Spædbørn i institutioner - hvorfor?

Sally-Slingshot skriver:

Dejligt at det er gået godt.
Har du valgt DP frem for vuggestue af en bestemt grund?
Jeg tror bestemt også at din datter foretrækker dig glad og frisk Vi ef jo alle meget forskellige og det er langt fra alle der trives i rollen som husmor. Ihvertfald ikke for evigt..

Jeg valgt privat DP dels af logistiske årsager og dels pga en god kemi.

Logistisk sparer vi 20 min hver vej ved denne DP fremfor den tætteste vuggestue. Desuden har vi valgt en privat DP, som har en aftale med en tidligere (fantastisk) DP i tilfælde af sygdomme. Denne tidligere DP kommer og passer børnene, hvis vores faste er syg. På den måde undgår vi ukendte gæstedagplejere med fremmed børn. Dette var vigtigt for mig.

Min pige er glad, når jeg afleverer hende - og hun bliver super stimuleret af de andre børn. Noget jeg selv ville have svært ved, hvis jeg gik hjemme, da det meste af mit netværk bor langt væk, og børn i området er jo alle afsted. Og Heldigvis har både min kæreste og jeg et arbejde, hvor vi kan arbejde hjemmefra og fleksible arbejdstider. Dette giver os mulighed for at hente vores datter tidligt nogle dage, også arbejde aften i stedet. Så hun ikke skal være der mange timer hver dag.

Desuden synes jeg lige jeg ville nævne til dit studie, der findes faktisk studier i psykologien, der viser, at mødre der går længe hjemme med deres børn oftere bliver deprimeret end kvinder der er på arbejdsmarked. Dette understreger netop, at det er vigtigt at se på hele familiens tarv fremfor kun at kategorisk konkludere, at barnet har bedst af at gå hjemme ved mor de første tre år.....for selv om dette måske er rigtigt når man ser isoleret på barnet, så er det jo ikke sandt, hvis det at være hjemmegående medfører en depression hos moren.

jeg mener som udgangs punkt ikke det er barnest behov men familiens behov at sende dem ud som 6mdr-18 mdr gamle..

så jeg valgte at gå hjemme forde vi kunne klare os for 1løn og forde jeg trives med at være sammen med mine børn.

Sally-Slingshot skriver:

Hvilke overvejelser gjorde du/i jer omkring at sende jeres barn i pasning?
Var det helt naturligt at barnet skulle i pasning eller ville du gerne gå hjemme?
Hvis ja,hvad forhindrede dig i at gå hjemme?
Hvis nej, hvorfor valgte du at blive hjemmegående?
Synes du at dit barn havde behov for at komme i institution eller var der andre grunde?

Mine kom i vuggestue da de var 8½-9 mdr. De var begge klar, og indkøringen gik som en leg. Den lille som havde været dårlig til at spise al tiden derhjemme, begyndte endda pludselig at spise rigtig mad da han kom afsted 

Jeg gjorde mig ikke specielt mange overvejelser - min barsel var slut, og jeg skulle i skole og på arbejde. Og jeg havde endda glædet mig til det. Det var fuldstændigt naturligt for mig at sende dem afsted, og jeg har ikke været ked af at skulle gøre det, eller haft dårlig samvittighed. Mine drenge har begge stortrivedes i deres respektive institutioner. 

Om mine børn ligefrem havde behov for at komme afsted? Nej, det tror jeg ikke de havde. JEG havde behov for at de kom afsted, JEG havde brug for at komme tilbage på arbejde og i skole og bruge min hjerne, i stedet for at lave rugbrødshapsere og skifte bleer dagen lang, og da JEG havde behovet, havde de det vel også inddirekte. Jeg trivedes ikke ved at gå hjemme, og hvilket barn ville trives hjemme med en mor der keder sig røven ud af bukserne? 

Jeg ville aldrig vælge at blive hjemmegående! 

Sally-Slingshot skriver:

Der er flere end jeg havde regnet med, der har gjort sig tanker om hvordan de kan undgå dagist. Tidligt. Meget tankevækkende.
Det lyder som en rigtig fin løsning, jeg håber at jeg får selv samme mulighed når jeg engang skal have barn.

