Hvordan får man det lige sagt?

Sagen er den at jeg har det sådan med nogle mennesker at jeg ikke er så glad for at de holder vores lillepige. Det skyldes at en person i familien overskred min og min datters grænse. Og jeg fik ikke sagt fra da det skete.

Nu kan jeg bare mærke når vi skal være sammen med personen at jeg får rigtig ondt i maven og er rigtig ked af det ved tanken om at vedkommende skal holde min datter. Men hvordan får jeg lige sagt på en pæn måde at jeg ikke har det godt med at vedkommende holder min datter. Kan jo ikke sige til vedkommende at det kun er hende. er jo nødt til at sige generalt. Men man vil jo heller ikke gøre nogen sure.

samantha1986 skriver:

Sagen er den at jeg har det sådan med nogle mennesker at jeg ikke er så glad for at de holder vores lillepige. Det skyldes at en person i familien overskred min og min datters grænse. Og jeg fik ikke sagt fra da det skete.

Nu kan jeg bare mærke når vi skal være sammen med personen at jeg får rigtig ondt i maven og er rigtig ked af det ved tanken om at vedkommende skal holde min datter. Men hvordan får jeg lige sagt på en pæn måde at jeg ikke har det godt med at vedkommende holder min datter. Kan jo ikke sige til vedkommende at det kun er hende. er jo nødt til at sige generalt. Men man vil jo heller ikke gøre nogen sure.

har du lært af dine forældre at man godt må lyve? jeg lærte at man ikke måtte nemlig

Spørg fordi du behøver slet ikke lyve om hvem der må og ikke må holde din datter..

og tænker egentlig at du burde snakke med personen om det som personen gjorde der overskred jeres grænse - måske vidste personen slet ikke at I havde en grænse der

Carl-Emil's mor skriver:

har du lært af dine forældre at man godt må lyve? jeg lærte at man ikke måtte nemlig

Spørg fordi du behøver slet ikke lyve om hvem der må og ikke må holde din datter..

og tænker egentlig at du burde snakke med personen om det som personen gjorde der overskred jeres grænse - måske vidste personen slet ikke at I havde en grænse der

Har også lært at man ikke må lyve. Men det er bare så ømtåleligt et emne. Sagen er at det drejer sig om min svigermor. Og hun vidste godt det ikke var i orden men valgte at gøre det alligevel.

Synes også bare det er så surt at man skal frygte at skulle derud i tilfælde af at det vil ske igen.

Nu er vores pige i en periode hvor mor er den bedste, så jeg overvejer at putte hende i fastvikle når vi skal ud til dem og så lade hende blive i den. Hader at skulle tage en konfrontation med dem. Vil heller ikke gøre dem sure. Men ja hun burde jo have at vide hvordan jeg har det. Men tanken om at hun/de også vil finde mig sær over jeg har det sådan er ikke særlig rar :-(

samantha1986 skriver:

Har også lært at man ikke må lyve. Men det er bare så ømtåleligt et emne. Sagen er at det drejer sig om min svigermor. Og hun vidste godt det ikke var i orden men valgte at gøre det alligevel.

Synes også bare det er så surt at man skal frygte at skulle derud i tilfælde af at det vil ske igen.

Nu er vores pige i en periode hvor mor er den bedste, så jeg overvejer at putte hende i fastvikle når vi skal ud til dem og så lade hende blive i den. Hader at skulle tage en konfrontation med dem. Vil heller ikke gøre dem sure. Men ja hun burde jo have at vide hvordan jeg har det. Men tanken om at hun/de også vil finde mig sær over jeg har det sådan er ikke særlig rar :-(

jamen så vær dog ærlig

Sig du er møg ked af det, frustreret og skuffet over at den tillid hun, du og din datter imellem havde er blevet brudt og at du faktisk føler det rigtig svært at skulle omgåes hende...

