Miss Kat skriver:
Det lyder som om, det er lige præcis dér hunden ligger begravet. Især når du også fortæller, at hun faktisk var gravid med et ønskebarn, som måtte fjernes pga. komplikationer. Hun lyder helt sikkert til at være fyldt med en masse sorg og bitterhed, og finder måske trøst i ikke at være den eneste, eftersom hun har dig som veninde og I heller ikke har børn. Hun er jo ikke glad for, hun aldrig fik børn, hun finder det bare nødvendigt at sige sådan for at overbevise sig selv og andre om dette, eftersom det er sådan livet har behandlet hende. Jeg tror næsten med sikkerhed, du kan regne med at se en hel del mindre til hende fremover, den dag du fortæller hende at du er gravid. Ikke af ondskab, og derfor mener jeg også, du bør glemme hendes kommentar og lade som ingenting, for der ligger helt sikkert afgrundsdyb sorg bag. (Jeg kan jo ikke vide noget af dette med sikkerhed, men taler kun ud fra, hvordan jeg opfatter tingene.) Hvis du bliver gravid, får du jo pludselig dét, hun nok har indset, hun aldrig nogensinde selv kommer i nærheden af... Og det må da alt andet lige være voldsomt svært at kapere. 
Mit råd til dig er altså at være overbærende, medmindre hendes demotiverende kommentarer fortsætter, for du er naturligvis heller ikke tjent med en veninde, der holder dig nede. Og ja, jeg gætter på, jeres venskab vil glide ud den dag din mand beslutter sig for at I kan gå i gang med PB.
Tak, jeg kan sagtens forstå og se det du skriver..
Det er dejligt at andre kommer med deres meninger.
Kan godt være du har ret, jeg har aldrig tænkt over at hun faktisk ER såret over aldrig at have fået dette barn. Men mest fordi hun, når vi kommer ind på emnet pointerer at hun er glad for at det gik som det gjorde!
- Hun siger selv at hun glæder sig til hun en dag skal gå med barnevogn (når vi får barn), men nu må vi se hvad der sker til den tid.
Tak fordi du lige 'åbnede' mine øjne og forberedte mig på, hvad der evt. kan ske til den tid ..
Anmeld
