Hvordan får man det lige sagt?

MorDk skriver:

Men bare husk... hun gør det ikke i ond mening!

Har selv stået i samme situation (dog med et andet familiemedlem) Det er ikke spor sjovt!

Nej det er jo det. Og det er også derfor det gør det sværere at sige. Men hun er også nødt til at forstå at vi gør tingene på vores måde. Hun mente også at vores datter kun skulle have 60 ml ved hvert måltid for det fik hendes børn. Vores datter er to måneder og spiser mellem 160 og 180 ml ved et måltid. Hun ville aldrig blive mæt af 60 ml. Men det kunne hun ikke forstå. Selv om man har haft børn så betyder det jo ikke at man ved bedst og børn er forskellige. 

Jeg har haft lidt a'la det samme problem i min familie.. Her var det dog bare at min mor overtog MIN rolle som mor..

Jeg har været igennem et temmelig langt sygdomsforløb og da jeg blev udskrevet fra sygehuset var jeg meget hos min mor med min dreng fordi jeg ikke kunne særlig meget selv, var bange for at få tilbagefald osv osv osv..

Det resulterede i at besøgene fra sundhedsplejersken så foregik derhjemme.. Og min mor havde på et tidspunkt det med at tage ordet og føre samtalerne.. En dag synes jeg så at hun gik for vidt da jeg skulle skifte knægten og sundhedsplejersken så går med mig.. Pludselig begynder knægten at græde og min mor kommer styrtende og tager ham fra mig.. Der var hun ikke populær.. Og fik da sagt noget til hende..

Du bliver NØD til at sige det til din svigermor. Sig til hende at hun bliver NØD til at respektere dine og dit barns grænser... Der er jo en grund til at man siger: "i kan godt komme forbi men i får ikke lov til at nusse/pille/dikke dikke på barnet.. for sådan og sådan"..

samantha1986 skriver:

Jeg har skrevet længere nede i et svar hvad det drejer sig Om. 

Men synes da på en måde det er synd for hende at jeg har det sådan, men samtidig føler jeg også hun kan takke sig selv for det. Men synes det er så svært at skulle sige det til hende men kæresten bryder sig heller ikke om at skulle gøre det. Ofte er det bare nemmere at sige nogen ting til sin egen mor. 

Okay. Jeg kan godt forstå at du ikke synes det er i orden. Men min tanke er at hun ikke har tænkt så meget over det. Og så har kunnet se at det ikke var smart de kom den dag. Jeg tror ikke hun er klar over at hun overskred grænsen der selvom i havde sagt det.

Jeg tror som bedsteforældre så vil man bare så gerne det lille barnebarn at man helt glemmer forældrene og deres meninger.

Altså jeg har jo den oplevelse at man ikke er ret spændende mere det vigtigste er det lille barnebarn, hvilket jeg har det ok med. Mange gange synes jeg det er rart at man lige kan slippe koncentrationen lidt og lade dem tage over.
F.eks så kan isabella (14 mdr) ikke så godt lide min fars kone da hun er lidt skabet, ment på den måde at hun farer hen til isabella og på vej hen råber hun nærmest heeeejjj snul. Og det er på den måde at man nærmest ikke kan rette tæerne ud før man er taget derfra. Men hun er bare så glad for isabella men isabella han bare ikke så godt med det der ga ga ga gu gu gu, dikke dikke noget. Hehehe og vi ved hun bare holder utrolig meget af isabella. At hunså ikke forstår en dyt af at isabella endten vender sig den anden vej eller ikke vil hen til hende. Hun tror at det bare er fordi hun er mere glad for bedstefar. Men sådan er det jo.

Nå det var et sidespor hehe, men synes du skal gøre det klart for hende at jeres barn er lidt følsom, og at i gerne vil have at hun tager den med ro for baby kan ikke overkomme det at være ved andre på den måde. At selvom i ved at hun kun vil jeres barn godt så må hun vente til barnet er ældre før hun kan have mere med hende at gøre. Og det burde hun forstå ellers er det jo hende problem.
For du skal ikke gå og have ondt i maven over i skal ned til dem.

samantha1986 skriver:

Nemlig. Godt sagt  

Men har valgt at når vi skal der ud næste gang så forklarer jeg hende hvordan det er. Bliver hun sur eller fornærmet er det hendes problem. Det er mit barn. Og bare fordi hendes søn er faren giver det ikke hende nogen ret til at opføre sig sådan. 

