hævn - hvad hjælper det?

HeXeri skriver:

Jeg blander mig lige

Selvfølgeligt er der forskel på om et menneske er psykotisk og ikke til stede i øjeblikket og en planlagt, nidkært udført plan der indeholder en viden om skade på andre. Men derfor skulle straffen jo ikke være anderledes? Det er vel blot et spørgsmål om, at dem der er syge og har brug for hjælp så får det i en psykiatrisk sikringsanstalt. Idag har vi 1 sted til disse fanger, selvom de bliver flere og flere. Det betyder der er stuvende fuldt på blandt andet Skt. Hans hospitalet i Roskilde, de har overhovedet ikke kapaciteten eller viden nok til at behandle disse.

Men jeg synes oprigtigt det er en farlig sti at gå ned ad. Det skal under ingen omstændigheder være op til dommere, advokater at bedømme om sagen skal køre under "utilregnelig i gerningsøjeblikket" for så ender det som et strategisk træk for forsvaren.

Og måske vi snart skulle se på om der ikke foregår en forråelse af vores struktur i samfundet. Er det fordi fædre føler sig kørt ud på et sidespor under en eventuel trussel om skilsmisse/opløsning af samlivet? Giver vi dem ikke nok følelse af magt, når mor står og fortæller ham at han kun vil se sine børn hver 14. dag?
Jeg kan godt sætte mig ind i hvor ondt det ville gøre - hvis min kæreste tog vores dreng og jeg skulle nøjes med kærlighed hver anden weekend.. Men jeg synes der er langt, meget langt, fra at have ondt til at beslutte sig for at løsningen må være døden.

Nej, jeg mener ikke, straffen skal være den samme for fx psykotiske personer og rationelt tænkende, raske mennesker. Jeg synes afgjort, det er rigtigst at fortsætte med tidsubestemte behandlingsdomme til psykisk syge, selvom det for DEM må være grusomt ikke at vide, om deres straf vil vare et år eller livet ud. 

Selvfølgelig er det psykiatere og ikke jurister, der skal vurdere, om den anklagede er syg eller ej, men du har da helt ret i, at der ikke må gå strategi i at spekulere i sindslidelser. Jeg mener også, det er problematisk og bekymrende, når psykiatere som i Breivik-sagen ikke er enige om, hvorvidt der er tale om sindssyge eller ej - det er den største akilleshæl ved hele dette tema, at eksperterne ikke er sikre i deres vurderinger. 

Det er tankevækkende at læse dine overvejelser om presset på fædrene, og i nogle tilfælde tror jeg, at du har en vigtig pointe. Det sker jo dog også, at tilsyneladende raske fædre OG mødre på helt ubegribelig vis slår deres børn ihjel, uden at der har været nogle konkrete problemer til at "forklare" deres handlinger - så billedet er selvfølgelig meget nuanceret, og måske er der ikke ligefrem tale om tendenser eller trends. Men ja - fædre kan hurtigt miste næsten hele deres livsgrundlag. 

KarinaA skriver:

jeg ved rigtig meget om meneskes psyke sikkert mere end de fleste efter det der er sked med mig, så satte jeg mig ned og begyndte at studere, og derefter tog jeg 3 år om psykologi på a niveau, og bestod med et 12 tal, og vil gerne være psykolog .. såå. måske du selv skulle tage en uddannelse inden for dette inden du udtaler dig om hvad jeg skal og ikke skal .... 

nej det kan det ikke, jeg ville aldrig lade det gå ud over mine børn, det er som regel også kun fædrene der gør dette, som regel af ren afmagt, eller en frygtelig besættelse af hævn.. 

jeg kan på ingen måde kan sætte mig ind i hvad der foregår i mandens hoved.. 

og jeg er stolt over at sige at jeg går ind for "eye for eye" .. og mener at dødsstraf tit ville være det bedste for ALLE parter... 

A-niveau i psykologi på gymnasieniveau er ikke en uddannelse, men helt basal og grundlæggende viden om et felt, som man efterfølgende kan vælge at uddanne sig indenfor - og da emnet her er psykiatri og ikke psykologi, så gør det dig altså ikke til særligt velbevandret inden for menneskers ageren under fx psykoser eller skizofreni. Det tager adskillige år at uddanne sig til speciallæge i psykiatri, og det ligger ikke inden for psykologers fagområde at vurdere denne type sager - såfremt der altså er tale om et sindslidende menneskes handling, og det ved ingen af os reelt noget om endnu. 

Vælger du at læse psykologi, vil du dog blive udfordret voldsomt på din holdning til, hvad der kan og ikke kan ske for alle. Den danske jordemor, som for nogle år siden slog både sine børn og sig selv ihjel, blev af omgivelserne opfattet som harmonisk, velbegavet, mentalt rask og i trivsel - hun VAR indtil sin handling "alle og enhver", og ingen har kunnet forklare, hvad der skete.

Hvis du som psykologistuderende vælger at sidde med hænderne over kors og udbrede dig fast og sikkert om, hvad der kan og ikke kan ske inden for "normalspektret", så spolerer du dine egne muligheder for at lære nyt og få den uddannelse, du ønsker dig. 

Mor og meget mere skriver:

Nej, jeg mener ikke, straffen skal være den samme for fx psykotiske personer og rationelt tænkende, raske mennesker. Jeg synes afgjort, det er rigtigst at fortsætte med tidsubestemte behandlingsdomme til psykisk syge, selvom det for DEM må være grusomt ikke at vide, om deres straf vil vare et år eller livet ud. 

