Hjemme hos os

sommerbarn<3 skriver:

Fik han straf for at sætte film i orden?

Ja jeg undre mig godt nok også....

 

Der er sikkert mange fine ting i din måde at opdrage på - dog synes jeg du lyder lidt streng

Selv er jeg vist opdraget lidt mere liberalt, noget med frihed under ansvar og den slags. Jeg synes det gik så godt, at jeg prøver at udføre det på mine egne børn...

Jeg bryder mig ikke om det med at børn skal belønnes for arbejde i huset. Jeg mener at børn skal have lommepenge (når "behovet opstår" - mine får ingen endnu (de er 2 og knap 5 år)) fordi det skal de have, og så skal de i øvrigt hjælpe til i huset med hvad de nu formår; rydde op efter sig selv, tage tallerken ud efter måltid... Mine børn er ikke ansat i mit hus, lige så vel som jeg ikke er ansat som deres husholderske, så der er ingen der lønnes for arbejde, og jeg vil lære dem at hjælpe til, for det er god opførsel.

Jeg ville aldrig straffe andre folks børn. Hvis et barn gør noget i mit hjem, som er imod mine regler, beder jeg barnet stoppe, uanset om forældrene er der eller ej. Men jeg ville da aldrig straffe det. Det har heller aldrig været nødvendigt.

Jeg tvinger ikke mine børn til at smage maden. Jeg sørger for hver dag at sætte noget på bordet de kan spise og blive mætte af. Vil de ikke smage det, så er det deres sag. Jeg beder dem smage det, men sætter de sig imod, tvinger jeg dem ikke. Jeg har givet dem en fin mulighed for at få et godt måltid - VIL de ikke, kan jeg ikke tvinge dem. De ved at der ikke er mere mad efter aftensmaden.

Karo skriver:

Der har jeg så en anden holdning.

Min mand og jeg opdrager vores børn, og så er det ligegyldigt hvor vi er. Selvfølgelig skal man overholde de regler der er i andres hjem når man er ude, men det er min mand og jeg der opdrager vores børn. Det samme gælder når vi har gæster. Jeg opdrager ikke på andres børn, men jeg forventer at de overholder de almindelige regler i hjemmet (ikke hopper i sofaen, man smidder ikke med tingene osv.)

Det eneste tidspunkt vi overlader opdragelsen til andre er når børnen bliver passet. Så er det deres ansvar og dem der bestemmer. Men jeg kender så også de folk godt nok til at jeg ved at deres regler og opdragelse ligger meget tæt op at vores.

Det er fordelen ved at kende folk rigtig godt og de fleste har ca samme regler som os men jeg tænker mere på nye bekendtskaber. For da jeg læste tråden tænkte jeg bare holy cow. Jeg kommer til at skræmme enhver væk til et babytræf hvis det er sådan gennemsnitsreaktionen ser ud  For mig er det jo normalt at leve sådan her,både i hjemmet og blandt andre. Det er aldrig faldet mig ind at en mor kunne lade sit barn te sig så grimt som i den anden tråd og det folk fokuserede mest på var trådstartens tanker og følelser-ikke hendes handlinger hvilket var meget sigene for mig..

Når vores børn bliver opdraget af vores venner når vi er gæster i deres hjem så lære de fra starten af at de mennesker har de og de regler så bliver de ikke overraskede eller forvirrede ved pasning da de så ved hvordan reglerne i lige netop det hjem er

lhn89 skriver:

Jeg er helt enig! 

Her hjemme synes vi at det er vigtigt at INDDRAGE og ikke OPDRAGE. Det er meget vigtigt at vores børn synes at det er en hyggelig ting at lave mad, derfor bliver det aldrig en pligt men af lyst. Det samme mht oprydning/rengøring. jeg har også haft oprydning/rengøring som sur pligt/straf, hvilket gør at jeg HADER det den dag i dag, og kun gør det da det er nødvendigt. Jeg ønsker ikke at mine børn får det på samme måde.

