Piger, jeg har brug for jeres råd/hjælp!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

5.268 visninger
52 svar
19 synes godt om
19. maj 2013

Anonym trådstarter

Jeg vælger at være anonym for at man ikke skal kunne google det, men vi i ved hvem jeg er, så er det okay, så længe dem jeg kender på FB holder tæt

Vi har jo vores handicappede pige på 3½ år. Hun er en virkelig fantastisk dejlig pige og vi elsker hende utrolig højt!

Men... Hun er jo multihandicappet og kan ikke noget selv, ikke gå, sidde, kravle, snakke eller noget. Dsv. at hun er 100% afhængig af os hele tiden. 

Udover det, så har vi vores lille pige på 10 mdr Min mand arbejder rigtig meget, så jeg står alene med begge piger, som begge er totalt afhængig af mig. 

Vi har derfor besluttet, at vores store pige skal flytte på institution. Hun er tung at bære rundt på og min fysik og mandens rygskade holder ikke til det mere. Udover det så er der en masse små ting, som også har påvirket vores beslutning. Fx når hun skal i bad, så foregår det på en badestol og hun kan bare slet ikke lide det! Hun skriger og græder HVER gang og det gør så ondt i min mave og mit hjerte hver gang jeg skal udsætte hende for det. Hun elsker badekar, men vi har bare ikke pladsen til det

Og følelsemæssigt er det bare virkelig udmattende, at blive ved med at tænke på alle de ting der kan ske på et øjeblik. Og alle de ting man skal huske. Mad (sondemad på bestemte tidpunkter), medicin, bestilling af mad, medicin, slanger og hvad der hører til. I lange perioder har hun kastet op flere gange om dagen og natten, så jeg føler slet ikke vi har sovet i 3½ år  

Indenfor 1½ måned har hun været med ambulance to gange pga. kramper der ikke ville stoppe!

Jeg synes det er virkelig hårdt, da vi jo så gerne vil have hende hjemme! Men vi kan bare ikke mere! Vi har bare ikke ressourcerne til det.

Heldigvis er det sådan, at vi kan få hende hjem så ofte vi vil, fx i weekenden.

Er vi dårlige forældre for at have "opgivet"? Jeg føler mig som i fiasko!

Og hvad så når vi nu har "givet op", mht, flere børn på et tidspunkt? Hvis vi nu gerne vil have et barn mere om 2-3 år, ville i så dømme os? At vi får et barn mere, nu hvor vi har et handicappet barn på institution, som vi måtte opgive?

Jeg ved godt, at man ikke kan sammenligne et normalt barn med et handicappet, men alligevel...?

Håber i vil komme med jeres meninger 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

19. maj 2013

TNBC

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym for at man ikke skal kunne google det, men vi i ved hvem jeg er, så er det okay, så længe dem jeg kender på FB holder tæt

Vi har jo vores handicappede pige på 3½ år. Hun er en virkelig fantastisk dejlig pige og vi elsker hende utrolig højt!

Men... Hun er jo multihandicappet og kan ikke noget selv, ikke gå, sidde, kravle, snakke eller noget. Dsv. at hun er 100% afhængig af os hele tiden. 

Udover det, så har vi vores lille pige på 10 mdr Min mand arbejder rigtig meget, så jeg står alene med begge piger, som begge er totalt afhængig af mig. 

Vi har derfor besluttet, at vores store pige skal flytte på institution. Hun er tung at bære rundt på og min fysik og mandens rygskade holder ikke til det mere. Udover det så er der en masse små ting, som også har påvirket vores beslutning. Fx når hun skal i bad, så foregår det på en badestol og hun kan bare slet ikke lide det! Hun skriger og græder HVER gang og det gør så ondt i min mave og mit hjerte hver gang jeg skal udsætte hende for det. Hun elsker badekar, men vi har bare ikke pladsen til det

Og følelsemæssigt er det bare virkelig udmattende, at blive ved med at tænke på alle de ting der kan ske på et øjeblik. Og alle de ting man skal huske. Mad (sondemad på bestemte tidpunkter), medicin, bestilling af mad, medicin, slanger og hvad der hører til. I lange perioder har hun kastet op flere gange om dagen og natten, så jeg føler slet ikke vi har sovet i 3½ år  

Indenfor 1½ måned har hun været med ambulance to gange pga. kramper der ikke ville stoppe!

Jeg synes det er virkelig hårdt, da vi jo så gerne vil have hende hjemme! Men vi kan bare ikke mere! Vi har bare ikke ressourcerne til det.

