Erfaringer med at hjælpe kæresten klar til PB

Månsson skriver:

Man kan bare ikke presse et andet menneske til noget som vare forevigt. Det vil ikke blive en go oplevelse.. Du må simpelthen glemme det og gi ham ro til han er klar af sig selv.. I værste fald kan det jo suskubbe ham fra dig

Ja og alligevel efter 1 ½ år's pres fra mig, har ikke skræmt ham på nogen måde!

Han sagde den anden dag, - da jeg spurgte om han virkelig gad blive ved med mine 'flip' - at det kunne han godt leve med!

come2 skriver:

Jeg tænker bare - hvis man siger ens kæreste skal flytte fordi han ikke er klar til børn.

Det skurrer godt nok i mit hjerte. Børn er bestemt ikke noget man skal presses ud i, det skal komme naturligt.

Og kan du ikke acceptere det er det jo dig der må finde en anden løsning.  Undskyld jeg siger det. Det er ikke ondt ment, men jeg synes bare det er vigtigt at man i et parforhold accepterer hinanden.

 

Du har da ret - Men hvorfor er det KUN mig, der skal gå på et såkaldt kompromis?

come2 skriver:

D

Vi har hvis samme mening

Miss-86 skriver:

Ja og alligevel efter 1 ½ år's pres fra mig, har ikke skræmt ham på nogen måde!

Han sagde den anden dag, - da jeg spurgte om han virkelig gad blive ved med mine 'flip' - at det kunne han godt leve med!

Miss-86 skriver:

Det ved jeg ikke om han gør.
Jeg har jo 'kun' truet med det og ikke gjort alvor af det. For det tør jeg simpelthen ikke, hvis nu han så flytter - Jeg elsker ham jo!
Og selvom jeg ikke har det dårligt med at prøve at have presset ham, så ved jeg ikke om det er det rigtige at gøre. Selvom jeg samtidig ved, at hvis jeg fik presset ham til baby, så ville han være lykkelig, når barnet kom til verden!
Ved ikke om det blev for indviklet

Nej altså .. Jeg var også godt klar over at min kæreste ville blive rigtig glad når det var for jeg havde jo set ham med børn og han elsker børn. Jeg havde det dårligt med at jeg følte jeg pressede ham og det var faktisk derfor jeg så valgte at gå hvis det var, fordi at jeg ikke ville presse ham og vi havde ikke de samme ønsker for fremtiden.. Ikke lige på det tidspunkt ihvertfald. Så jeg synes ikke at det er at presse hvis man vælger at gå fordi man ikke ønsker det samme. Ja det er noget af en risiko at tage og jeg vidste ærligt talt ikke om han så ville sige "okay, vi slutter her" men jeg kunne ikke mere og selvom jeg elsker ham var det jo ikke nok når vi havde forskellige ønsker Jeg græd også hele den dag indtil vi snakkede om aftenen og så græd jeg endnu mere da vi snakkede.. men heldigvis kom vi stærkere ud på den anden side 

Miss-86 skriver:

Du har da ret - Men hvorfor er det KUN mig, der skal gå på et såkaldt kompromis?

Jeg synes slet ikke børn er noget man skal gå på kompromis med.

Det kommer når det passer begge partnere.

Jeg har selv stået i det samme med min kæreste og jeg accepterede hans valgt.

Han kom så også ligepludselig og sagde "nu er jeg klar"

Miss-86 skriver:

Jeg har lige oprettet tråden https://www.baby.dk/debat/207570pi1/skruk/ny-update-paa-pb-eller----.aspx

Så sidder jeg og tænker om I har nogle råd, til hvad jeg kan gøre eller sige som kan hjælpe ham klar.. Vi har jo sat snakken på stand-by til april måned. Men han har sagt jeg gerne må snakke om det, for han ved det betyder meget for mig.
Spørger derfor jer, ad om I har nogle råd.
Jeg har oprettet denne tråd i KUN FOR MÆND https://www.baby.dk/debat/207353pi1/kun-for-faedre/kaere-maend-hjaelp-mig-.aspx
Men det gav intet resultat!

Min kæreste vil gerne læse lidt om andre mænd's historie/tanker før og efter baby, men det er simpelthen ikke noget jeg kan finde. Har søgt på Google.

