Hun er ikke god til matematik :(

SussieThyssen skriver:

Ja undskyld...jeg tror jeg eksploderer

Hvad f...er det for noget at fyre af om et barn på 8 år.

Som lærer (selvom jeg godt nok ikke underviser børn mere, men voksne) så er det da noget af det mest upædagoiske jeg længe har været udsat for. Eksisterer den slags lærere stadig i vore dage???

Hold lige fast i mig inden jeg flegner helt ud.

Hoooold da op hvor er jeg vred.

Nå men nu skal du høre.
Blæs på den store idi#%/&%%
Børn på 8 må hjertens gerne tælle på fingre...ALLE der har behov for det må tælle på fingre og så længe de vil...selv jeg tæller sommetider på fingre, og jeg er dælme lærer.
Så rend mig noget så gloende.

Det den jubelidiot af en lærer er ved er, at ødelægge dit barns indlærings evne. Vedkommende er LIGE NETOP NU ved at opbygge blokader over for matematik, som kommer til at følge hende resten af livet.

Så du skal IKKE blive ked...du skal blive fnysende gal, for det er på sin plads.

Børn er sådan indrettet, at de udvikler sig i kasser.
Når de bliver født er de enten primært sproglige eller matematiske.
Børn med veludviklede sproglige talenter (og det gælder naturligvis også matematiske talenter) har focus på disse i de første år i skolen, og vil derfor være gode til dansk og sprog, hvor imod deres regnemæssige og matematiske egenskaber vil være væsentligt længere om at komme op til overfladen.
Dette skyldes at børns hjerner helt automatisk vælger at udvikle egenskaber, der kommer let til dem, og først senere udvikler andre egenskaber, der er sværere for dem.

Presser man dem, nedgør dem, giver dem følelse af nederlag, så blokkerer hjernen for at beskytte sig selv, fordi de er blevet såret og har lidt nederlag.
Og så handler det netop om, langsomt, stille og roligt at stimulere de svage punkter ved at give dem positive oplevelser og små udfordringer, som man VED de kan klare, så de føler oplevelsen af succes.
Det kan godt være din datter er på 0'de klassetrin i matematik...og hvad så?
Så giv hende for pokker opgaver der passer til hendes niveau.
I vore dage er der noget der hedder undervisningsdiferentiering, og det SKAL ifølge lovgivningen indgå i undervisningen.

Hendes hjerne skal nok vågne...når den er MODEN til det...kan du følge mig??
Det hendes lærer gør nu er lige så stort et overgreb, som da min klassekammerat i 1. klasse blev tvunget til at skrive med højre hånd selvom hun var venstrehåndet, men det anså man for at være unormalt.
Jeg skal aldrig glemme hvordan hun sad og græd i timerne.

Så kære ven (og nej jeg er slet ikke vred på dig...men jeg er dælme vred på dine..og især dit barns vegne)
Skriv et brev til skolelederen og kræv at loven om undervisningsdiferentiering bliver overholdt, og at hvis den matematiklærer ikke ved nok om børns udvikling i undervisningen, så bør vedkommende komme på kursus.

Og lov mig så..at du ikke sætter dig til at terpe med dit barn...det er ok at du evt finder et program hun kan lege med, der kan lære hende matematiske begreber, men så skal det være for sjov..der er fx Pixeline genial...du kan google det.
Men hun må ALDRIG fælde en tåre over det I øver...leg det ind i hende...husk det.

1000 kærlige hilsener
fra den gamle specialundervisningslærer, der har kæmpet store kampe for at lære børn og voksne, at matematik ikke er farligt eller at sprog er en gave.

Sussie

Helt enig her.

Tænker også at du som flere andre skriver kan opmuntre hende og selv hjælpe hende med træningen.

Det er helt normalt at bruge fingrene, også for sådan en gammel en som mig, som sagtens kan regne i hovedet.

M (: skriver:

!