Heldigvis er det sådan, at vi kan få hende hjem så ofte vi vil, fx i weekenden.

Er vi dårlige forældre for at have "opgivet"? Jeg føler mig som i fiasko!

Og hvad så når vi nu har "givet op", mht, flere børn på et tidspunkt? Hvis vi nu gerne vil have et barn mere om 2-3 år, ville i så dømme os? At vi får et barn mere, nu hvor vi har et handicappet barn på institution, som vi måtte opgive?

Jeg ved godt, at man ikke kan sammenligne et normalt barn med et handicappet, men alligevel...?

Håber i vil komme med jeres meninger 



I er ikke dårlige forældre, for i tænker jo på hende. At hun kan være et sted hvor der er nogen for hende hele tiden. Og det er jo ike fordi i svigter hende, bare "smider" hende væk.
I gør det af kærlighed for begge jeres piger. Og det er smukt og jeg kan høre hvor hårdt det er for jer.
Selvfølgelig må i få et barn til, L... Må bare ikke blive glemt og børnene skal vide at de har en storesøster. Ville aldrig dømme jer.

Anmeld

19. maj 2013

louisevl

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym for at man ikke skal kunne google det, men vi i ved hvem jeg er, så er det okay, så længe dem jeg kender på FB holder tæt

Vi har jo vores handicappede pige på 3½ år. Hun er en virkelig fantastisk dejlig pige og vi elsker hende utrolig højt!

Men... Hun er jo multihandicappet og kan ikke noget selv, ikke gå, sidde, kravle, snakke eller noget. Dsv. at hun er 100% afhængig af os hele tiden. 

Udover det, så har vi vores lille pige på 10 mdr Min mand arbejder rigtig meget, så jeg står alene med begge piger, som begge er totalt afhængig af mig. 

Vi har derfor besluttet, at vores store pige skal flytte på institution. Hun er tung at bære rundt på og min fysik og mandens rygskade holder ikke til det mere. Udover det så er der en masse små ting, som også har påvirket vores beslutning. Fx når hun skal i bad, så foregår det på en badestol og hun kan bare slet ikke lide det! Hun skriger og græder HVER gang og det gør så ondt i min mave og mit hjerte hver gang jeg skal udsætte hende for det. Hun elsker badekar, men vi har bare ikke pladsen til det

Og følelsemæssigt er det bare virkelig udmattende, at blive ved med at tænke på alle de ting der kan ske på et øjeblik. Og alle de ting man skal huske. Mad (sondemad på bestemte tidpunkter), medicin, bestilling af mad, medicin, slanger og hvad der hører til. I lange perioder har hun kastet op flere gange om dagen og natten, så jeg føler slet ikke vi har sovet i 3½ år  

Indenfor 1½ måned har hun været med ambulance to gange pga. kramper der ikke ville stoppe!

Jeg synes det er virkelig hårdt, da vi jo så gerne vil have hende hjemme! Men vi kan bare ikke mere! Vi har bare ikke ressourcerne til det.

Heldigvis er det sådan, at vi kan få hende hjem så ofte vi vil, fx i weekenden.

Er vi dårlige forældre for at have "opgivet"? Jeg føler mig som i fiasko!

Og hvad så når vi nu har "givet op", mht, flere børn på et tidspunkt? Hvis vi nu gerne vil have et barn mere om 2-3 år, ville i så dømme os? At vi får et barn mere, nu hvor vi har et handicappet barn på institution, som vi måtte opgive?

Jeg ved godt, at man ikke kan sammenligne et normalt barn med et handicappet, men alligevel...?

Håber i vil komme med jeres meninger 



I er overhovedet IKKE nogle dårlige forældre!!! Og grunden til, at I ikke er det, er at i kommer frem til denne løsning udfra både jeres datters behov og jeres egne. (lyder det som om I mine øjne) 

Jeres datter vil have mulighed for, at komme hen et sted hvor der 100% kan blive taget hensyn til hendes behov og hvad hun har brug for. Her tænker jeg f.eks. med badet. (Det skal ikke forstås som om at I ikke kan tage hensyn til hendes behov). Men et andet sted har de måske bedre ressourcer og tid til det end I har.