Så kan hun vælge om hun vil gøre noget ved det og vise at hun virkelig holder af jer og derved tager sig sammen eller hun kan vel og sige når jeg er bare ligeglad jeg gør hvad der passer mig..

 

vælger hun det sidste jamen så ved du bare hvordan I står også har hun jo selv valgt

Hvad er der sket? Måske hun bare ville hjælpe?

samantha1986 skriver:

Sagen er den at jeg har det sådan med nogle mennesker at jeg ikke er så glad for at de holder vores lillepige. Det skyldes at en person i familien overskred min og min datters grænse. Og jeg fik ikke sagt fra da det skete.

Nu kan jeg bare mærke når vi skal være sammen med personen at jeg får rigtig ondt i maven og er rigtig ked af det ved tanken om at vedkommende skal holde min datter. Men hvordan får jeg lige sagt på en pæn måde at jeg ikke har det godt med at vedkommende holder min datter. Kan jo ikke sige til vedkommende at det kun er hende. er jo nødt til at sige generalt. Men man vil jo heller ikke gøre nogen sure.

hejsa

jeg tro du skal få snakkes med dig svigmor om det for tro hun vil bliv mange  vis hun ikke må hold sig barnbarn så vil hun nok tro at det kun er mormor som er god nok hun er jo også farmor til jer pige og hvad sige dig mand til det ?????

Jeg tænker, hvad er det der har overskredet din grænse? Det må virkelig være galt siden du ikke ønsker hun holder dit barn.?Jeg synes klart du skal ligge kortene på bordet som de er. Jeg tænker hvis det er nogle ting hun gør som du ikke bryder dig om. Kan man jo prøve og komme ind på et enme omkring det med at f.eks så hader jeg når folk der ryger kysser min baby eller jeg hader når folk ryger ikke har vasket fingre inden de rør min baby. Jeg er selv ryger og hadede når folk med deres nikotin fingre rørte isabella i ansigtet. Og proppede deres fingre i munden på hende. Vi begyndte at ryge igen da isabella var 4 mdr desværre men vi vaskede altid fingre og brugte sprit. Og nu vasker vi stadig utrolig meget fingre. Vi tager såogså en kold tyrker fra imorgen.

Men en tng er sikkert og det er at du skal forklare hvad problemet er. Ellers må din mand jo sige det til hans mor

Kan du ikke bare tale med personen altså omkring det der overskred din og din datters grænse?

Carl-Emil's mor skriver:

jamen så vær dog ærlig

Sig du er møg ked af det, frustreret og skuffet over at den tillid hun, du og din datter imellem havde er blevet brudt og at du faktisk føler det rigtig svært at skulle omgåes hende...

Så kan hun vælge om hun vil gøre noget ved det og vise at hun virkelig holder af jer og derved tager sig sammen eller hun kan vel og sige når jeg er bare ligeglad jeg gør hvad der passer mig..

 

vælger hun det sidste jamen så ved du bare hvordan I står også har hun jo selv valgt

Synes bare det er svært at sige til en "fremmede". Når det kommer til kærestens familie så har jeg altid holdt min mening for mig selv. Hvor imod jeg har nemmere ved at sige fra og sige min mening til min familie. Det har jo så også resulteret i at jeg nogen gange har følt mig trådt lidt på fordi jeg ikke har kunne sige fra. Men det er jeg nødt til at lære

eliasmum skriver:

Hvad er der sket? Måske hun bare ville hjælpe?

De kom På et tidspunkt hvor vi tidligere har frabedt os besøg af hensyn til vores datter. Men det er hvad det er. Men hun tog hende fra mig uden at spørge om det var i orden. Det kom meget pludseligt og det havde jeg detikke godt med. Og vi havde sagt at kom de så måtte de finde sig i de ikke kunne holde den lille da det gør hende urolig om aften. Men det var hun så ligeglad med. Så jeg stod med er barn der skreg i en time før jeg fik ro på hende. Og det er bare ikke i orden at hun skider på det vi siger.