Piger, jeg har brug for jeres råd/hjælp!

Malene76 skriver:

NEJ!!! I er ikke dårlige forældre. I gør det der er bedst for jer.  Man skal altid huske på at livet også drejer sig om resten af familien og ikke kun om det handicappede barn man har. Det nytter jo ikke at familien går i opløsning, fordi det er vigtigt at beholde hende hjemme. I kan sagtens være gode og deltagende forældre fordi I er nødt til at flytte jeres datter på institution hvor alle hjælpemidlerne er tilstede og hvor der er pædagogisk personale som er uddannet til at tage sig af de behov jeres datter måtte have.

Jeg synes slet ikke man kan tillade sig at dømme andre folk på sådan en beslutning. Jeg har svært ved at forestille mig at det er en beslutning der er taget uden en masse tårer og overvejelser.

Fordi I vælger en institution til jeres handicappede datter, så slutter livet jo ikke og har I lyst til at berige jeres liv med et barn mere, så i gang med det.  Børn er pragtfulde.

Masser af tanker og stor forståelse herfra.

KH Malene

Tusind tak for dit svar 

Det med at der bare er flere hjælpemidler til hende på institutionen og et frisk personale, var også en vigtig faktor i vores beslutning

Det vil være så godt for hende, at der altid er folk til at tage sig 100% af hende, også om natten, hvor hun ofte får kramper eller kaster op. 

Det er bare, at man er bange for at blive dømt hvis man vælger at få et barn mere. Når/hvis vi engang beslutter, at få et barn mere, så vil jeg være så nervøs for at fortælle det! 

Jeg kan godt forstå dine følelser for hun er jo jeres datter, men det er et krævende arbejde at håndtere og når man ikke har resourcerne til at klare jobbet får jeres datter jo heller ikke jeres overskud at føle. Derfor må man jo se sig nødsaget til at sige fra, selvom det er jeres datter så skal det jo også være bedst for hende. Alle børn har bedst af at være hos sine forældre men når forældrene ikke har overskud så er mulighederne jo ikke så mange. Så hvis i føler at det er den ritige beslutning for jer og for jeres datter, så er det sådan det er. Og så skid hul i hvad andre siger og om i bliver dømt. De fleste vil jo ikke kende til jeres hverdag og derfor ikke have ret til at dømme jer alligevel. 

Hun er jo stadig jeres datter og i giver hende jo ikke bæk, i giver hende muligheden for at blive plejet af nogle der netop modsat jer selv HAR resurserne til det.

sp kan hun få nogle forældre der har mere overskud til at give hene kærlighed omsorg og tryghed når i ser hende. Det er da vigtiere end forældre der kun kan overskue praktiske ting og ellers er mere udbrændte. Og det vil måske for jeres vedkomne gøre at jeres mindste datter også får lov til at få mere opmærksomhed. Uden at det skal være en kamp. 

held og lykke med beslutningen og fremtiden. 

helle85 skriver:

jeg syntes ikke at i er dårlige forældre, tilgengæld syntes jeg at i har klaret det rigtig godt (er ikke sikker på at jeg ville kunne have holdt så længe hvis jeg havede et så handicappet barn) og jeg syntes i har taget den rigtig beslutning, for hvis i ikke kan klare det hårde arbejde risiker i jo bare at i begge få en deprison på et tidspunk, og lige på det her punkt syntes jeg ikke at der ville ske noget ved at i fik et barn til senere så længe at man bare husker det andet barn stadig. hvis du forstå hvad jeg mener

Tak

Jeg forstår hvad du mener - vi vil aldrig glemme vores dejlige pige og vi vil have hende hjemme så meget som vi kan. Hun skal fortsat være en del af vores familie!

Anonym skriver:

Jeg håber der sker det samme med vores pige som der gjorde med din kusine, altså at hun liver op blandt børn der er som hende. Hun er i forvejen i aflastning derude, og har det rigtig godt der og de er bare så gode til hende.

