Ked af det !

For det første tror jeg det er meget naturligt.
Og for det andet kan man ikk selv håndtere sin følelser, så at du får de følelser, det skal du jo først til at bearbejde. At andre bliver skuffet over det, jamen lad dem blive det, for de står jo ikk selv med dine følelser.

Jeg trode selv at jeg skulle ha en pige, men da jeg fik at vide det var en dreng, var det virkelig underligt og det tog lang tid før jeg blev rigtig glad.

Det som hjalp mig, var at møde folk som havde små babydrenge, uha så blev jeg lige pludselig rigtig glad og nu glæder jeg mig så sindssygt meget til han kommer.

Du får lige et kram

Anonym skriver:

Hej

jeg er gravid og er 19+3 henne nu og har lige været til min anden scanning idag alt så ud som det skulle så det var dejligt , mig og min kæreste fik kønnet afvide som vi gerne ville , så det her mit spørgsmål kommer på banen, er det meget naturligt at bliver skuffet over hva køn man får , jeg har både været skuffet og ked af det idag, jeg har lige frem tænkt at jeg ikke ønsker barnet, selvom det er slet ikke det øsnker.

Ni træder jeg HELT sikkert nogen over fødderne-beklager... Mestikke at opnå ønsket graviditet har intet at gøre med det du spørger om her, og er simpelthen SÅ ked af at så mange tråde får negative og irrelevante svar... Er bange for det ender med at blive et meget indspist fora det her, for det ender da med at det kun er de samme der opretter og svarer tråde....                  Anyway - der er HELT normalt at blive skuffet. Det var jeg ved Gud også selv da jeg fandt ud af at der gemte sig en dreng i maven. Og jeg var sgu ligeså skuffet da han kom ud. Det tog nok 3-4 mdr før jeg kunne sige at min baby ikke KUNNE være andet end min lille Noah. Når tiden kommer til den næste vil jeg da stadig gerne have en pige, men i dag er en dreng absolut ligeså velkommen... Man bliver klogere med tiden, og selvom du har svært ved at tro det nu, så kan du ikke forestille dig at være mor til noget som helst andet barn end der du bærer i maven lige nu, når han først er ude og du har lært ham at kende...

Holbæktrunten skriver:

Ni træder jeg HELT sikkert nogen over fødderne-beklager... Mestikke at opnå ønsket graviditet har intet at gøre med det du spørger om her, og er simpelthen SÅ ked af at så mange tråde får negative og irrelevante svar... Er bange for det ender med at blive et meget indspist fora det her, for det ender da med at det kun er de samme der opretter og svarer tråde....                  Anyway - der er HELT normalt at blive skuffet. Det var jeg ved Gud også selv da jeg fandt ud af at der gemte sig en dreng i maven. Og jeg var sgu ligeså skuffet da han kom ud. Det tog nok 3-4 mdr før jeg kunne sige at min baby ikke KUNNE være andet end min lille Noah. Når tiden kommer til den næste vil jeg da stadig gerne have en pige, men i dag er en dreng absolut ligeså velkommen... Man bliver klogere med tiden, og selvom du har svært ved at tro det nu, så kan du ikke forestille dig at være mor til noget som helst andet barn end der du bærer i maven lige nu, når han først er ude og du har lært ham at kende...

Holbæktrunten skriver:

Ni træder jeg HELT sikkert nogen over fødderne-beklager... Mestikke at opnå ønsket graviditet har intet at gøre med det du spørger om her, og er simpelthen SÅ ked af at så mange tråde får negative og irrelevante svar... Er bange for det ender med at blive et meget indspist fora det her, for det ender da med at det kun er de samme der opretter og svarer tråde....                  Anyway - der er HELT normalt at blive skuffet. Det var jeg ved Gud også selv da jeg fandt ud af at der gemte sig en dreng i maven. Og jeg var sgu ligeså skuffet da han kom ud. Det tog nok 3-4 mdr før jeg kunne sige at min baby ikke KUNNE være andet end min lille Noah. Når tiden kommer til den næste vil jeg da stadig gerne have en pige, men i dag er en dreng absolut ligeså velkommen... Man bliver klogere med tiden, og selvom du har svært ved at tro det nu, så kan du ikke forestille dig at være mor til noget som helst andet barn end der du bærer i maven lige nu, når han først er ude og du har lært ham at kende...

hov hov husk lige det er et fora hvor man kun må stryge MED hårene...!! og vi kan ikke være åbne om de "forbudte" tanker, som vi alle (hvis vi li holder pause med det gloriepudseri) har!!  

 

da jeg ventede mig anden gang ville jeg også rigtig gerne ha en pige men det var en lille dreng og blev da lidt øv men han er da noget af det dejligste og jeg vil bestemt ikke bygge ham for noget i hele verden denne her gang er jeg lige glad med hvad det bliver bare det er et sundt og rask barn

 

prøv at vend det til noget godt det lille pus kan ikke gøre for det og er ret sikker på du vil elske det når det kommer ud alligevel

Mor og meget mere skriver:

Du bliver ellevild med din lille dreng og vil ikke ønske at bytte ham for noget i verden - det lover jeg! 