Men da det skete kunne jeg se på min kæreste at han godt kunne se den var gal men han valgte ikke at sige noget. Og jeg måtte også håbe et andet rum med vores datter fordi hun skreg helt vildt. Og de kunne godt se på mig jeg var sur. Dr turde heller ikke sige farvel til mig da de gik. Og nogle dage senere sagde hun til min kæreste at det nok havde været dumt at de kom den dag. Tror du virkelig. Men ikke noget med at det havde været dumt at hun havde taget hende. 

Jeg kan godt se, at din grænse er blevet overtrådt, og det er ikke rart. Omend jeg synes din reaktion er lidt voldsom. Men sådan er man jo så forskellig. Kan godt huske, at jeg også kunne være lidt overfølsom, da jeg stod som nybagt mor.

Men jeg kan ikke lade være med at studse lidt over din retorik, når du siger "det er MIT barn. Og bare fordi hendes søn er faren..."
Teknisk set er det vel JERES barn, og din kæreste har vel ligeså meget at skulle have sagt ift. om farmor må holde eller ej? Hvis han er helt enig i, at der skal siges noget til farmor, så synes jeg det er hans opgave. Men er han ikke enig, så vægter hans synspunkt ligeså stærkt som dit? Eller? Hvis det nu var din mor, der havde overtrådt den grænse, ville du så reagere på samme måde? Eller ville det være nemmere at tilgive hende? Hvad hvis din kæreste var lige så vred på din mor over en given episode omkring jeres barn, og han ikke ønskede at de nu skulle holde baby mere?

Jeg ved godt, at man som mor er og bliver en løvemor - og det må man også gerne. Man skal for dælen da lige finde sine fødder at stå på (og det gælder nu også med nr. 2 kan jeg hilse og sige). Men I er to forældre, og der er både en mormor og en farmor her. Og der bør gælde samme regelsæt OG "strafferamme" for begge. Jeg havde - og har til tider stadig - svært ved den måde min svigermor omgås mine børn på. Men hun elsker dem, og så må mine irritationsmomenter for hende vige. Jeg tror nogen gange at det kan være meget svært for farmor at navigere omkring sit barnebarn. Hun vil det, ligeså meget som mormor, men oftest er der langt mere kritisk fokus på hende, og hun skal passe virkelig godt på, at hun ikke træder ved siden af.

Næste gang I er alene, fortæller du hende stille og roligt, at din grænse blev overtrådt den aften, og at du ikke ønske det sker igen, men at du selvfølgelig er glad for at hun som farmor er så interesseret i sit barnebarn (det går jeg da ud fra at du er). Og mht. hendes råd, som du ikke rigtig kan bruge - smid dem ud til højre og stol på dit instinkt - eller sig fra, og forklar at du nok selv skal spørge, hvis du har brug for dem.

Ja hvis man ikke har et problem, må man selv skabe det!!!

Plejer ikke at skrive, men er virkelig forarget...

For mig lyder det som om, det er dig der har et KÆMPE problem og ikke din svigermor... Fordi din svigermor gerne vil se/ holde sit barnebarn hvor det ikke lige passe dig, så vil du FORBYDE din svigermor at holde dit barn!!! Oh my fuckind god

Tænk dig om... Vil du virkelig forhindre at din svigermor og din datter kan få et tæt forhold?

Mvh Christina (Hvis svigermor altid må holde hendes datter)

christina1234 skriver:

Ja hvis man ikke har et problem, må man selv skabe det!!!

Plejer ikke at skrive, men er virkelig forarget...

