Det kommer an på, om det er et omklædningsrum, h*n kender eller det er et fremmed sted. Min datter, som fyldte 8 år igår, kan sagtens klæde om selv i vores lokale svømmehal, for den kender hun jo.
For et par måneder siden var vi i Seawest ved Nymindegab - det var første gang, vi var der. Min mand og vores søn på 10 år gik selvfølgelig i herreomklædningen, mens jeg tog både vores store datter og vores lille datter på 14 mdr. med ind i dameomklædningen. Jeg gik op før de andre sammen med den lille, og vores store datter havde det ok med, at hun selv skulle klare omklædningen. Det resulterede dog i, at hun grædende gik rundt i omklædningsrummet og hverken kunne finde det ene eller det andet, så da fortrød jeg, at jeg ikke havde sendt hende med hendes far! Vi var heldige, at der var en hjælpsom dame, som hjalp hende med at finde farmand igen!
Hun var jo som sagt næsten 8 år på det tidspunkt, så jeg ville nødig skulle sende mit barn på 6 år alene ind i et fremmed omklædningsrum!
Jeg er nok også ret ligeglad med, om folk tager deres børn med ind i omklædningsrummet, for det gør jeg selv!
Selvfølgelig er det til en vis grænse, men det kommer meget an på barnets modenhed.
Anmeld