Min den ældste blev passet ude .
Af den grund jeg skulle passe min skole (var teenager da jeg fik ham)
Det var ikke en god oplevelse,min søn græd dagligt og trives generelt ikke.
Da han var 2½ tog jeg ham ud og blev hjemmegående.
Det var jeg i en del år,supp med weekend ,aften og nat arb.
De næste børn er også blevet hjemmepasset indtil bh alderen.
Jeg er nu selvstændig,og har min søn på 14 mdr hjemme .Når det ikke kan kompineres med arb har jeg fast barnepige til ham.
Personligt er det vigtigt for mig at det er mig der præger ham i hans tidlige år.
At jeg giver ham den ro det er at ikke skulle dele sin opmærksomhed med mange andre i en inst.
Vi har haft /har børn i bh og har haft det i mange år ,og jeg kan jo se en tydelig forrngelse af børns og pædagogernes vilkår.
Og det er jo et eller andet sted naturstridigt at vi får børn,og så bliver vi skilt fra dem i nogle meget vigtige år.
At vi som forældre bliver fra taget retten til at være vores børns primæromsorgspersoner.
Så jeg håber der en dag kommer en regering der kan se at børns vilkår her i landet er forringet,og at der kan være rigtig mange gode grunde at forene økonomi arb osv med at børn kun skal være i inst få timer om dagen og først fra tidligst 2 år.
For det handler jo også om økonomi,der er jo mange forældre der heller ikke trives med at se deres børn 2-3 timer om dagen.Men det hele skal hænge sammen.
Og det har vi brugt meget tid på at kunne forene,.det gør så også at jeg f.eks arbejder en del når mine børn sover.Men jeg "ofrer gerne "mortid" for mine børn 
Så for os er det lykken at vi kan kompinere arb og vores børn liv.