Derudover synes jeg det er vigtigt, at i besøger hende og hun dermed også kommer hjem på weekend til jer, så hun stadig vil føle sig som en del af familien. Men dette lyder det heller ikke som om, at I er i tvivl om at i vil gøre

Jeg tager hatten af for jeres beslutning, for det må bestemt ikke have været en nem beslutning. Og det vigtigste er, at beslutningen er taget ud fra jeres datters behov, jeres behov og samt jeres barn på 10 mdr.

Derudover vil jeg overhovedet ikke dømme jer, hvis I vælger, at få flere børn på et tidspunkt. Selvom det lyder hårdt, så er der forskel på, at få børn med et handicap og børn uden et handicap.

Jeg har været i praktik et sted, for unge med en udviklingshæmning, hvor nogle også tidligt kom f.eks. på institution og de har altså stadig en rigtig god kontakt med familien og er stadig hjemme på weekend besøg.

 

Anmeld

19. maj 2013

Anonym trådstarter

Yurie skriver:



I er ikke dårlige forældre, for i tænker jo på hende. At hun kan være et sted hvor der er nogen for hende hele tiden. Og det er jo ike fordi i svigter hende, bare "smider" hende væk.
I gør det af kærlighed for begge jeres piger. Og det er smukt og jeg kan høre hvor hårdt det er for jer.
Selvfølgelig må i få et barn til, L... Må bare ikke blive glemt og børnene skal vide at de har en storesøster. Ville aldrig dømme jer.



Tak for dit meget fine svar 

Det er også tanken, at der altid vil være friske personer med overskud til hende derude, og som kan være der 100% for hende, for det kræver hun virkelig! Og det fortjener hun bestem 

Vi kunne aldrig finde på, at smide hende væk. Vi elsker hende jo og hun vil altid være vores pige!

Jeg er bare bange for, at nogen vil synes det er forkert af os, at få et barn mere

Anmeld

19. maj 2013

Diana2013

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym for at man ikke skal kunne google det, men vi i ved hvem jeg er, så er det okay, så længe dem jeg kender på FB holder tæt

Vi har jo vores handicappede pige på 3½ år. Hun er en virkelig fantastisk dejlig pige og vi elsker hende utrolig højt!

Men... Hun er jo multihandicappet og kan ikke noget selv, ikke gå, sidde, kravle, snakke eller noget. Dsv. at hun er 100% afhængig af os hele tiden. 

Udover det, så har vi vores lille pige på 10 mdr Min mand arbejder rigtig meget, så jeg står alene med begge piger, som begge er totalt afhængig af mig. 

Vi har derfor besluttet, at vores store pige skal flytte på institution. Hun er tung at bære rundt på og min fysik og mandens rygskade holder ikke til det mere. Udover det så er der en masse små ting, som også har påvirket vores beslutning. Fx når hun skal i bad, så foregår det på en badestol og hun kan bare slet ikke lide det! Hun skriger og græder HVER gang og det gør så ondt i min mave og mit hjerte hver gang jeg skal udsætte hende for det. Hun elsker badekar, men vi har bare ikke pladsen til det

Og følelsemæssigt er det bare virkelig udmattende, at blive ved med at tænke på alle de ting der kan ske på et øjeblik. Og alle de ting man skal huske. Mad (sondemad på bestemte tidpunkter), medicin, bestilling af mad, medicin, slanger og hvad der hører til. I lange perioder har hun kastet op flere gange om dagen og natten, så jeg føler slet ikke vi har sovet i 3½ år  

Indenfor 1½ måned har hun været med ambulance to gange pga. kramper der ikke ville stoppe!

Jeg synes det er virkelig hårdt, da vi jo så gerne vil have hende hjemme! Men vi kan bare ikke mere! Vi har bare ikke ressourcerne til det.

Heldigvis er det sådan, at vi kan få hende hjem så ofte vi vil, fx i weekenden.

Er vi dårlige forældre for at have "opgivet"? Jeg føler mig som i fiasko!

Og hvad så når vi nu har "givet op", mht, flere børn på et tidspunkt? Hvis vi nu gerne vil have et barn mere om 2-3 år, ville i så dømme os? At vi får et barn mere, nu hvor vi har et handicappet barn på institution, som vi måtte opgive?

Jeg ved godt, at man ikke kan sammenligne et normalt barn med et handicappet, men alligevel...?

