Puha.. Det gør mig så ondt. Jeg har selv prøvet det i 21. uge. Selvom det er mange år siden, så husker jeg det som igår. Det virkede bare så uretfærdigt at man skulle igennem det hele.. Det tog mig lang tid at komme mig over det, men da jeg sad med min lille fine pige besluttede jeg mig for at dette ikke skulle ende der.. Jeg sørgede for at hun fik en fin begravelse og det gav mig ligesom fred i sjælen. Jeg ventede tre måneder med at blive gravid som man anbefalede mig, men var så så enorm heldig at få en lille pige præcis 12 måneder efter- endda på selveste dagen. Jeg har tænkt over det igen og igen og har besluttet mig for at hun nok havde en eller anden sygdom eller lignende som måske ville have givet hende et liv med smerte.. For som der var een der sagde til mig, så er der en mening med alle ting.. Men mine tanker er med dig.. Sørg for at give dig selv fred og ro. Pas godt på dig selv.. Lad være med at bebrejde dig selv eller andre det. Jeg håber på at mine ord kan hjælpe dig, for jeg ved hvor svært det er... Kram til dig!
Anmeld