Min søster havde lige nøjagtig sådan en inkompetent lærer i folkeskolen og guess what?

Hun HADER matematik, hun gør ALT hvad hun kan for at undgå at regne, og hendes mantra i livet er nærmest, at hun ikke kan regne (og det er altså 10 år siden hun havde ham, og kun i ét år, gudskelov, men det var i 2. klasse, hvor man netop får fundamentet for resten af sin skoletid) - alt sammen pga. en lærer, der fortalte hende at hun var dum og ikke kunne regne..

Netop denne inkompetente lærer var skyld i, at hun HVER ENESTE DAG sad grædende over lektierne og hun var BANGE for at komme i skole, når hun skulle have matematik - for hun kunne jo ikke, lige meget hvor meget hun end forsøgte, tilfredsstille læreren.. Så hvorfor overhovedet prøve?

Øj, hvor har jeg hjulpet hende mange gange fordi hun gik i sort, og ikke turde komme i skole, hvis det ikke var i orden.. 

Jeg var ude for det samme som din søster 

Turde ikke komme til timerne i matematik, for var skide bange fordi Vores lærer (1-4. klasse) tit lavede runder feks. Med tabellerne , hvor hun udpegede en tilfældig som skulle Rejse sig op og sige den eller den tabel højt... Får kuldegysniner af at tænke tilbage på det ... Jeg gik i sort... Tænkte ikke én tanke, sagde ikke én lyd, stod bare dér indtil hun sagde "når, er der nogen der lige kan hjælpe Kamilla" og fik så en anden til og remse det op.... Puha 

isabellasmor skriver:

Jeg var ude for det samme som din søster 

Turde ikke komme til timerne i matematik, for var skide bange fordi Vores lærer (1-4. klasse) tit lavede runder feks. Med tabellerne , hvor hun udpegede en tilfældig som skulle Rejse sig op og sige den eller den tabel højt... Får kuldegysniner af at tænke tilbage på det ... Jeg gik i sort... Tænkte ikke én tanke, sagde ikke én lyd, stod bare dér indtil hun sagde "når, er der nogen der lige kan hjælpe Kamilla" og fik så en anden til og remse det op.... Puha 

Sådan havde jeg det i gymnasiet, når min lærer gik rundt blandt eleverne i klassen for at udpege netop den, hun synes skulle fremføre dagens bevis oppe ved tavlen.. De dage jeg blev valgt, gik jeg fuldstændig i sort, og blev egentlig bare kridtfører - jeg kunne INTET huske, når jeg kom derop..

Det endte med at jeg fik indført, at hun udvalgte eleven i timen FØR man skulle op og føre bevis, for så havde man mulighed for at spørge om hjælp, hvis man var blank allerede INDEN man stod oppe ved tavlen..

M (: skriver:

Sådan havde jeg det i gymnasiet, når min lærer gik rundt blandt eleverne i klassen for at udpege netop den, hun synes skulle fremføre dagens bevis oppe ved tavlen.. De dage jeg blev valgt, gik jeg fuldstændig i sort, og blev egentlig bare kridtfører - jeg kunne INTET huske, når jeg kom derop..

Det endte med at jeg fik indført, at hun udvalgte eleven i timen FØR man skulle op og føre bevis, for så havde man mulighed for at spørge om hjælp, hvis man var blank allerede INDEN man stod oppe ved tavlen..

Det var en god måde.. Det havde nok bare ikke hjulpet i mit tilfælde for jeg kunne ikke tabellerne, gange, dividere osv. Og min lærer fik mig overbevist om at jeg heller ikke kunne minus, så det kan jeg heller ikke idag, selvom jeg godt kunne i 1-2. klasse. 

isabellasmor skriver:

Det var en god måde.. Det havde nok bare ikke hjulpet i mit tilfælde for jeg kunne ikke tabellerne, gange, dividere osv. Og min lærer fik mig overbevist om at jeg heller ikke kunne minus, så det kan jeg heller ikke idag, selvom jeg godt kunne i 1-2. klasse. 

