Pingu skriver:
Hmmm...............
Det er da dejligt for dig at din fødsel var kort og god.............."så kort og godt kan det gøres" skriver du, hmmmm jaaa men det betyder vel ikke at alle kunne have korte fødsler hvis de "bare" har din indstilling?
Jeg kender flere som har ligget i flere dgn med veer og jeg synes virkelig dit indlæg nedgør dem forfærdeligt!
Enig er jeg dog i at man ikke skal dvæle ved dårlige oplevelser når man er førstegangsfødende, jeg undgik selv dette meget bevidst.!
Fint at du kunne tage det stille og roligt mellem veerne og forberede dig på den næste ve. Det er vel også idealet og det vi alle ønsker at opleve, veer med gode pauser! Jeg havde så INGEN pauser mellem mine veer første gang, dette ses tydeligt på den strimmel der blev kørt af flere omgange og så havde jeg sindsyge smerter mellem veerne 3. gang pga af et kejsersnit ar der var ved at gå op. Man kan ikke forberede sig på de ting der kan gå galt og at leve i den der urealistiske opfattelse af at "alt går godt og hurtigt med den rette indstilling" er ikke særlig smart.
Mange fødende får virkelig en nedtur hvis de må indse at alt ikke bare går godt og at de er nød til at få hjælp. Jeg kender til flere der havde planlagt den helt store fødsel.....ingen smertestillende, karbad, ro og sej kvinde, men de endte i kaos, kejsersnit, blokader og andet, mange af dem havde det rigtig skidt bag efter, da de ikke havde levet op til dette superkvinde ideal!
Det er fedt at læse de gode fødsler, de nemme, de korte og lad os endelig få flere af dem.
Men indlæg som dine nedgør virkelig rigtig mange!
Tillykke med at dine fødsler har været som de nu har, flot at du har klaret dem som du har. I min verden er du dog ikke den "seje kvinde", bare fordi du har bidt tænderne sammen.
Henriette
Sidste melding herfra... Henriette, det lader til, at du endegyldigt har besluttet dig for at misforstå hele teksten, og det kan jeg selvsagt ikke gøre så meget ved.
Og det er da også helt fint med mig, at du tror, at jeg ikke kender til fødslernes smertehelvede, men så må jeg altså fortælle dig, og de andre, endnu engang, at jeg altså IKKE er en eller anden slags "overmenneske" som ikke er i stand til at føle smerte, eller har en speciel høj smerteterskel. Det lader til, at det er det du er kommet frem til, men hvor i teksten er du kommet frem til det?
Jeg er da ked af at høre, at du har haft en træls oplevelse med smerter, men jeg er endnu mere ked af, at du slet ikke forstår, hvad det egentligt er, jeg vil med mine debat indlæg her. Jeg mener selv, jeg har undskyldt tilstrækkeligt, hvis jeg har trådt nogen over tæerne i mine andre indlæg, og jeg må på det stærkeste indskærpe, endnu en gang, at det absolut ikke er min hensigt...!
Hensigten var at fortælle førstegangsfødende, at de ikke skal gå og være bekymrede og bange for deres første fødsel, for i langt de fleste tilfælde er det nemmere end man tror, eller i hvert fald noget helt andet, end man regner med. Det var ikke meningen, at det skulle udvikle sig til en endeløs række af skræk-historier ("-Hvem har den værste...?"), som det jo reelt er blevet til, men som en støtte til dem, der har lyst og mod på at forsøge at føde uden... tjah, hvad skal man kalde det... uden kunstige hjælpemidler i form af smertelindring.
Min egen harme udsprang egentlig af en artikel, endda angivet på forsiden af et af de her blade, som man, i hvert fald som førstegangsfødende, pløjer sig igennem. Artiklen hed noget i retning af: "Fra "AV" til "ÅHH" - en guide i smertelindring", og så med underteksten: "-det er ingen hemlighed, at det gør vanvittigt ondt at føde, men heldigvis er der hjælp at hente.." (Og læs det så lige igen!!)
-Jamen, for himlens skyld, hvor er vi så henne??!! -Skal man tro, at det ikke kan lade sig gøre uden? For os, som har været det hele igennem, er det let at tage stilling til, om man skal tage imod det eller ej, men hvorfor i alverden skal en førstegangsfødende på det nærmeste have det trukket ned over hovedet af nogle medier, og andre, man måske føler sig rimeligt sikker på, at man kan stole på?? Det er jo næsten som at sige: du skal ikke regne med at kunne klare det selv..! Og hvorfor i alverden skal hun så ikke det?? Det handler ikke om at sætte sig selv op til at skulle være en "Super-Mom", der på forhånd kan det hele; det handler i al sin enkelthed om at tage den med ro fra starten, og gå ind til det uden desideret frygt, og så i øvrigt tage den derfra!!! Måske får man brug for det, måske ikke?!!!
Jeg er enig i, at det er rart at vide, at der er noget, der hedder smertelindring, men det skal ikke fremstilles som noget, der er på grænsen til det uundværlige, deraf overskriften "så er det heller ikke værre", for i de fleste tilfælde kan det "sagtens" lade sig gøre uden, dog med det forbehold, at det kan være nødvendigt, for jo, det kan være en forfærdelig oplevelse, ENDNU engang; HELT ENIG!
(-Og ja, Henriette, så kort og godt kan det siges, men gør mig lige den tjeneste at læse det, der kom lige bagefter i den sætning, og se så, hvad du får ud af det denne gang... !)
Til I andre derude: Håber, der er nogle af Jer, der har fanget pointen, og at I er klar over, hvad jeg mener med disse indlæg. Håber og 
for, at I får nogle skønne fødsler uden komplikationer, og at I har overskud til at nyde Jeres skønne unger, i stedet for at slås med tanker om, at fødslen ikke gik helt som forventet, for det gør det vist sjældent...!
De kærligste tanker fra Diana