Jeg synes, det er en stor ulempe ved kønsscanningerne, at de kan sætte dumme tanker i gang før man får sit nyfødte mirakel op til sig og mærke, at noget helt enestående er indtruffet. I "min tid" kendte vi ikke kønnet, og når man så fik sit vidunder i armene for første gang, vidste man straks, at det var det mest mirakuløse barn, verden endnu havde set, uanset kønnet. Den oplevelse skal du vente længe på, og det kan sætte grundløse bekymringer i gang. 

Jeg har en pige og to drenge, og det er ikke deres køn, jeg elsker dem for - det bliver det heller ikke for dig. 

Enig!! Jeg syns at de kønsscanninger skulle forbydes :-) ok måske ikke ligefrem forbydes men et eller andet burde der ske med dem. Vi er blevet så forkælede og vant til kontrol at vi da ikke kan gå i 8 måneder (hvis vi går ud fra at de fleste er 4 uger henne når de to streger kommer) uden at vide hvilket køn baby har. Og kan vi så få smækket et planlagt kejsersnit ind så vil jublen ingen ende tage. Jeg ved godt jeg sikkert får klø nu men jeg syns sgu vi er ved at blive en kende for moderne, og hvad så hvis der ikke lige står et lyserødt eller et blåt værelse klar og hvad så hvis der ikke ligger en fuld garderobe inden fødslen. Jeg har ikke vidst kønnet på mine to unger og den oplevelse det er at få barnet op og løfte dynen for at se ville jeg ikke undvære for noget i livet, og da slet ikke fordi jeg "simpelthen var for nysgerrig". Hilsen mig som heller ikke vil vide kønnet på nr 3(når jeg får lov til at stå med de to streger igen), og som ville ønske at alle kvinder ville give sig selv den oplevelse det er IKKE at vide det, bare én gang :-)

Det jeg bliver irreteret over, det er når familie og andre mennesker man ikke kender spørger til, hvad man ønsker sig, og man siger derefter hvad man ønsker sig...og så siger de bagefter.:" Er det da ikke lige gyldigt hvad køn det bliver, bare det er sundt og rask."...åhhh hvor bliver jeg irreteret over det, hvorfor fanden spørger de så overhoved..!!? syntes at det er lidt den omvendte psykologi..!...alle ved jo at man ønsker sig et sundt og rask barn, det er sku da logik for burhøns.

Er det kun mig som har det sådan? skulle lige ud med lidt galle

Jeg synes det er synd for dig at I måske ikke lige har holdt så meget for øje at jo mere i har gået og ønsket jer en pige jo mere risikerede i også at blive skuffet.

Hele min familie gik og sagde til mig at jeg fik en pige, men valgte bevidst at lade være med at lade det sætte tanker i hovedet på mig. Jeg var fuldstændig ligeglad med kønnet, men vidste at satte jeg Én tanke i gang og gik og troede det blev det ene eller andet ville jeg blive skuffet hvis det blev det andet.

Så tror bare lige I skal sluge kamelen over at det billede i har skabt skal ændres en smule, men med tiden er jeg sikker på at billedet med en skøn søn bliver lige så smuk!

jeg synes det er rart at læse alle jeres meninger , og det hjælper at læse dem, men jeg skal stadig lige sluge det at det bliver en dreng , men jeg sikker på jeg nok skal blive lad for ham , men det kom bare som en chock for mig, for vi valgte at ville have kønnet at vide, fordi vi ik kunne vente og min kæreste var ligeglad om det blev en dreng eller pige bare det er sund og rask , det er kun mig som satte for mange forhåbninger op, jeg har også siddet snakket med ham om, snakket hvordan jeg har det , men der skal nok bare lige å nogen dage mere hvor jeg skal lige have det op og vende , for har rigtig dårlig samvigtighed over at jeg har det sådan her , føler jeg er en dårlig mor allerede selvom vores barn ik er født i endnu,

Anonym skriver:

Hej

jeg er gravid og er 19+3 henne nu og har lige været til min anden scanning idag alt så ud som det skulle så det var dejligt , mig og min kæreste fik kønnet afvide som vi gerne ville , så det her mit spørgsmål kommer på banen, er det meget naturligt at bliver skuffet over hva køn man får , jeg har både været skuffet og ked af det idag, jeg har lige frem tænkt at jeg ikke ønsker barnet, selvom det er slet ikke det øsnker.

jeg tror bestemt ikke at du er den eneste der har prøvet det .. men men tag ud i børne butikkerne, find lidt til det køn i skal have, snakke navne til kønnet og inden du ser dig om, jamen så kunne du ikk forstille dig andet end den skønne baby du har inde i maven - jeg troede også at vi skulle have en pige, men til køns scanning viste det sig at blive en dreng, og jeg vænnet mig hurtig til det MEN dagen idag hader jeg mig selv for at jeg overhovdet kunne tillade mig at ønske et bestemt køn - kunne ikke være mere lykkelig for den vidunderlig dreng jeg har

og det samme sker hos dig, du får den skønneste følelse