Åh føler mig som en fiasko!

Karla skriver:

Ja, jeg ble også rigtig skuffet dengang, fordi de ikke engang ville undersøge mig da jeg efter den kraftige blødning stadig havde en positiv test. Var først da jeg fik voldsomme mavesmerter, som i fuldstændig umenneskelige smerter, at jeg blev sendt til en skanning. Og der var jeg altså 9-10 uger henne. Ville have været rart hvis de havde opdaget det lidt tidligere, ved fx at have målt mit hcg, som jo steg langsommere end normalt. Men det hjælper jo ikke noget at tænke tilbage på det nu, det gør bare at jeg ikke gider kontakte dem igen. Medmindre jeg selvfølgelig fortsat har positiv test om en uges tid.

Øv, bløder du meget kraftigt? Jeg håber ikke mit bliver kraftigere af styrke. Det er bare lidt som mens nu. Men det er jo også kun første dag. Så måske det bliver værre.

Nej det hjælper ikke noget det har du ret i, og kan godt forstå du ikke dr tryg ved dem.. I sådan en situation skal de bare tage en seriøs. Ja det er blevet lidt mindre men det er jo os 5dage siden jeg begyndte for alvor. Før var det bare lidt i udfoldt også blev det brunt også kom der frisk blod

TR skriver:

Det er rigtig at hvis du har blodtype negativ , fåR man en sprøjte for at kunne holde på næste graviditet .. Håber di forstår hva jeg mener .. 

Mistedesko selv og jeg er negativ .. Det ses i blodprøver som din læge gerne sku vide efter man skal finde ud af det under en graviditet .. 

Det gør mig ondt det du harværet igennem !

Okay, tak for svar.

Jeg må lige prøve at høre lægen ad. Det ville jo være skønt, hvis det var årsagen, så der var noget at gøre ved det.

Månsson skriver:

Nej det hjælper ikke noget det har du ret i, og kan godt forstå du ikke dr tryg ved dem.. I sådan en situation skal de bare tage en seriøs. Ja det er blevet lidt mindre men det er jo os 5dage siden jeg begyndte for alvor. Før var det bare lidt i udfoldt også blev det brunt også kom der frisk blod

Ja, de skal altid tage en seriøst, når det handler om graviditet i mine øjne, for man er bare så sårbar, når det er noget man brændende ønsker. Men min læge havde mere travlt med at fortælle mig, at jeg var for ung til planlægge at blive gravid.

Ja okay. Håber da snart det er ovre for dig, så I kan komme videre!

Karla skriver:

Hej piger

Tak for de mange lykønskninger og krydsede fingre!
Jeg testede i onsdags 4+1 positiv og dagen efter meget tydligere positiv. Var jublende lykkelig over endelig at stå med de to streger igen, efter vi gennemgik en GUL i juni i år. Manden var virkelig glad, og vi kunne ikke lade være med at glæde os over, hvad der var i vente. Vi frygtede selvfølgelig noget ville gå galt, da jeg har haft en GUL, men forløbet var meget anderledes end dengang. I dag 4+5 skete det forfærdelige så. Begyndte at pletbløde, og få rigtig mange smerter - ligesom ved mens. Her til aften er blødningen taget til i styrke og er næsten 100 % sikker på det er en SA. Tog en test i formiddags, som var meget svag. Har virkelig haft tudetur i dag. Forstår ikke, hvordan min krop kan være så umulig! Først en GUL, så en SA. Og forstår det ikke. Er kun 20 år gammel. Er normalvægtig - lige over grænsen til at være undervægtig. Spiser sundt, ryger ikke og har ikke drukket alkohol i over et år - før det meget sjældent. Dyrker ikke helt så meget motion, som jeg burde, da en knæskade sætter store begrænsninger for mig. Fik tjekket "systemet" da jeg havde en GUL, og alt så fint ud. Fik fjernet den ene æggeleder, men det skulle ikke have nogen betydning for, chancerne for at jeg skulle blive gravid igen.
Hvorfor kan jeg så ikke holde på den lille spir?
Åh hvor er det hårdt at skulle igennem det. Og skulle kæmpe videre. Lige nu har jeg mest af alt lyst til bare at opgive projektet, da det har været så hårdt psykisk de sidste 12 måneder
Men omvendt - det her er vores drøm. Vi ønsker brændende at blive forældre. Vil bare gerne det snart er vores tur!

Jeg havde lige brug for at komme ud med lidt frustrationer og tanker - tak fordi du ville læse med.

Trøsteknus.

Det hjælper intet at du bebrejder dig selv, så enkelt er det.
Nogle har sværere ved det end andre, og det må man acceptere, selvom det er hårdt.

Du skal ikke give op, men prøv igen.
Du er så ung, så det skal nok gå.
Tud du bare, det er en sund og naturlig reaktion, men hold fokus på, at der nok var en årsag til, at det gik galt denne gang, der har højest tænkeligt været noget i vejen med fosteret, og så er det bedst at kroppen så hurtigt som muligt skiller sig af med det.
Hellere tidligt end senere.