Så det gør mig også mere rolig at det er derud hun skal

Jeg håber selvfølgelig, at der kommer et barn mere på et tidspunkt, men jeg er stadig bange for at folk ikke tror vi magter det. Men igen, vi kender da flere par der har fået flere børn efter. Og folk som ikke har et handicappet barn, kan jo alligevel ikke vide hvor stor forskellen egentlig er. 

Min kusine fik tre søskende... Hun var den første, og så kom der tre mere, også selvom hun var 100% afhængig af forældrene, og det gik fint, så der er ikke nogle der skal sige det ikke kan lade sig gøre og vurderer om det er forkert. Som sagt er det kun jer der kan afgøre hvad der er rigtigt for jer og jeres familie 

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar 

Det med at der bare er flere hjælpemidler til hende på institutionen og et frisk personale, var også en vigtig faktor i vores beslutning

Det vil være så godt for hende, at der altid er folk til at tage sig 100% af hende, også om natten, hvor hun ofte får kramper eller kaster op. 

Det er bare, at man er bange for at blive dømt hvis man vælger at få et barn mere. Når/hvis vi engang beslutter, at få et barn mere, så vil jeg være så nervøs for at fortælle det! 

 

Jeg synes virkelig du skal holde hovedet højt, når I fortæller I skal have en mere. I har absolut ikke grund til andet. Det er en stærk beslutning I har taget, som helt sikkert er taget efter grundige overvejelser. Folk skal ikke dømme før de har gået en mil i dine sko! ALT det bedste herfra.

KH Malene

Anonym skriver:

Tak

Jeg forstår hvad du mener - vi vil aldrig glemme vores dejlige pige og vi vil have hende hjemme så meget som vi kan. Hun skal fortsat være en del af vores familie!

Heidimed lea skriver:

Jeg synes at det er en meget svær og meget flot beslutning i har taget for hele jeres familie 

Jeg kan fortælle dig at jeg selv arbejder på en døgninst for multihandicappede børn, og vi har et meget tæt samarbejde med familien som må komme og gå som de vil og være med i alle beslutninger.

vi  som passer børnene gør alt det bedste for dem og de får meget kærlighed livskvalitet og omsorg og udvikling. jeg personlig nyder mit arbejde meget  både børnene og forældresamarbejdet

 held og lykke   hilsen Heidi

Tak for dit svar

Heldigvis kender vi allerede den institution hun skal på, da hun er i aflastning der og det er bare et super godt sted for hende. 

Er ikke i tvivl om vi skal være med i alt - jeg har personligt jo stadig et behov for at være hendes mor 100% og derfor vil vi stadig selv købe tøj til hende, tage hende til frisør og ridning hver lørdag

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym for at man ikke skal kunne google det, men vi i ved hvem jeg er, så er det okay, så længe dem jeg kender på FB holder tæt

Vi har jo vores handicappede pige på 3½ år. Hun er en virkelig fantastisk dejlig pige og vi elsker hende utrolig højt!

Men... Hun er jo multihandicappet og kan ikke noget selv, ikke gå, sidde, kravle, snakke eller noget. Dsv. at hun er 100% afhængig af os hele tiden. 

Udover det, så har vi vores lille pige på 10 mdr Min mand arbejder rigtig meget, så jeg står alene med begge piger, som begge er totalt afhængig af mig. 

Vi har derfor besluttet, at vores store pige skal flytte på institution. Hun er tung at bære rundt på og min fysik og mandens rygskade holder ikke til det mere. Udover det så er der en masse små ting, som også har påvirket vores beslutning. Fx når hun skal i bad, så foregår det på en badestol og hun kan bare slet ikke lide det! Hun skriger og græder HVER gang og det gør så ondt i min mave og mit hjerte hver gang jeg skal udsætte hende for det. Hun elsker badekar, men vi har bare ikke pladsen til det

Og følelsemæssigt er det bare virkelig udmattende, at blive ved med at tænke på alle de ting der kan ske på et øjeblik. Og alle de ting man skal huske. Mad (sondemad på bestemte tidpunkter), medicin, bestilling af mad, medicin, slanger og hvad der hører til. I lange perioder har hun kastet op flere gange om dagen og natten, så jeg føler slet ikke vi har sovet i 3½ år  

Indenfor 1½ måned har hun været med ambulance to gange pga. kramper der ikke ville stoppe!

