Anonym skriver:
Jeg ville ønske jeg kun kunne tænke i de positive baner for jeg har lyst til at aflyse tiden på tirsdag og se om jeg abortere af naturens vejne eller om det er ment to be. På den anden side føler jeg mig uansvarlig da et spædbarn kræver meget og den yngste er så lille 
Hvorfor skifter jeg holdning hele tiden? Den ene time tænker jeg abort,men det næste øjeblik..
Hvem er det jeg dræber? Hvordan ville det menneske blive?
Dræber jeg min eneste datter?
Vil det ødelægge mig?
Vil det gøre ondt?
Vil jeg nogensinde komme over det?
Ville jeg kunne have klaret det?
Kan jeg klare det?
Hvordan skal jeg klare det?
Hvad vil folk tænke?
Min elskede mormor er den eneste jeg har delt det her med,hun skrev at hun var imod abort men at man nogle gange må gøre hvad der er det bedste for familien i helhed.
Hvad er det bedste for familien i helhed?
Jeg føler med dig, - jeg stod der for 9 mnd siden og valgte en abort.
Så jeg har stemt ja. For ja, jeg kan levende forstå dine overvejelser, at du virkeligt ikke har lyst til den abort, fordi du ved hvor vidunderligt et nyt barn ville blive, og man kan bare næsten ikke få sig selv til det.
Men jeg vil sige som din meget kloge mormor. Nogen gange bliver man nødt til at tage hensyn til sin familie, altså den familie man allerede har i verden. Vil det være i resten af dine børns interessere at få endnu en lillebror/søster allerede nu?? Hvor meget skal din mindste lille trold give afkald på fordi DU vælger at få endnu et barn så tæt på ham. Det kan godt være, at du ikke har valgt at blive gravid, og jeg forstår godt hvor hårdt det er, men du har valget om der skal komme en baby om 8 mnd. Og hvis du ser bort fra dine egne følelser og kun ser på din farmilies bedste interesse, ja så mener jeg i hvert fald at en abort er den bedste løsning.
Der er rigtigt mange der skriver, at det klarer du nok, og at det slet ikke er så slemt at få dem så tæt på hinanden. Jeg stod også i det valg for 7 år siden, hvor jeg bare ikke kunne få mig selv til at få en abort, og overbevidste mig selv om at det nok skulle blive helt fint og at de ville få såååå meget glæde af hinanden. Og jeg har fortrudt den beslutning så mange, mange gange. For den var nemlig af hensyn til mig, jeg kunne ikke bære tanken om en abort, og ikke af hensyn til min søn. Og jeg tror han ville have udviklet sig helt anderledes hvis han havde fået lov at være alene bare et par år endnu, han ville sikkert ikke have kæmpet med mange af de problemer han har nu. Så det svider i mit hjerte hver eneste gang jeg kan se han har det svært.
Jeg siger ikke, at I nødvendigvis får de samme problemer. Men ingen kan vide hvad fremtiden bringer, og så vidt det står i vores magt, skal man ikke gøre det sværere for sig selv, og sin familie, end man er nødt til.
Store kram herfra og held og lykke med hvad du end vælger. 
