hævn - hvad hjælper det?

Babymor2010 skriver:

Jeg ved heller ikke mere om sagen, men det er tragisk at det kan komme så vidt 

JA, meget!!! Det er virkelig tragisk.  Men jeg synes alligevel ikke at man som menneske har ret til at sige "DU fortjener at dø!" og jeg gider slet ikke høre på det. Hvis der er nogle der har den holdning omkring mig, så bedes de venligst lade være med at udtrykke den foran mig. Jeg ser absolut ingen logiske, valide eller rationelle argumenter der kan ændre min holdning til dødsstraffe Men! Jeg kan godt forstå at vreden og afmagten kan tale for en - men da bestemt ikke for altid.

KarinaA skriver:

???????????????heksejagt ?????????????

ej nu, jeg anklager ham ikke for at finde urter i skoven, og have en pagt med djævlen, og han som straf skal brandes på bålet .. hehe

 

jeg taler om det han rent faktisk har gjort, forsøgt at slå han to USKYLDIGE piger ihjel.. jeg ved ikke hvordan de vælger at straffe ham, men håber de gør det ordenligt... det skylder man OFRENE.. 

du bryder dig ikke om hævn, men vælger alligevel af forsvarre en mand som af ren hævn lyst overfor konen er lige ved at slå sine børn ihjel ?? 

der er noget der ikke hænger sammen, så opret en debat om dødsdom hvis det er det du vil køre den med.. 

Af ren hævn lyst - det ved du da ikke noget om.

mor:) skriver:

Af ren hævn lyst - det ved du da ikke noget om.

Det gør du heller ikke  

KarinaA skriver:

Det gør du heller ikke  

nej og derfor kunne jeg aldrig finde på at komme med sådan nogle udtalelser. Jeg ved ikke hvad der drev manden til det. Det er jo ikke bare en skilsmisse, men det kunne have været udløseren. Sidste dråbe. Manden så ikke en anden udvej og det er sørgeligt. 

mor:) skriver:

nej og derfor kunne jeg aldrig finde på at komme med sådan nogle udtalelser. Jeg ved ikke hvad der drev manden til det. Det er jo ikke bare en skilsmisse, men det kunne have været udløseren. Sidste dråbe. Manden så ikke en anden udvej og det er sørgeligt. 

men hvor ved du fra at der ligger mere bag ??  

uanset hvad, så er det for at hævne sig på konen over skilsmissen, så er jeg egentlig ligeglad med om det er den eneste grund, man stikker ikke to små forsvarsløse piger ned.. så må han altså nøges med at stikke den i egen mave, og derefter hoppe ud fra vinduet ..  han har ingen ret til at råde over andres liv, end hans eget .. 

Mettefpigen skriver:

Hvis vores system var hårdere og vores fængsler var svære at sidde i ville jeg nok have en anden holdning, men desværre er det ikk sådan!.... Men 7 år, er satme lidt.......... Min mors overfaldsmand står til 5-8 år for mordforsøg!!!!.... Og hun skal er "handikappet" for livet.... Det er jo sygt!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg kan ikke tage stilling til strafudmålingen, men det er kun ganske få, jeg kan se nogen mening i at spærre inde resten af livet. Uanset længden af straffen, så gør det aldrig din mor rask. Der er tre formål med fængselsstraf - retfærdighedsfølelsen hos ofret, de nærmeste og befolkningen som sådan - at forhindre, at forbryderen overtræder loven, mens han sidder inde - og at rehabilitere ham, så han kan vende tilbage til samfundet og indgå i dette på normal vis. 

Man må så veje de tre faktorer op imod hinanden og vurdere, hvad der skal veje tungest. Hvis der er en chance for, at din mors overfaldsmand kan indgå i samfundet og gøre nytte, fx ved at uddanne sig i fængslet og få den behandling, han har brug for - jeg går ud fra, han var/er psykisk syg? - så vinder hverken samfundet eller din mor ved, at han sidder inde resten af livet. Han kan aldrig gøre det grusomme, han har gjort,godt igen - men hvis han efter fx otte år i fængsel - og det er IKKE en tivolitur at miste friheden i otte år! - kan påbegynde et bedre og nyttigere liv, så er hans liv ikke spildt. 

Jeg forstår fuldt ud, at I ikke mener, han er bedre værd end at sidde og rådne op, men det giver bare ikke mening ud over det følelsesmæssige at lade hans liv gå til. Skulle han blive i stand til at få et liv, hvor han tjener samfundet, vinder vi mere end ved at fratage ham friheden resten af livet. Og det er jo derfor, det ikke er jer, der skal udmåle straffen, men mennesker, der ikke er personligt berørt af forbrydelsen. Alternativt ville vi ende i lynchtilstande, og det tjener kun retfærdighedsfølelsen. 

