Hej piger
Tak for de mange lykønskninger og krydsede fingre!
Jeg testede i onsdags 4+1 positiv og dagen efter meget tydligere positiv. Var jublende lykkelig over endelig at stå med de to streger igen, efter vi gennemgik en GUL i juni i år. Manden var virkelig glad, og vi kunne ikke lade være med at glæde os over, hvad der var i vente. Vi frygtede selvfølgelig noget ville gå galt, da jeg har haft en GUL, men forløbet var meget anderledes end dengang. I dag 4+5 skete det forfærdelige så. Begyndte at pletbløde, og få rigtig mange smerter - ligesom ved mens. Her til aften er blødningen taget til i styrke og er næsten 100 % sikker på det er en SA. Tog en test i formiddags, som var meget svag. Har virkelig haft tudetur i dag. Forstår ikke, hvordan min krop kan være så umulig! Først en GUL, så en SA. Og forstår det ikke. Er kun 20 år gammel. Er normalvægtig - lige over grænsen til at være undervægtig. Spiser sundt, ryger ikke og har ikke drukket alkohol i over et år - før det meget sjældent. Dyrker ikke helt så meget motion, som jeg burde, da en knæskade sætter store begrænsninger for mig. Fik tjekket "systemet" da jeg havde en GUL, og alt så fint ud. Fik fjernet den ene æggeleder, men det skulle ikke have nogen betydning for, chancerne for at jeg skulle blive gravid igen.
Hvorfor kan jeg så ikke holde på den lille spir?



Åh hvor er det hårdt at skulle igennem det. Og skulle kæmpe videre. Lige nu har jeg mest af alt lyst til bare at opgive projektet, da det har været så hårdt psykisk de sidste 12 måneder
Men omvendt - det her er vores drøm. Vi ønsker brændende at blive forældre. Vil bare gerne det snart er vores tur!
Jeg havde lige brug for at komme ud med lidt frustrationer og tanker - tak fordi du ville læse med.
Anmeld