Jeg må erklære mig enig i at der mangler historier om gode og positive fødselsoplevelser, jeg har selv født to gange og begge fødsler har været lange, smertefulde og er endt med aks

så jeg ved godt hvor ondt det kan gøre, både fysisk og psykisk. Men jeg husker da tydeligt alle skræmmehistorierne fra da jeg blev gravid første gang, ikke så meget fra blade og bøger(dem lod jeg bevidst være med at læse) men ligegyldig hvem der hørte at jeg var gravid, så skulle jeg da lige have en rædsels-historie med på vejen, og det er ikke lige det man har mest brug for når man er førstegangs gravid, og lidt nervøs... Jeg kan sagtens forstå at dem med dårlige erfaringer har brug for at fortælle om det for at få det bearbejdet, sådan havde jeg det osse selv, og der var min mødregruppe god til at få vendt tanker og følelser med, men alle de der tudsegamle historier som mødre, svigermødre,bedstemødre og gamle tanter fortalte om hvor skrækkelig deres fødsler havde været, dem ku jeg godt ha undværet, tit fortalte folk mig osse om andres (dårlige) fødsler, og det er da skræmmende når man selv står og snart skal have sit første barn.. min pointe er vist bare, at møder man en førstegangs gravid, behøver man måske ikke lige fortælle om de mest blodige/frygtelige fødsler man kender til

så hellere en solskinshistorie
Anmeld