Selvfølgelig er det psykiatere og ikke jurister, der skal vurdere, om den anklagede er syg eller ej, men du har da helt ret i, at der ikke må gå strategi i at spekulere i sindslidelser. Jeg mener også, det er problematisk og bekymrende, når psykiatere som i Breivik-sagen ikke er enige om, hvorvidt der er tale om sindssyge eller ej - det er den største akilleshæl ved hele dette tema, at eksperterne ikke er sikre i deres vurderinger. 

Det er tankevækkende at læse dine overvejelser om presset på fædrene, og i nogle tilfælde tror jeg, at du har en vigtig pointe. Det sker jo dog også, at tilsyneladende raske fædre OG mødre på helt ubegribelig vis slår deres børn ihjel, uden at der har været nogle konkrete problemer til at "forklare" deres handlinger - så billedet er selvfølgelig meget nuanceret, og måske er der ikke ligefrem tale om tendenser eller trends. Men ja - fædre kan hurtigt miste næsten hele deres livsgrundlag. 

Vi er helt enige om den tidsubestemte straf til dem der ikke er egnet til traditionel straf. Fratagelsen af den personlige frihed gør ondt, uanset hvem du er.

Brevik vil nok ende som et studie helt for sig selv. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i tankerækken hos mennesker der bevidst laver bomber og dræber på den måde det skete. At han er villig til i dén grad tilsidesætte hans eget liv for den sag finder jeg skræmmende, jeg var vel ikke den eneste der tænkte ekstreme arabere da bomben sprang i Oslo? At det viste sig at være en højrefløj indfødt kom som lidt af et chok?
Straffen for dem der planlægger disse angreb på nationer, skal i min mening i et internationalt retssystem. Men jeg er også sortseer og anser det for mere end sandsynligt at det vil ske igen, ingen selvstændig nation har kapaciteten til at huse fanger i den kaliber. Totalt sidespor.
Jeg kan nemt finde logikken i, at et menneske som ham er svær at putte i en kategori. Psykiatrien har vel ikke rigtigt opfundet et begreb der kan dække det et moderne menneske er istand til at gøre. Psykopati er det vel næppe, man kan vel ikke være som i en trance i flere timer? Uden at jeg ved noget om det...

Nu nævner du forældre der gør børn ondt. For en del år siden var der en amerikansk kvinde hvis baby kom på hospitalet med alverden mystiske skader. Næsten som forventet derovre, dør barnet før de finder ud af det er hende selv der gør baby ondt.. hende fik du mig til at tænke på. Jeg har ingen sympati for sådan noget, men jeg giver dig helt ret i, at det vil være nytteløst at straffe hende normalt. De skal have hjælp..
Jeg vil heldigvis heller ikke se det som en tendens at frustrede fædre beslutter sig for at tage deres børns liv. Men ligeså stille synes jeg der kommer lidt flere end der før har været.. Dybt bekymrende.

Mor og meget mere skriver:

A-niveau i psykologi på gymnasieniveau er ikke en uddannelse, men helt basal og grundlæggende viden om et felt, som man efterfølgende kan vælge at uddanne sig indenfor - og da emnet her er psykiatri og ikke psykologi, så gør det dig altså ikke til særligt velbevandret inden for menneskers ageren under fx psykoser eller skizofreni. Det tager adskillige år at uddanne sig til speciallæge i psykiatri, og det ligger ikke inden for psykologers fagområde at vurdere denne type sager - såfremt der altså er tale om et sindslidende menneskes handling, og det ved ingen af os reelt noget om endnu. 

Vælger du at læse psykologi, vil du dog blive udfordret voldsomt på din holdning til, hvad der kan og ikke kan ske for alle. Den danske jordemor, som for nogle år siden slog både sine børn og sig selv ihjel, blev af omgivelserne opfattet som harmonisk, velbegavet, mentalt rask og i trivsel - hun VAR indtil sin handling "alle og enhver", og ingen har kunnet forklare, hvad der skete.

Hvis du som psykologistuderende vælger at sidde med hænderne over kors og udbrede dig fast og sikkert om, hvad der kan og ikke kan ske inden for "normalspektret", så spolerer du dine egne muligheder for at lære nyt og få den uddannelse, du ønsker dig. 

Tak for kaffe, det er ikke hver dag, man læser noget så velskrevet på baby.dk 

wamse skriver:

Enig

Er helt sikker på, at ingen af os kan være eller skal være så skråsikker på, hvad vi ville være i stand til, hvis vi bliver presset ud i det yderste af ens egen sind.

lige præcis. Det er jo ikke noget man kan forudse.

KarinaA skriver:

det gør jeg ikke nej, men det lyder godt nok ikke som om du har megen begreb om hvad der foregår oppe i hovedet på et normelt velfungerende meneske, siden du kan sige at det kan ske for alle, det kan det ikke, kun dem der har for meget kørende deroppe for længe ad gangen.. og ikke kan slippe de grimme tanker, og ikke får søgt hjælp i tide..

en depression er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på at man har været alt for stærk, alt for længe.. og meget kunne være undgået hvis sådanne menesker fik den rette hjælp, når de havde brug for den... 

det ville da være uhyrre interessant at have ham som klient, så ville jeg jo kunne få en masse fakta, frem for alle de her udtalelser, som man ikke ved om de er sande eller ej  

jeg skal nok respektere din mening om at man skal have ondt af sådan en mand, men så skal du altså også respektere alle os som mener at han skal dømmes, hårdt, for uanset om han er sindsyg i gerningsøjeblikket, så har han stadig gjort det .. og man må give et billed til alle om det det ikke er ok, og derfor straffe lige hårdt uanset sindstilstand, ellers bliver det jo bare en glimrende tale for forsvaren hver gang der sker noget som kommer for en domsstol  

men nu gider jeg ikke bruger mere tid på denne "debat".. den er odt nok for langt ude efterhånden -...- 

straffes hårdt og og eye for eye er ikke det samme.

Men lad os lade den ligge her.