Så du tænker, at dit barn når en alder hvor det har brug for mere end mor og far? Altså socialisering og professionelle der kan styrke udviklingen?
Tak for dit svar

Ja jeg mener at hun når en alder, hvor det vil styrke hende på forskellige måder, at komme i institution og være sammen med andre børn og pædagoger. 

Men syntes ikke der er grund til at hun skal ud allerede fra 1 års alderen, når nu vi har mulighed for jeg passer hende lidt længere hjemme. 

Vi vil skulle sparer på lidt forbrugsgoder fx. Ikke spise ude så ofte og vi må vælge mellem sommerferie eller vinterferie og der er ikke lige så meget plads i økonomien til at være meget spontane. Men det er det værd syntes vi Det ændre sig jo når jeg skal tilbage på arbejdsmarkedet ..

 

 

 

Halløj baby-piger!
Jeg er i gang med mit eksamensprojekt, hvor jeg skal fortælle om hvorfor vi sender vores spædbørn i institution. Jeg tænkte derfor, hvad er mere oplagt end at bruge denne fantastiske side som hjælp?
Jeg kunne derfor godt tænkte mig at spørge om nogle forskellige ting, håber meget at I vil bidrage med jeres tanker..
Det skal lige siges at spædbørn er fra 0-1 1/2år

Hvilke overvejelser gjorde du/i jer omkring at sende jeres barn i pasning?
Var det helt naturligt at barnet skulle i pasning eller ville du gerne gå hjemme?
Hvis ja,hvad forhindrede dig i at gå hjemme?
Hvis nej, hvorfor valgte du at blive hjemmegående?
Synes du at dit barn havde behov for at komme i institution eller var der andre grunde?

Tilføj gerne egne tanker.. På forhånd tak
Mvh Caroline.

Barslen løb tør. Vi havde brug for at jeg begyndte at tjene penge igen. Så var den ikke meget længere.

Derudover må jeg indrømme at jeg ville have haft meget svært ved at gå hjemme i halvandet år. Jeg elsker mit arbejde.

Jeg synes at min dreng var lidt for lille da han startede i VS (han var 10 mdr). Men han er en ekstremt social dreng og han elskede det fra starten (og elsker det stadig).

Jeg mener dog at man som forælder lyver for sig selv hvis man tror at det er det bedste for ens barn at komme i institution i så ung en alder. Det at barnet er klar til at interagere med andre børn og at man har svært ved at undeholde dem, er ikke det samme som at de har bedst af at blive skilt fra deres omsorgspersoner i halvdelen af deres vågne timer. Det er ikke ensbetydende med at de decideret tager skade af institutionslivet, men jeg mener at de ville have bedst af at være sammen med mor eller far, som så kunne tage dem med i legestuer for at interagere med andre børn.

Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort hvis min søn havde reageret negativt på at starte i VS. Det tror jeg simpelthen ikke at jeg havde kunnet holde ud.

ms86 skriver:

Min datter har gået i vuggestue siden hun var 1 år ca. og det var en lettelse da hun startede.. Ikke fordi jeg var træt af at være sammen med hende, men fordi jeg var træt af at skulle studere + passe barn uden at kunne skille det ad. Nu studerer jeg, køber ind og alt det der imens hun bliver passet, og så har jeg tid til bare at være sammen med hende når hun er hjemme. Det passer rigtig godt ind i vores dagligdag. Jeg har også været meget positivt overrasket over pædagogernes høje faglighed.
Hilsen en mor der er tilhænger af det danske pasningssystem
- hvis jeg skulle gå hjemme ville det kræve en del mere liv i mit nærmiljø (så det kommer self. også an på hvor man bor hvor attraktivt det er), flere børn og andre hjemmegående mødre i området ellers ville jeg blive ensom, træt og miste gejsten.

