M (: skriver:
Ja, det er mega synd for hende - hun er lige begyndt på sin drømmeuddannelse på universitetet, og har allerede overvejet om hun skulle droppe ud netop fordi matematikken (som fylder forsvindende lidt - kun fire måneder ud af de fem års studie) er så svær for hende.. Hun har været til skriftlig eksamen i dag, og jeg frygter på hendes vegne hvilken betydning det får, hvis hun (7, 9, 13) dumper den eksamen.. 
Nogen gode råd til, hvordan man kan hjælpe hende videre?
Altså...det er meget svært og meget let, for det kræver hun er villig til at lytte og rent faktisk starte fra square one.
Det kræver at hun SELV beslutter sig for at lære matematikken, at HUN vil overvinde den lille mand/kvinde/barn, der sidder oppe i hjernen, og surmuler med ryggen til for nedrullede gardiner, bare der kommer et tal på bordet 
Og det er det, du skal prøve, at få hende til at indse.
Du ved...det er ligesom med hesten der trækkes til vandet...det kan man godt, men man kan ikke tvinge den til at drikke..og så længe hun har besluttet at hun ikke kan, jamen så kan hun heller ikke.
Hun er igang på uni siger du...jamen så kan du også roligt, med et lille blink i øjet, spørge hende om en, der er så intelligent, virkeligt vil have siddende på sig at der er noget hun ikke kan?
Min far, der dokumenteret var landets bedste matematik, fysik/kemilærer igennem 17 år sagde til mig, dengang jeg havde bildt mig ind, at jeg heller ikke kunne lære matematik:
Min kære pige. Hvis du, mit barn ikke kan lære matematik, så kan der være to grunde.
Enten er det fordi du har et evneproblem eller også er det fordi du er doven. Men da jeg ved du ikke har evneproblemer, så er der kun en mulighed tilbage..... 
Og den, kunne jeg jo ligesom ikke have siddende på mig...hehe!
Der sker nemlig det, at som årene går, så bliver hjernen også doven, så den begynder at lave de samme numre med en, med hensyn til andre ting, som den gør når den lukker af for matematikken, og så er man lige på vej ud i tidlig demens...uni eller ej.
Så...ja..hun har brug for støtte, men hun har også brug for små aha-oplevelser, små spark og en masse humor. Vurder selv hvad hun kan tage og som hun vil grine af, du siger til hende.
Du kan jo få hende til at læse mine indlæg i denne tråd. 
Men...når min den mellemste, der tilmed er født med en hjerneskade, der gør at hun ikke har nogen sandsynlighedberegning, ikke kan paralellisere, som havde problemer med rum og mål, ikke kunne se op og ned på et x eller et y, og som i alle årene i folkeskolen lå på chokkarakterer, pludseligt vendte bøtten om og fik HF eksamen med 10 (efter den nye skala) og i dag læser til radiograf, så kan din søster også lære matematik...hvis hun VIL!
Hils hende fra mig og sig det! 