Håber i vil komme med jeres meninger 



Først og fremmest vil jeg sige hvor er jeg ked af det på jeres vejne. Jeg har ingen erfaring med et handicappet barn, men jeg har da tænker omkring dette. Jeg synes i har hold ud og prøvet og hold da op det må have været hårdt. Krav og resurser skal hænge sammen for at man kan få livet til at hænge sammen, og at i vælger at give hende et hjem hvor der måske der er lige stillede, og pædagoger er i mine øjne ikke at give op, men netop at vise hende at i elske hende. I har jo også et andet barn at tænke på som også har krav der skal stilles. I giver jo ikke op og siger ikke at i ikke vil se hende mere, som du skriver kan i jo få hende hjem i weekenderne jeg ville i hvert fald ikke dømme jer med at få flere børn, jeg ville dog være bekymret hvis det var mig hvor stor chancen for endnu et multi handicappet barn ville være og om der er ressourcer til det men som sagt ved jeg ikke hvor store chancerne er for dette. Håber ikke mit svar blev for indviklet og rigtig held og lykke til jer <3

Anmeld

19. maj 2013

TNBC

Anonym skriver:



Tak for dit meget fine svar 

Det er også tanken, at der altid vil være friske personer med overskud til hende derude, og som kan være der 100% for hende, for det kræver hun virkelig! Og det fortjener hun bestem 

Vi kunne aldrig finde på, at smide hende væk. Vi elsker hende jo og hun vil altid være vores pige!

Jeg er bare bange for, at nogen vil synes det er forkert af os, at få et barn mere



Selv tak.
Jeg ved hvor meget i elsker begge jeres piger og at I aldrig ville svigte nogen af dem. I er gode forældre og hvis nogen siger noget andet, så ignorer dem, for hvis de dømmer jer, er de ikke rigtige vener/familie. Man skal altid støtte dem man holder af og jeg er sikker på at hun vil elske at være og elske alt den overskud i vil have når hun kommer hjem i weekend.
Angående det med et barn, igen hvis folk dømmer jer, er de idioter. Det er ikke deres valg og i skifter jo ikke L(ved ik om jeg må skrive navnet. Rimelig sikker på jeg ved hvem du er) ud. I giver hende en lillebror/søster.
Og husk: I har IKKE opgivet hende, i hjælper hende, tænker på hendes behov.

Anmeld

19. maj 2013

B&J

NEJ!

det er nemlig det i ikke er. i er fantastisk forælder fordi i tør sige sandheden over for jer selv. jeg tror virkelig det er jordens hårdeste opgave det i gør og jeg må indrømme jeg tror heller ikke selv jeg kunne klare det på noget tidspunkt....

jeg syntes det lyder som en vidunderlig ide og i kan jo få hende hjem når i har lyst. og når i får hende hjem har i jo så meget mere energi til hende ind nu hvor det hele er så hårdt... og i får mere søvn jamen jeg syntes det lyder så godt

Anmeld

19. maj 2013

Anonym trådstarter

louisevl skriver:



I er overhovedet IKKE nogle dårlige forældre!!! Og grunden til, at I ikke er det, er at i kommer frem til denne løsning udfra både jeres datters behov og jeres egne. (lyder det som om I mine øjne) 

Jeres datter vil have mulighed for, at komme hen et sted hvor der 100% kan blive taget hensyn til hendes behov og hvad hun har brug for. Her tænker jeg f.eks. med badet. (Det skal ikke forstås som om at I ikke kan tage hensyn til hendes behov). Men et andet sted har de måske bedre ressourcer og tid til det end I har.

Derudover synes jeg det er vigtigt, at i besøger hende og hun dermed også kommer hjem på weekend til jer, så hun stadig vil føle sig som en del af familien. Men dette lyder det heller ikke som om, at I er i tvivl om at i vil gøre

Jeg tager hatten af for jeres beslutning, for det må bestemt ikke have været en nem beslutning. Og det vigtigste er, at beslutningen er taget ud fra jeres datters behov, jeres behov og samt jeres barn på 10 mdr.

Derudover vil jeg overhovedet ikke dømme jer, hvis I vælger, at få flere børn på et tidspunkt. Selvom det lyder hårdt, så er der forskel på, at få børn med et handicap og børn uden et handicap.

Jeg har været i praktik et sted, for unge med en udviklingshæmning, hvor nogle også tidligt kom f.eks. på institution og de har altså stadig en rigtig god kontakt med familien og er stadig hjemme på weekend besøg.

 



Det er nu ikke fordi, at vi ikke har tid til at give hende bad, men mere fordi at jeg synes det er så synd for hende, når hun bare slet ikke kan lide det

Det var også rigtig vigtigt for os, at der er altid er personer med 100% overskud til hende derude. Det var vigtigt for vores beslutning.

