VNB skriver:
ventetiden værd? hmm sådan ved jeg ikke helt om jeg vil stille det op...
nu har jeg jo personligt prøvet begge dele (altså at vide kønnet + ikke at vide det)
og JEG synes det er overreklameret det der med at det er ih og oh så fantastisk når man ikke kender kønnet.... og BANG så får man det afvide efter flere timers veer og SÅ er det bare en lykkefølelse uden lige... sådan oplevede jeg det ikke...
Der er SÅ mange andre kæmpe kæmpe store indtryk den dag man føder barnet, at kønnet flyder sammen med alt det andet følelsesmæssige..
det var jo selvfølgelig vildt dejligt at vi efter fødslen nu endelig kendte kønnet, og at jeg kunne sige højt at jeg nu havde en SØN, var da vildt fantastisk! 
MEN jeg synes det var en lige så fed og vild oplevelse at få det afvide inde til scanningen denne her gang 
jeg lå spændt og kiggede på skærmen, og jeg fik et mindst lige så stort lykke-sus da vi tydeligt kunne se en lille fin tap titte frem 
faktisk vil jeg sige at nu hvor jeg har gået hele denne her gravidtet og vidst kønnet, har jeg et helt andet "forhold" til den lille ny. jeg ved jo at det er en HAN og ikke en den... jeg kan på en eller andet måde meget bedre forholde mig til det.
Da jeg havde født viktor var jeg så vandt til at sige "den" at jeg kaldte ham for "den" de første par uger af hans liv... 
ikke bevidst, men det lå bare lige på tungen, fordi vi jo havde sagt den i 9 mdr...
så, min personlige, erfarring er helt klart at det er mindst lige så spændende at kende kønnet på forhånd og en lige så stor overraskelse bare på 2 lidt forskellige måder.
Jeg var SKRÅ-sikker første gang på at det måtte være det mest fantastisk man kunne opleve når man først fik kønnet afvide til fødslen, og alle folk kunne sige nok så mange ting til mig uden jeg skiftede mening.... 
men men... jeg blev af erfarring klogere, og derfor valgte vi at vide kønnet denne gang, så jeg på egen krop kunne mærke om der var en forskel 
lang historie kort: hvis vi nogensinde skal have flere børn, ville jeg vælge at vide kønnet igen
Hm, ja okay, kan godt forstå dit perspektiv, men tror nu ikke vi bliver skuffede over at vente..
Jeg synes det er snyd (og lidt "kedeligt") at kende kønnet på forhånd - lidt som at vide, hvad ens julegave indeholder i november. Man bliver jo ikke mindre glad for pakken og den er jo ikke mindre ønsket, men overraskelsesmomentet forsvinder.
Jeg tror, at jeg ville få lidt en "nå"-følelse, hvis jeg fik kønnet afvide nu. Frygter lidt, at det ville være en slags antiklimaks for mig, men det er måske netop fordi begge køn er lige ønskede - og hvordan skulle jeg så kunne juble over at det bliver en dreng/pige, når jeg dybest set er ligeglad?
Jeg tror ikke jeg ville glæde mig mere til barnets ankomst af at vide kønnet - det ville da være nemmere at shoppe, bevares, men jeg tror også der er en helt særlig glæde i at købe alle de fine ting SAMMEN med sit barn..