For mig lyder det som om, det er dig der har et KÆMPE problem og ikke din svigermor... Fordi din svigermor gerne vil se/ holde sit barnebarn hvor det ikke lige passe dig, så vil du FORBYDE din svigermor at holde dit barn!!! Oh my fuckind god

Tænk dig om... Vil du virkelig forhindre at din svigermor og din datter kan få et tæt forhold?

Mvh Christina (Hvis svigermor altid må holde hendes datter)

Du har lige skrevet alt det jeg tænkte på

Det er altid hårdt og skulle sige sin mening til andre, men I har nogle regler som andre skal respekterer...

Og mange mennesker har det med og lige skal prøve af, om de regler I nu har os holder stik... og siger I ikke noget til de regler som overtrædes, jamen så tror folk heller ikke på jer...

Du skal simpelthend bare sige din mening, og sætte hende i respekt for dig og dit barn '

det er dig der er mor, det er dig der er den voksne, det er dig som ved dit barns behøv, ve og vel ... -dit barn stoler på dig!

 

Hvis der er noget din datter ikke kan li, og du ved det, så skal du da bestemt ikke holde mund....så skal du da bestemt sige STOP.

 Dit barn er for lille til at være den voksne af jer to. Du er den voksne, og da barnet ikke selv kan sige fra, så stoler det 100 procent på at du siger fra for det.

 

 

 

 

 

christina1234 skriver:

Ja hvis man ikke har et problem, må man selv skabe det!!!

Plejer ikke at skrive, men er virkelig forarget...

For mig lyder det som om, det er dig der har et KÆMPE problem og ikke din svigermor... Fordi din svigermor gerne vil se/ holde sit barnebarn hvor det ikke lige passe dig, så vil du FORBYDE din svigermor at holde dit barn!!! Oh my fuckind god

Tænk dig om... Vil du virkelig forhindre at din svigermor og din datter kan få et tæt forhold?

Mvh Christina (Hvis svigermor altid må holde hendes datter)

Jeg synes faktisk du er rigtig strid mod ts.

Hvordan kan du retfærdiggøre at skrive, at hendes følelser ikke er rigtige, ved at sige hun kun er ude på at skabe problemer?

Da jeg var nybagt mor på 2 dag, var jeg selv ude i lidt af det samme som ts er i nu. Min svigermor var på besøg og sagde nu skal jeg vidst holde ham. Jeg var ikke klar til at give slip på ham, vi havde haft mange gæster og han havde gået meget på omgang. Jeg havde brug for selv at sidde med ham, kigge på ham, dufte ham, røre ham osv. Jeg sagde oret NEJ, og alligevel tager hun ham ud af mine arme.

Det var det mest respekløse jeg nogensinde har oplevet. Det var menlig Mit/ Vores barn, og hvis jeg ikke mener han skal holdes af andre, så er det sådan det skal være!

Jeg har haft det meget svært med min svigermor siden, som jeg ellers havde et rigtig godt forhold til inden.

Og nej, jeg prøvede ikke bare på at skabe problemer,! Den form for tankegang har jeg slet ikke i mig

Selvfølgelig må hun også holde ham når jeg synes det er ok,og have et tæt forhold til ham(hvilket hun også har) Der er det samme for alle andre jeg kender og er i familie med.

Hvis du ikke selv bryder dig om at sige det, så få din kæreste til at sige det til hende.

Der behøves ikke gøres et stort nummer ud af det. Han kan bare sige: at husk lige at spørge om det er iorden du tager min datter op inden du gør det.

samantha1986 skriver:

De kom På et tidspunkt hvor vi tidligere har frabedt os besøg af hensyn til vores datter. Men det er hvad det er. Men hun tog hende fra mig uden at spørge om det var i orden. Det kom meget pludseligt og det havde jeg detikke godt med. Og vi havde sagt at kom de så måtte de finde sig i de ikke kunne holde den lille da det gør hende urolig om aften. Men det var hun så ligeglad med. Så jeg stod med er barn der skreg i en time før jeg fik ro på hende. Og det er bare ikke i orden at hun skider på det vi siger. 

Hvorfor er din kæreste så ikke den der siger noget til din svigermor?
Det er da trods alt hans mor ...