Til TS. jeg siger bestem ikke at den ene måde er rigtigere end den anden, det er jo forskelligt fra familie til familie - dette er bare hvordan vi bl.a. gør her hjemme 

Jeg er så enig!
Det har aldrig falt mig ind at bruge rengøring osv som straf Men jeg er heller ikke vokset op med det selv, heldigvis da.. Husarbejdet er jo netop en ting man kan lave sammen, og som i mine øjne bør vendes til noget positivt, så børnene synes det er hyggelig at hjælpe mor med tøjet eller far med at vaske badeværselset..Man kan vel også få hjælpsomme, pligtopfyldende og velopdragne børn på den måde.

Til TS: Synes I har mange gode og konstruktive regler hjemme hos Jer,  men jeg ville ikke bryde mig om at min datter skulle vaske Jeres toielt hvis hun hoppede i sofaen eller sa luder.

Personlig ville jeg ikke være barn hjemme hos jer.

Vores dreng på 3 år har ikke en ugenligt maddag og skal heller ikke gøre rent (kun hvis har har lyst til at hjælpe) han hjælpe med at ryde op på sin værelse og hvis han har taget legetøj med andre steder hen ved han også godt han skal ryde det op.

efter min/vores mening skal de have lov til at være børn og når de bliver ældre kan de begynde at få lidt pligter som tage af bordet, tømme opvaske.

men en dreng på 7½ år syntes jeg bare er et barn som har behov for at være et barn og ikke en voksen person som kan finde ud af at vaksetøj og gøre rent lave mad. de skal have lov at lege

Her må der heller ikke hoppes i sofaen og alligevel gør vores søn det også nogle gange (de skal jo prøves grænser af) og hvis han bliver ved har vi også en timeout. men den følger han bestem ikke resten af dagen. da han jo kun er ret lille barn.

vores datter på 8 måneder skal heller ikke selv ryde op og ja hun grisser når hun spiser vores dreng kan også grisse når han spiser men heldigvis har vi en støvsuger til hjælp.

Efter min mening skal børn være børn så længe de kan ikke at en på 15 ikke skal/kan hjælp til for der er man helt sikker gammel nok til at vide man ryder op efter sig og kan hjælpe til.

men vi er jo heldigvis alle forskellige og lever på forskellig vis som vi også alle har forskellige måder at opdrage vores børn på.

Pikku Myy skriver:

Vil det sige at hvis dit barn er hjemme hos mig og bruger ordet ludder (som du brugte som eksempel), så er det mig, der bestemmer hvad der skal være af konsekvenser? Hvilket vil sige højst sandsynligt ingen.

Ja. Så vil det være op til dig om du vil lære mit barn at du skal kaldes en luder uden det har konsevenser. At mit barn kalder dig det og du ikke straffer det er op til dig,men i vores hjem er det anderledes

Anonym skriver:

Madlavning og rengørring er ikke noget jeg elsker,men det er noget der skal gøres her i livet og sådan er det. De kan lige så godt lære det fra starten af fremfor at det kommer som et chok i 5 klasse når de skal have hjemmekundskab og ikke ved hvordan man laver noget så simpelt som kødsovs eller bolledej. Vi gør det sjovt,for det er vigtigt at de gode ting overskygger det dårlige. De skal have lyst til at opføre sig pænt da de ser hvad der sker når man opføre sig pænt jo Det er ikke sjovt at ligge tøj sammen,men jeg lover dig at efter 3 maskiner tøj så tænker man sig mere om inden man opføre sig grimt igen  

Den ældste brugte foreksempel 2 timer på at sætte film i orden,men det var ikke det han havde fået besked på. Legetøjet skulle fra gulvet og op i kassen med resten af lejetøjet. Det medførte straffen der hed 30 in tidligere op dagen efter for at rydde op inden morgenmaden. Dagen efter ryddede han legetøjet fra gulvet og op i kassen med det samme hvilket udløste ros og belønning i form af en af de ekstralange godnathistorier 

Jamen, det virker helt sikkert. Det gjorde det også hos mine forældre.
Men i dag udskyder jeg at lægge tøj sammen så længe som muligt - netop for at det også var en straf, da jeg var barn, og jeg dermed stadig ser det som en straf.