Og også det, at hun kan komme hjem, når vi gerne vil fx i weekenden - hun skal jo stadig med til alt og være en del af familien.

Anmeld

19. maj 2013

LMX

Kæmper krammer til jer...

Mener som resten i tråden at I handler fuldstændigt som I skal. I giver jeres datter mulighed for at være blandt ligesindede og blandt folk der ved hvad hendes handicaps indebærer.

Det er bestemt ingen falliterklæring at smide håndklædet delvist i ringen.

Respekt herfra.

Og selvfølgelig skal I ha en baby mere hvis det er det I vil. Det skal andre da slet ikke bestemme.

Anmeld

19. maj 2013

Masig

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym for at man ikke skal kunne google det, men vi i ved hvem jeg er, så er det okay, så længe dem jeg kender på FB holder tæt

Vi har jo vores handicappede pige på 3½ år. Hun er en virkelig fantastisk dejlig pige og vi elsker hende utrolig højt!

Men... Hun er jo multihandicappet og kan ikke noget selv, ikke gå, sidde, kravle, snakke eller noget. Dsv. at hun er 100% afhængig af os hele tiden. 

Udover det, så har vi vores lille pige på 10 mdr Min mand arbejder rigtig meget, så jeg står alene med begge piger, som begge er totalt afhængig af mig. 

Vi har derfor besluttet, at vores store pige skal flytte på institution. Hun er tung at bære rundt på og min fysik og mandens rygskade holder ikke til det mere. Udover det så er der en masse små ting, som også har påvirket vores beslutning. Fx når hun skal i bad, så foregår det på en badestol og hun kan bare slet ikke lide det! Hun skriger og græder HVER gang og det gør så ondt i min mave og mit hjerte hver gang jeg skal udsætte hende for det. Hun elsker badekar, men vi har bare ikke pladsen til det

Og følelsemæssigt er det bare virkelig udmattende, at blive ved med at tænke på alle de ting der kan ske på et øjeblik. Og alle de ting man skal huske. Mad (sondemad på bestemte tidpunkter), medicin, bestilling af mad, medicin, slanger og hvad der hører til. I lange perioder har hun kastet op flere gange om dagen og natten, så jeg føler slet ikke vi har sovet i 3½ år  

Indenfor 1½ måned har hun været med ambulance to gange pga. kramper der ikke ville stoppe!

Jeg synes det er virkelig hårdt, da vi jo så gerne vil have hende hjemme! Men vi kan bare ikke mere! Vi har bare ikke ressourcerne til det.

Heldigvis er det sådan, at vi kan få hende hjem så ofte vi vil, fx i weekenden.

Er vi dårlige forældre for at have "opgivet"? Jeg føler mig som i fiasko!

Og hvad så når vi nu har "givet op", mht, flere børn på et tidspunkt? Hvis vi nu gerne vil have et barn mere om 2-3 år, ville i så dømme os? At vi får et barn mere, nu hvor vi har et handicappet barn på institution, som vi måtte opgive?

Jeg ved godt, at man ikke kan sammenligne et normalt barn med et handicappet, men alligevel...?

Håber i vil komme med jeres meninger 



I er bestemt ikke dårlige forældre. Tænk på hvor meget overskud i vil have til hende når i har hende hjemme, hvis hun kommer på institution. Det vil være så meget bedre for hende at være omgivet af mennesker (både forældre og hjælpere) som har overskud og energi til hende og hendes behov hver dag.  

Jeg har haft en multihandicappet kusine, som heller intet kunne, og hun kom først på institution da hun var 18 år og hun livede fuldstændig op. Der var andre i hendes situation, som hun kunne identificere sig med, der var folk der tog sig af hende med overskud og energi, og forældrene og søskende havde så meget mere glæde af hende og omvendt når hun var hjemme fremfor dengang hun boede hjemme...

Så jeg synes det lyder som en god beslutning udfra det du skriver. Mht flere børn, så synes jeg ikke man skal tænke på om man har et handicappet barn eller ej, men om man har lyst og overskud til flere, på samme vilkår som hvis man havde et sundt og raskt barn.... I kan jo ikke gøre for jeres datter er handicappet og kræver mere end i har ressourcer til, men det er der jo råd for og jeg synes ikke det skal forhindre at man får flere børn. Men det skal jo være JERES beslutning, og synes i skal gøre hvad i føler for og ikke hvad andre tænker om det 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.