Jeg synes det er virkelig hårdt, da vi jo så gerne vil have hende hjemme! Men vi kan bare ikke mere! Vi har bare ikke ressourcerne til det.

Heldigvis er det sådan, at vi kan få hende hjem så ofte vi vil, fx i weekenden.

Er vi dårlige forældre for at have "opgivet"? Jeg føler mig som i fiasko!

Og hvad så når vi nu har "givet op", mht, flere børn på et tidspunkt? Hvis vi nu gerne vil have et barn mere om 2-3 år, ville i så dømme os? At vi får et barn mere, nu hvor vi har et handicappet barn på institution, som vi måtte opgive?

Jeg ved godt, at man ikke kan sammenligne et normalt barn med et handicappet, men alligevel...?

Håber i vil komme med jeres meninger 

Først et STORT 

Hos mig bliver du ikke dømt. I har udtømt alle muligheder og I kan ikke mere. Jeg er sikker på at det er den sværeste beslutning I har skulle tage og at den er velovervejet. I har ikke bare givet op og sendt hende afsted er jeg ret sikker på.

jeg er mor til en pige med infantil autisme samt lettere til moderat retardering og hun er noget mindre krævende end din datter. Hun kan rigtig mange ting selv. Vi er blevet informeret om muligheden for at få hende på institution, og det ligger bare SÅ fjernt fra os som noget kan. Så jeg kan godt følge dig i dine tanker. At læse dit indlæg er som at se mine egne tanker og følelser sort på hvidt. Vi har selv haft en hel del natteroderi, men hvor hun bare ikke kunne sove. jeg ville selv føle mig som en fiasko. Så jeg håber ikke at vi nogensinde kommer i din/jeres situation.

jeg har mødt flere forældrepar som har måttet "opgive" at have deres handicappede barn hjemme simpelthen fordi de blev for pleje- og/eller opmærksomhedskrævende. TRO MIG det har ikke været en nem beslutning for nogen af dem. Det har været den absolut sidste udvej.

Prøv at se på det som en "aflastning" af jer. Kan I ikke besøge hende på hverdage?

Tilsidst  for at have klaret det i så langt

ESV skriver:

I skal da overhovedet ikke have det dårligt med jeres beslutning. Den bliver jo truffet for at tage hensyn til L og hendes lillesøster og jer. Sommer læser det handler det jo om at give L en hverdag et sted med bedre ressourcer og ikke fordi i ikke gider hende!
Jeg syntes det er flot at i tør erkende at det bedste for jer som familie er at hun bor et andet sted og kan komme hjem til nogle forældre der har max overskud til hende når hun er hjemme på besøg. Jeg er overbevist om det har været en rigtig svær beslutning men jeg føler mig overbevist om at i alle vil trives bedre når i ved der bliver taget rigtig godt hånd om L. Du får lige en med på vejen!

Tak for 

Du har helt ret - det er slet ikke fordi at vi ikke vil hende. Hvis vi kunne blive ved at have hende hjemme, så gjorde vi det. 

Men hun kræver en meget fast rutine og det kan hun få derude, plus at de har alle de ressourcer der skal til for at hun kan få det så godt, som muligt Det er bare så vigtigt! 

Elias2010<3 skriver:

Syntes fandme ikke i er dårlige forældre!!! Syntes det er SÅ godt Gået!!! Stor respekt herfra. kan se at det må være frygtelig hårdt !! Men i skal også tænke på jeres alles behov. Nu har jeg arbejdet på et hjem for handicappede, og de har det godt! 

Held og lykke og skuldreklap til jer.

Tusind tak skal du have  

Uden tvivl det er så hård en beslutning og det har virkelig ikke været uden tåre. Og sikke en klump i halsen man fik, da jeg ringede til vores sagsbehandler om det 

Men jeg er sikker på, at det er det rigtige for os og vores familie