 

Øv situation du står i, du får lige en kæmpe krammer herfra 

Når det er sagt så vil jeg så absolut mene at du ikke skal presse ham.. Prøv at vend den om og tænk på hvis det var ham der pressede dig , hvilke følelser ville du selv have ?

Tror det er meget fornuftigt at pb-snakken lægges lidt på hylden og i nyder hinanden, så skal det andet nok komme

Alternativet er at du går fra ham, bruger tid på at finde en ny, lærer ham og kende og så starter pb, og så er der garanteret gået længere end det tager din kæreste at blive klar....

Han skal nok blive klar , måske han bare ikke skal kvæles af navnesnak, store lister over dit og dat osv..

Held og lykke med det hele

Månsson skriver:

Joh men nok bliver vel nok på et tidspunkt. og tænker os lidt at jeg hellere vil ha en 100%engageret mand som er helt med en en 60%som går og tænker uha jeg er ikke klar men ellers smutter hun.. Og endag hvis barnet spørger om det var planlagt og ønsket så er det da os sjovere at sige ja du var vores ønskebarn end at sige ja mor ønskede dig far ville godt vente

Ja, det er også rigtigt nok ..

Men jeg mener bare, at jeg venter og venter på ham, derfor må han jo også give sig lidt den anden vej.. Men det er han ikke så villig til, det synes jeg jo ikke er fair over for mig!

Jeg presser ikke på mere og har jeg heller ikke tænkt mig.

Men vil lige sige, at han siger at hvis jeg blev gravid ved et uheld, vil han beholde barnet og tage ansvar, derfor synes jeg det er så underligt, han ikke vil lave et barn! Hvis du forstår!

Britt88 skriver:

Øv situation du står i, du får lige en kæmpe krammer herfra 

Når det er sagt så vil jeg så absolut mene at du ikke skal presse ham.. Prøv at vend den om og tænk på hvis det var ham der pressede dig , hvilke følelser ville du selv have ?

Tror det er meget fornuftigt at pb-snakken lægges lidt på hylden og i nyder hinanden, så skal det andet nok komme

Alternativet er at du går fra ham, bruger tid på at finde en ny, lærer ham og kende og så starter pb, og så er der garanteret gået længere end det tager din kæreste at blive klar....

Han skal nok blive klar , måske han bare ikke skal kvæles af navnesnak, store lister over dit og dat osv..

Held og lykke med det hele

Ja og netop derfor har jeg besluttet mig for at vente ham

Og tro mig, jeg har vendt den og tænkt hvis det var omvendt, men uanset hvad må man jo på en måde gå på et kompromis, som begge parter kan leve med!

Men, jeg har nu ikke kvalt ham med lister på nogen måde, viste ham det den anden dag, for første gang! Og han spurgte selv, hvad det var! Så sagde jeg at det var lige meget, men han ville gerne se det! Også lukkede vi snakken derefter!

malliebooh skriver:

Nej altså .. Jeg var også godt klar over at min kæreste ville blive rigtig glad når det var for jeg havde jo set ham med børn og han elsker børn. Jeg havde det dårligt med at jeg følte jeg pressede ham og det var faktisk derfor jeg så valgte at gå hvis det var, fordi at jeg ikke ville presse ham og vi havde ikke de samme ønsker for fremtiden.. Ikke lige på det tidspunkt ihvertfald. Så jeg synes ikke at det er at presse hvis man vælger at gå fordi man ikke ønsker det samme. Ja det er noget af en risiko at tage og jeg vidste ærligt talt ikke om han så ville sige "okay, vi slutter her" men jeg kunne ikke mere og selvom jeg elsker ham var det jo ikke nok når vi havde forskellige ønsker Jeg græd også hele den dag indtil vi snakkede om aftenen og så græd jeg endnu mere da vi snakkede.. men heldigvis kom vi stærkere ud på den anden side 

Årh, jeg kender det med at græde.. Har grædt mange aftener, når vi har haft snakken!
Jeg ville bare ønske, han kunne deltage lidt mere aktivt i snakken, end at sige jeg er ikke klar.. Det er ikke noget der giver mig svar på tingene!

Men ja, jeg venter på ham, for jeg elsker ham og vi har været meget igennem og har mange planer om fremtiden..