Frk. Himmelblå skriver:
De mest hellige i denne tråd er dem, der indrømmer, at de er så og så "forfærdelige", fordi de gør både det ene (fx coco pops i weeekenden) og det andet (fx skumbad med duft) "skrækkelige"mod deres små børn.
I ved jo godt, det ikke ER forfærdeligt, det I gør, og derfor tør I udstille jeres til lejligheden nøje afmålte perfekte utilstrækkelighed her på et offentligt forum... I ved jo udmærket, hvad I aldrig ville nævne her, selvom det givetvis ville fyre anderledes hedt op omkring moraldebatten.
Til TS, du spørger om råd. Dem får du faktisk.
Jeg tror, folk lader sig provokere af, at du vælger at handle mod bedre vidende. Der er forskel på blot i dumhed at give sin baby parfume på og så det at spørge i offentligt forum, om det er en god idé at påføre sin baby parfume, få nej som svar medfølgende saglige begrundelser, hertil selv respondere "det går jeg ikke op i, og det ved jeg ikke noget om" og herefter optræde som uforstående, uskyldigt mobbeoffer for moralens matriarker.
Men folk bider på. Både i den ene og den anden lejr.
For det handler slet ikke om den parfume, gør det vel? Det handler om underholdning, selviscensættelse, søgen efter noget at spejle sig i eller webvelsignelsen til selv at kunne se sig i spejlet.
Jeg er meget godt underholdt, men der skal, indrømmet, heller ikke så meget til.
Diskussionen her er på mange måder interessant. Kulturargumentet, mener jeg, er ubrugeligt i en saglig debat. "Det er min kultur!" ku' vi allesammen råbe, men det ville være nemmere at råbe "helle!" som var vi landet i et moralsk frirum midt i den her gang mødre-tag-fat/så-ta-dog-å-fat-det-mor. Kedeligt ville det være.
Der er uomtvisteligt stor forskel på at gøre noget, fordi man er dum og på at gøre noget, fordi man er ond. Men konsekvenserne af de to..- bliver nu alligevel ofte de samme.
Det her indlæg var ment langt - eller var det?
