Erfaringer med at hjælpe kæresten klar til PB

Min erfaring siger mig man skal holde sin mund,stoppe hentydningerne og lade være med at sætte datoer så kommer det på et tidspunkt.. Jeg var klar 4år før min mand var og en dag spurgte han selv og det samme nu her med nummer to

Ja, vi har os besluttet os for ikke at snakke så meget om det mere..
Problemet er bare at nu har jeg ventet 1½ år og hvis ikke han snart kommer af sig selv og siger han er KLAR, så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Holder det ikke ud!
Jeg elsker ham og VIL vente på ham og derfor er det SÅ meget sværere.

Udadtil er alting fint, men er ulykkelig indeni! Tænker self ikke på det døgnet rundt, 7 dage om ugen, men det popper tit op..
Og alligevel, har vi et fantastisk forhold, Det er forvirrende!

Miss-86 skriver:

Han VIL gerne have børn..

Grunden til at han har udskudt det, er fordi han ikke følte sig klar, selvom han håbede han kunne blive det  
Vi har prøvet kompromis, vi aftalte at sep-12, skulle vi igang, men han kunne ikke.
Så jeg er lidt lost, selvom at jeg har besluttet mig for at vente på HAM

Jamen så er det jo bare at vente  Måske ikke snakke om det og ignorere det.... 

come2 skriver:

Jeg synes IKKE man skal hjælpe sin kæreste på vej.

Jeg er nu ikke sikker på han nok skal komme at sige når han er klar.

Det andet virker alt for forkert. Du må respektere han ikke er klar, istedet for at presse på. Men forstår godt du er utålmodig

Jeg har PRESSET meget på..
Men ja, har simpelthen ikke kunne holde det ud, og kan stadig ikke, selvom vi har aftalt at vi snakker om det efter min 3. hpv vaccine.

Har trods alt ventet 1 ½ år nu.. Og ja, han har ikke rykket sig en meter!

blomst84 skriver:

Jamen så er det jo bare at vente  Måske ikke snakke om det og ignorere det.... 

Ja, måske

Må prøve, det er bare ulideligt at gå med.. Vil ikke belemre mine veninder med det mere heller, vil ikke have de skal blive trætte af mig, hvis du forstår!

Miss-86 skriver:

Nej, det er ikke en mærkelig tankegang..
Netop sådan har jeg også haft det, sagt til min kæreste at så måtte han flytte.. Han har så sagt at det måtte han gøre, selvom det ikke var det han ønskede, men baby ville han stadig ikke!

Ja, så er lidt på bar bund. Tror han er en af dem, der nok aldrig blir klar

Er du sikker på at han mener det 100% når han siger at så må han det? For da jeg startede med at snakke med min kæreste om det den dag, da sagde han også til at starte med at så måtte vi jo gå fra hinanden og han måtte flytte hjem for han havde ikke råd til at være i lejligheden alene .. Det var så lige indtil at det gik op for ham at jeg mente det alvorligt og ikke bare som en "trussel"

Muhmi skriver:

Hmm.. Jamen så er der vel ikke så meget andet at gøre at enten affinde dig med tanken om at børn ikke er nu, eller måske slet ikke med ham... Ikke dermed sagt at du skal slå op og flytte eller noget i den stil... Men der er nogle mænd der desværre aldrig bliver klar...

Nej og jeg vil også prøve at affinde mig med det, men tænker også hvor længe JEG skal vente på ham.. Det går vel begge veje.
Lige nu er det okay, for jeg skal have min sidste hpv-vaccine (den kan man ikke få, hvis man er gravid) til april, så håber han kan blive klar til da.. 

Miss-86 skriver:

Jeg har PRESSET meget på..
Men ja, har simpelthen ikke kunne holde det ud, og kan stadig ikke, selvom vi har aftalt at vi snakker om det efter min 3. hpv vaccine.

Har trods alt ventet 1 ½ år nu.. Og ja, han har ikke rykket sig en meter!

Jeg tænker bare - hvis man siger ens kæreste skal flytte fordi han ikke er klar til børn.

Det skurrer godt nok i mit hjerte. Børn er bestemt ikke noget man skal presses ud i, det skal komme naturligt.

Og kan du ikke acceptere det er det jo dig der må finde en anden løsning.  Undskyld jeg siger det. Det er ikke ondt ment, men jeg synes bare det er vigtigt at man i et parforhold accepterer hinanden.

Miss-86 skriver:

Me

Ja, vi har os besluttet os for ikke at snakke så meget om det mere..
Problemet er bare at nu har jeg ventet 1½ år og hvis ikke han snart kommer af sig selv og siger han er KLAR, så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Holder det ikke ud!
Jeg elsker ham og VIL vente på ham og derfor er det SÅ meget sværere.

Udadtil er alting fint, men er ulykkelig indeni! Tænker self ikke på det døgnet rundt, 7 dage om ugen, men det popper tit op..
Og alligevel, har vi et fantastisk forhold, Det er forvirrende!

malliebooh skriver:

Er du sikker på at han mener det 100% når han siger at så må han det? For da jeg startede med at snakke med min kæreste om det den dag, da sagde han også til at starte med at så måtte vi jo gå fra hinanden og han måtte flytte hjem for han havde ikke råd til at være i lejligheden alene .. Det var så lige indtil at det gik op for ham at jeg mente det alvorligt og ikke bare som en "trussel"

Det ved jeg ikke om han gør.
Jeg har jo 'kun' truet med det og ikke gjort alvor af det. For det tør jeg simpelthen ikke, hvis nu han så flytter - Jeg elsker ham jo!
Og selvom jeg ikke har det dårligt med at prøve at have presset ham, så ved jeg ikke om det er det rigtige at gøre. Selvom jeg samtidig ved, at hvis jeg fik presset ham til baby, så ville han være lykkelig, når barnet kom til verden!
Ved ikke om det blev for indviklet

Månsson skriver:

Man kan bare ikke presse et andet menneske til noget som vare forevigt. Det vil ikke blive en go oplevelse.. Du må simpelthen glemme det og gi ham ro til han er klar af sig selv.. I værste fald kan det jo suskubbe ham fra dig

Vi har hvis samme mening