Jeg vil da prøve at ridse den op i korte træk:
Kl. 22.59 startede det med den første ve. 1-2 timer med lette veer og SÅ tager de til. Prøver med bad og et par panodil.
Ved 3-tiden ankommer vi til fødegangen. Derhjemme kunne jeg ikke længere tage tid på veerne, da de kom oven hinanden.
Er 3 cm åben, så bliver indlagt.
Ved 4-tiden får jeg lagt EPI, da jeg stadig har veer oveni hinanden. Lige efter går vandet (det er grønt, men ikke nok til at JM bliver bekymret)
Omkring kl. 6 er jeg 9 cm åben. Kan huske jeg tænker at nu er det jo nok snart ovre.
Den sidste cm går dog trægt og hun ligger for højt.
Har pressetrang i noget tid, hvor jeg ikke må presse.
På et tidspunkt begynder hendes hjertelyd at dykke, og der bliver målt skalp-pH på hende flere gange - ser fint ud alle gange.
Et sted mellem kl. 9 og 10 får jeg lov at presse. Presser og presser uden held. Hun er efterhånden ved at være noget påvirket og en læge forsøger at hjælpe til med sugekop. Efter 2-3 forsøg (hvor sugekoppen ryger af i sidste forsøg og han er lige ved at gå bagover) siger han, at han prøver en gang mere, og hvis det ikke lykkes er det AKS, for hun er nu meget påvirket.
Kl. 10.20 kommer Freja til verden ved AKS - dækket i tykt grønt fostervand. Hun trækker ikke vejret, da hun også har fået det i lungerne. Hun genoplives og stabiliseres heldigvis rigtig hurtigt.
Efter 5 dage på sygehuset kan vi komme hjem med hende.
Anmeld