Miss Kat skriver:
Så problemet er sådan set at I er jævnaldrende. 
Det er jo absolut ikke unormalt at en pige på din alder får børn, men der er vist ikke så mange fyre på den alder, der endnu er klar til det store skridt. Eller jo, det er der jo nok, men det er i hvert fald lige så normalt at de ikke er, og det kan man jo ikke rigtig påtvinge dem.
Hvad siger han, når du spørger ind til det? Siger han, at han ikke er klar, men nok skal blive det, eller afviser han bare tanken? Kan I komme frem til et kompromis? Hvis han f.eks. mener, han er mere klar om et par år, og du så siger at I kan mødes på midten og gå i gang om et år? Samtidig er det også vigtigt at gøre det klart, du ikke vil finde dig i, han bare holder dig hen, men det er også farligt at presse ham, for så kan det være han stejler og aldrig bliver klar. Hvis du brændende ønsker dig børn, men han ikke gør, kan det jo godt være, I skal gå hver sin vej. Jeg synes faktisk, det er super svært at råde dig, fordi der er mange facetter at tage hensyn til. Også hvor længe I har været sammen, og om han tidligere har givet udtryk for, han ikke ville have børn osv osv... 
Han VIL gerne have børn, han siger også at han gerne vil have dem med mig.. Og det tror jeg på!
Vi har snart været sammen i 9 år...
Jamen han lovede mig jo at vi skulle være startet på PB sep-12, men dette kunne han ikke da vi kom dertil. Han følte sig ikke klar..
Såå det med kompromis, har jeg prøvet. Han kan ikke, når vi kommer til dagen.. Han er ikke afvisende overfor at få børn, men bare ikke klar..
Jaa, så jeg synes det er svært!! Han siger han ville ønske han var klar og han siger at hvis jeg blev gravid ved et uheld, så ville han beholde barnet og blive!! Ja, så det er lidt mixede signaler!
Anmeld