Prøv at få hvilet kroppen lidt,og kom dig oven på skuffelsen, og prøv så igen.
Det er fint du lever sundt, men det gør faktisk ikke den store forskel på fertiliteten.
Enten så lykkedes det eller også gør det ikke, og hvis det ikke gør, så er årsagerne som regel nogle helt andre end at man evt er overvægtig, ikke dyrker sport, spiser sundt og den slags ting.

Endnu engang et kæmpeknus

Kærligst
Sussie

Karla skriver:

Ja, de skal altid tage en seriøst, når det handler om graviditet i mine øjne, for man er bare så sårbar, når det er noget man brændende ønsker. Men min læge havde mere travlt med at fortælle mig, at jeg var for ung til planlægge at blive gravid.

Ja okay. Håber da snart det er ovre for dig, så I kan komme videre!

Årh men for pokker. Sikke en skod læge. Det er jo ikke det der er det vigtigste om man er ung eller gammel altså.. Man er skide sårbar..

Månsson skriver:

Årh men for pokker. Sikke en skod læge. Det er jo ikke det der er det vigtigste om man er ung eller gammel altså.. Man er skide sårbar..

Og tak. Min hcg er ret lavt allerede så om 14 dage tror jeg næsten det er væk

Karla skriver:

Okay, tak for svar.

Jeg må lige prøve at høre lægen ad. Det ville jo være skønt, hvis det var årsagen, så der var noget at gøre ved det.

Synes jeG bestemt du skal 

SussieThyssen skriver:

Trøsteknus.

Det hjælper intet at du bebrejder dig selv, så enkelt er det.
Nogle har sværere ved det end andre, og det må man acceptere, selvom det er hårdt.

Du skal ikke give op, men prøv igen.
Du er så ung, så det skal nok gå.
Tud du bare, det er en sund og naturlig reaktion, men hold fokus på, at der nok var en årsag til, at det gik galt denne gang, der har højest tænkeligt været noget i vejen med fosteret, og så er det bedst at kroppen så hurtigt som muligt skiller sig af med det.
Hellere tidligt end senere.

Prøv at få hvilet kroppen lidt,og kom dig oven på skuffelsen, og prøv så igen.
Det er fint du lever sundt, men det gør faktisk ikke den store forskel på fertiliteten.
Enten så lykkedes det eller også gør det ikke, og hvis det ikke gør, så er årsagerne som regel nogle helt andre end at man evt er overvægtig, ikke dyrker sport, spiser sundt og den slags ting.

Endnu engang et kæmpeknus

Kærligst
Sussie

Tak for dit svar!

Og ja, jeg er også rigtig glad for, at kroppen selv klare det, og at jeg ikke skulle opleve at komme til en skanning, hvor der enten var et dødt foster, eller ingen foster at se. Det var forfærdeligt sidst! Men ville bare så gerne at det var lykkedes. Det er vores aller største ønske, og derfor er det svært at acceptere, at det skal være sådan en kamp

Men ja, jeg hviler kroppen - kan heller ikke rigtig andet. Er så umenneskelig træt, og har sovet 6 timer siden klokken 9 imorges. Glæder mig til det hele er overstået, og at vi mentalt bliver klar til at forsøge igen.

Månsson skriver:

Og tak. Min hcg er ret lavt allerede så om 14 dage tror jeg næsten det er væk

Netop. Det fik han også at vide.
Det var da dejligt, for hvis det er lavt, så burde det jo ikke være et problem. Dagen efter jeg havde fået fjernet min æggeleder var mit på 350, 5 dage senere 25 og en uge efter det 0. Så det gik hurtigt nedad. Ved ikke hvad det var inden, men de sagde at 350 var en meget hurtig nedgang.

Karla skriver:

Tak for dit svar!

Og ja, jeg er også rigtig glad for, at kroppen selv klare det, og at jeg ikke skulle opleve at komme til en skanning, hvor der enten var et dødt foster, eller ingen foster at se. Det var forfærdeligt sidst! Men ville bare så gerne at det var lykkedes. Det er vores aller største ønske, og derfor er det svært at acceptere, at det skal være sådan en kamp

Men ja, jeg hviler kroppen - kan heller ikke rigtig andet. Er så umenneskelig træt, og har sovet 6 timer siden klokken 9 imorges. Glæder mig til det hele er overstået, og at vi mentalt bliver klar til at forsøge igen.

Ja det er ikke spor sjovt, så jeg føler meget med dig.
men så længe I prøver, så prøv om du kan holde en lille distance til det...det hjalp mig rigtigt meget, forstået på den måde, at når først der virkeligt var bid, så turde jeg glæde mig, men ellers så var jeg ret stille omkring det indtil det viste sig om naturen ville samarbejde eller ej.

For nogle er det bare en større kamp end for andre, og for os, der har haft svært ved det, eller har svært ved det, der må vi prøve ikke at tabe modet, men stædigt gå videre.