Anonym skriver:
Vi er en stor familie og den sidste skulle have været den sidste.
Jeg har en tid til medicinsk abort på tirsdag da jeg ikke tror jeg kan klare den store opgave det er at have 2 børn med under et års mellemrum 

Min kæreste er selv meget i tvivl og siger vi er nået dertil hvor en mere ikke gør en forskel. Han arbejder og jeg er hjemmegåene så opgaven mht børnene ligger hos mig. Jeg nyder den baby vi (lige!) har fået og tanken om at jeg allerede skal sidde med en anden baby om 8 mdr,det vil den lille jo ikke forstå. Og hvad hvis den baby er krævene? Har vi inderst inde det der skal til? 1000 tanker..
Jeg har aldrig fået en abort før. Den 1 kom som en overraskelse. Nr 2 fik min kæreste med sin ekskæreste. Nr 3 er fra 05,nr 4 er fra 08 og nr 6 er fra april og nu gravid med termin feb/marts 2013.. Ja. Vi er en stor familie 
Jeg håber naturen går sin gang inden tirsdag hvis det er det som det hele skal ende med. Jeg bryder mine tanker imellem liv eller død konstant.
I går ved bordet tog jeg en smule ekstra salat og min kæreste var hurtig til at sige "Du skal jo også spise for 2".. Av.. Jeg giver nærring til noget der efter planen bliver dræbt på tirsdag. Jeg tror at abort er det bedste pga vores babys alder. Vi har en nem dreng,vi er heldige og vi ved det. Men ingen ved jo hvilket barn man får om 8 mdr. Åh jeg er i tvivl. I går var jeg sikker,men i dag er jeg i tvivl.. 
Hvis du havde været mig,hvad ville du så have gjort?
Jeg har stemt NEJ ...
Jeg stod selv med det svære valg her for nogen uger siden, men kæresten var så heldigvis ikke i tvivl, så vi beholder den lille baby, der kommer til at være 13 måneder imellem børnene, har en veninde som blev grvid efter 2 måneder .. så der er kun 11 måneder imellem, og det klare hun til UG ALENE ..
men man skal selvf. gøre hvad der er bedst for en og ens familie..
herhjemme skaber vi bare plads hvis uheldet er ude
håber det løser sig for dig, men et godt råd fra en der selv er gået en abort igennem, lad være med at tage pillen hvis du på noget tidspunkt sidder og tænker at det måske ikke er det rigtige.. for så vil du bebrejde dig selv det resten af dit liv, det er nu 7 år siden min, og jeg kan stadig græde over det barn jeg valgte fra når jeg tænker på det, og fik utrolig dårlig samvittighed da jeg fik min datter ..
håber i finder ud af det 
følg dit
uanset hvad det siger dig 