Nej, men det er nok også "nemmere" at komme over i gymnasiet end i folkeskolens små klasser..

M (: skriver:

Nej, men det er nok også "nemmere" at komme over i gymnasiet end i folkeskolens små klasser..

Ja det kan du ha ret i.. Man er jo kun et lille barn 

isabellasmor skriver:

Ja det kan du ha ret i.. Man er jo kun et lille barn 

Ja, og det er der man får fundamentet til resten af tiden - jeg har ALTID været en ørn til matematik i folkeskolen, men fattede intet i gymnasiet.. Jeg tror det mere var "forkert" undervisningsstil i forhold til min læringsstil end manglende evner, der gjorde, at jeg havde svært ved det..

M (: skriver:

Ja, og det er der man får fundamentet til resten af tiden - jeg har ALTID været en ørn til matematik i folkeskolen, men fattede intet i gymnasiet.. Jeg tror det mere var "forkert" undervisningsstil i forhold til min læringsstil end manglende evner, der gjorde, at jeg havde svært ved det..

Det nok rigtigt nok. Hvis min far forklare mig noget med matematik, så plejer jeg bedre og kunne forstå det end hvis min mor gør.. Det har jo også meget at sige

(min mor er tilgengæld så heller ikk liiige den bedste til regning men hun gjorde da sit bedste i hvert fald)

Dorthe1986 skriver:

Jeg ved ikke hvorfor der har været så mange lærere, der har gjort tingene så meget modsat. Nu er jeg selv en af dem, der altid har haft det okay nemt med skolen og intet problem har haft med tavleundervisning. Men, hvor har jeg mange gange oplevet mine klassekammerater blive pillet ned af lærere....

Et eksempel herpå er en af mine bedste kammerater, lad os kalde ham T Vi skulle have en dansk stil tilbage, og læreren sidder så og råber navnene op, og så skulle vi så gå op og hente vores stil og så sætte os på vores pladser og så kunne vi se hendes rettelser igennem. Hun kalder så på T, men lader ham ikke gå ned igen... tværtimod begynder hun at fortælle højt til os andre, at hans stil var helt ulæselig fordi han ikke havde lavet tegnsætning og så grinte hun af det. Hun havde slet ikke fattet, hvor ydmygende det har været for ham. Sådanne situationer gjorde at han i de sidste par skoleår, næsten ikke var i skole. Især i 9. klasse så vi ham næsten aldrig. Så gik vi ud af 9. og han havde planer om at starte i 10. klasse, på en anden skole, men det gik heller ikke så godt desværre. Jeg mistede herefter kontakten med ham i et par år, indtil vi en dag støder ind i hinanden, da jeg er på vej hjem fra gymnasiet og gæt engang! Kære T, var begyndt på gymnasiet! Denne her skoletrætte dreng, der havde kæmpet med nederlag og ydmygelser fra lærernes side, havde formået at kæmpe sig op til at starte i gymnasiet! Og han fik så gode karakterer og blev student og i dag læser han historie på uni

Lang historie, men igen kan man se hvad nederlag kan gøre ved ens skolegang. Altså at man mister gejsten for at komme til timerne... Det er jo kun et rent held og et mirakel at han selv har været så stærk i så ung en alder, at han har kunne sige til sig selv, at andre ikke skulle styre ham!

Et stort knus og tak for din historie.

Ja, det handler om at indse, at uvidende mennesker og de nederlag de har givet en, ikke skal bremse en.

MAN KAN, HVIS MAN VIL!!!

aarhusmor skriver:

Helt enig her.

Tænker også at du som flere andre skriver kan opmuntre hende og selv hjælpe hende med træningen.

Det er helt normalt at bruge fingrene, også for sådan en gammel en som mig, som sagtens kan regne i hovedet.