KarinaA skriver:

men hvor ved du fra at der ligger mere bag ??  

uanset hvad, så er det for at hævne sig på konen over skilsmissen, så er jeg egentlig ligeglad med om det er den eneste grund, man stikker ikke to små forsvarsløse piger ned.. så må han altså nøges med at stikke den i egen mave, og derefter hoppe ud fra vinduet ..  han har ingen ret til at råde over andres liv, end hans eget .. 

Med mindre, du har talt med manden og familien, så ved du ikke mere om hans motiver og sindstilstand end det, du har læst i den useriøse del af pressen - det er kun BT og EB, der har angivet skilsmissetruslen som motiv, og det er jo et rent gæt. 

Jeg er ved at brække mig over, at tabloidpressen går politiet i bedene og finder forklaringer og motiver, før manden overhovedet er blevet afhørt. Han kunne for den sags skyld være forfulgt af onde stemmer, der fortalte ham, han skulle slå børnene ihjel - formentlig har presset med et meget sygt barn og problemer i ægteskabet fået ham til at bukke under og gøre noget vanvittigt,men vi ved det ikke. Og den fulde sandhed og forklaring får vinok aldrig, for hvem kan sætte sig ind i,hvordan han har "set ud indeni", da han handlede? 

En mentalt velfungerende mand gør ikke sådan noget, og havde man spurgt ham for en måned siden,ville han næppe have troet, han nogensinde ville handle sådan. Og det er jo det virkeligt skræmmende - at det næsten altid er "almindelige", kærlige familiefædre,der pludselig går amok. Måske kunne det også ske for naboen, hvis han blev presset nok? 

men hvor ved du fra at der ligger mere bag ??  

uanset hvad, så er det for at hævne sig på konen over skilsmissen, så er jeg egentlig ligeglad med om det er den eneste grund, man stikker ikke to små forsvarsløse piger ned.. så må han altså nøges med at stikke den i egen mave, og derefter hoppe ud fra vinduet ..  han har ingen ret til at råde over andres liv, end hans eget .. 

Begrebet "sindssyg i gerningsøjeblikket" findes af en grund. Jeg ved ikke om det er det der gør sig gældende i det her tilfælde, men det er blot min formodning.

Og det er noget der kan ske for os alle.

mor:) skriver:

Begrebet "sindssyg i gerningsøjeblikket" findes af en grund. Jeg ved ikke om det er det der gør sig gældende i det her tilfælde, men det er blot min formodning.

Og det er noget der kan ske for os alle.

men minmening om at han skal have en meget stram straf, og aldrig ud på gaden iblandt børn igen, den fastholder jeg, uanset grund har manden jo valgt at gøre det ... og det skal han bøde for, håber det vil jage ham i resten af hans liv ... 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan ikke tage stilling til strafudmålingen, men det er kun ganske få, jeg kan se nogen mening i at spærre inde resten af livet. Uanset længden af straffen, så gør det aldrig din mor rask. Der er tre formål med fængselsstraf - retfærdighedsfølelsen hos ofret, de nærmeste og befolkningen som sådan - at forhindre, at forbryderen overtræder loven, mens han sidder inde - og at rehabilitere ham, så han kan vende tilbage til samfundet og indgå i dette på normal vis. 

Man må så veje de tre faktorer op imod hinanden og vurdere, hvad der skal veje tungest. Hvis der er en chance for, at din mors overfaldsmand kan indgå i samfundet og gøre nytte, fx ved at uddanne sig i fængslet og få den behandling, han har brug for - jeg går ud fra, han var/er psykisk syg? - så vinder hverken samfundet eller din mor ved, at han sidder inde resten af livet. Han kan aldrig gøre det grusomme, han har gjort,godt igen - men hvis han efter fx otte år i fængsel - og det er IKKE en tivolitur at miste friheden i otte år! - kan påbegynde et bedre og nyttigere liv, så er hans liv ikke spildt. 

Jeg forstår fuldt ud, at I ikke mener, han er bedre værd end at sidde og rådne op, men det giver bare ikke mening ud over det følelsesmæssige at lade hans liv gå til. Skulle han blive i stand til at få et liv, hvor han tjener samfundet, vinder vi mere end ved at fratage ham friheden resten af livet. Og det er jo derfor, det ikke er jer, der skal udmåle straffen, men mennesker, der ikke er personligt berørt af forbrydelsen. Alternativt ville vi ende i lynchtilstande, og det tjener kun retfærdighedsfølelsen.