Jeg er lige gået fra på barsel, så min primære plan denne sommer er vist at føde en baby engang i løbet af juli måned.
Jeg gik først fra i går, så denne uge går lige med at få styr på nogle småting, og på fredag går drengene så fra på ferie og bliver så nok hjemme sammen med mig de kommende måneder. Som udgangspunkt er de i hvert fald hjemme indtil midten af august fordi de jo først skal have sommerferie og i forlængelse deraf skal holde storebrorferie mens deres far også er hjemme på barsel.
I næste uge skal vi i sommerhus i Nordjylland. Planen er at slappe af en masse (jeg skal bo i spa-badet
) og så at tage nogle dagsture ud i fx fårup sommerland og ud og på nogle vandreture. Drengene har desuden lige fået nye cykler, så vi regner også med at der skal cykles en masse ture ned til vandet og ploppe sten.
I Juli er der dels en babyankomst og derudover skal vi til bryllup hos noget familie. Derfor regner vi primært med at være hjemme i haven, og jeg håber SÅ meget at vejret bliver lige så varmt som det var for en måned siden. Jeg har nemlig fyldt begge drivhuse med diverse grøntsager og frugter, og jeg drømmer om at hele haven skal bugne af ting jeg kan gå og spise mens jeg er på barsel 
Anmeld