Det lyder til at I trives med jeres valg og det er det vigtigste. Det er som sagt ikke alle der trives som hjemmegående. Det jeg læser er, at de der har tilvalgt inst. Af lyst ikke gør det af økonomiske grunde, men fordi det passer bedre ind i deres familieliv. Er det rigtigt forstået? tak for dit svar.

nielsen80 skriver:

Jeg valgt privat DP dels af logistiske årsager og dels pga en god kemi.

Logistisk sparer vi 20 min hver vej ved denne DP fremfor den tætteste vuggestue. Desuden har vi valgt en privat DP, som har en aftale med en tidligere (fantastisk) DP i tilfælde af sygdomme. Denne tidligere DP kommer og passer børnene, hvis vores faste er syg. På den måde undgår vi ukendte gæstedagplejere med fremmed børn. Dette var vigtigt for mig.

Min pige er glad, når jeg afleverer hende - og hun bliver super stimuleret af de andre børn. Noget jeg selv ville have svært ved, hvis jeg gik hjemme, da det meste af mit netværk bor langt væk, og børn i området er jo alle afsted. Og Heldigvis har både min kæreste og jeg et arbejde, hvor vi kan arbejde hjemmefra og fleksible arbejdstider. Dette giver os mulighed for at hente vores datter tidligt nogle dage, også arbejde aften i stedet. Så hun ikke skal være der mange timer hver dag.

Desuden synes jeg lige jeg ville nævne til dit studie, der findes faktisk studier i psykologien, der viser, at mødre der går længe hjemme med deres børn oftere bliver deprimeret end kvinder der er på arbejdsmarked. Dette understreger netop, at det er vigtigt at se på hele familiens tarv fremfor kun at kategorisk konkludere, at barnet har bedst af at gå hjemme ved mor de første tre år.....for selv om dette måske er rigtigt når man ser isoleret på barnet, så er det jo ikke sandt, hvis det at være hjemmegående medfører en depression hos moren.

Ja, isoleret set er det, det bedste for barnet. Men man skal selvfølgelig se på helheden. Ingen børn har godt af deprimerede forældre
Endnu en gang tak

effie skriver:

jeg mener som udgangs punkt ikke det er barnest behov men familiens behov at sende dem ud som 6mdr-18 mdr gamle..

så jeg valgte at gå hjemme forde vi kunne klare os for 1løn og forde jeg trives med at være sammen med mine børn.

Tak for dit svar

modesty skriver:

Barslen løb tør. Vi havde brug for at jeg begyndte at tjene penge igen. Så var den ikke meget længere.

Derudover må jeg indrømme at jeg ville have haft meget svært ved at gå hjemme i halvandet år. Jeg elsker mit arbejde.

Jeg synes at min dreng var lidt for lille da han startede i VS (han var 10 mdr). Men han er en ekstremt social dreng og han elskede det fra starten (og elsker det stadig).

Jeg mener dog at man som forælder lyver for sig selv hvis man tror at det er det bedste for ens barn at komme i institution i så ung en alder. Det at barnet er klar til at interagere med andre børn og at man har svært ved at undeholde dem, er ikke det samme som at de har bedst af at blive skilt fra deres omsorgspersoner i halvdelen af deres vågne timer. Det er ikke ensbetydende med at de decideret tager skade af institutionslivet, men jeg mener at de ville have bedst af at være sammen med mor eller far, som så kunne tage dem med i legestuer for at interagere med andre børn.

Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort hvis min søn havde reageret negativt på at starte i VS. Det tror jeg simpelthen ikke at jeg havde kunnet holde ud.

Mange tak for dit svar, meget brugbart mvh caroline

Jeg går hjemme med min pige på 1 1/2 år, og vi har endnu ingen planer om at hun skal i institution.
I vores familie føles det fuldstændig naturstridigt at overlade pasningen af vores små børn til andre mange timer HVER dag. Min mand og jeg er heldigvis fuldstændig enige på det punkt.
Jeg venter nu nummer 2, som kommer medio august, og så kan jeg kalde mig hjemmegående til 2 krudtugler.
Jeg nyder min tid med min datter, og er så lykkelig for muligheden for at gå hjemme. Pengene er meget små, men til gengæld er vores liv fyldt op af nærhed, ro, overskud og selvfølgelig en hel masse kærlighed!!