Jeg vil hellere lade mine børn forstå på en anden måde, at det, de gjorde/sagde, var forkert.

Kys,knus og historier er noget, de får hver eneste dag - og rigeligt af det. Det er ikke en belønning men en dagligdagsting, der viser dem, at jeg elsker dem.
Jeg er sikker på, du også giver dem det, uden at de har "fortjent" det (forstå mig ret ), men jeg går i det hele taget ikke ind for belønning ved at de tager del i familien, men fortæller da min datter, at hun feks er dygtig til at skrælle gulerødder eller hvad det er, hun hjælper med

Anonym skriver:

Madlavning og rengørring er ikke noget jeg elsker,men det er noget der skal gøres her i livet og sådan er det. De kan lige så godt lære det fra starten af fremfor at det kommer som et chok i 5 klasse når de skal have hjemmekundskab og ikke ved hvordan man laver noget så simpelt som kødsovs eller bolledej. Vi gør det sjovt,for det er vigtigt at de gode ting overskygger det dårlige. De skal have lyst til at opføre sig pænt da de ser hvad der sker når man opføre sig pænt jo Det er ikke sjovt at ligge tøj sammen,men jeg lover dig at efter 3 maskiner tøj så tænker man sig mere om inden man opføre sig grimt igen  

Den ældste brugte foreksempel 2 timer på at sætte film i orden,men det var ikke det han havde fået besked på. Legetøjet skulle fra gulvet og op i kassen med resten af lejetøjet. Det medførte straffen der hed 30 in tidligere op dagen efter for at rydde op inden morgenmaden. Dagen efter ryddede han legetøjet fra gulvet og op i kassen med det samme hvilket udløste ros og belønning i form af en af de ekstralange godnathistorier 

Jeg har altid elsker hjemmekunstskab! det var så hyggeligt de 2 timer om ugen, hvor vi skulle have mad sammen med vores venner, og derefter komme stolt hjem til vores forældre, med resterne.

Jeg ønsker også at mine børn får den samme opfattelse, og ikke at de 2 timers hjemmekunstskab er "2 timers straf" og bare noget der skal overstået.

Jeg har aldrig haft en dag om ugen, hvor jeg SKULLE være med i madlavningen. Men derfor har jeg ofte (flere gange om ugen) hjulpet med at bage eller lave aftensmad osv. da jeg synes det var noget så hyggeligt at lave mad med familien.

Dette har betydet at når jeg har haft veninder med hjemme (eller hjemme ved den) både som barn og i dag som voksen, også har elsket at lave mad/kage mm. sammen, for madlavning var = hygge/kvalitetstid 

PT skriver:

Jeg kunne ALDRIG finde på at give oprydning/rengøring som straf.

Jeg er selv opvokset med, at det var en straf, hvilket gør, at jeg i dag bl.a aldrig stryger tøj, da det for mig er en enormt negativ ting. Derudover har jeg også haft et helt forkert forhold til rengøring - netop pga mine forældre brugte det som straf.

Mine børn får også time-out, men kun som absolut sidste udvej, og efter at have fået to advarsler. Det er ikke noget, der sker hverken hver uge eller måned.

Jeg ville aldrig give en andens barn en time-out, da vi alle opdrager forskelligt, og det ikke er mit job at opdrage på andres børn.

Min datter smager også på maden, og hvis hun ikke vil spise det er det eneste andet alternativ et stykke rugbrød med rejeost, da jeg kun laver mad, hun kan lide.
Derudover kan jeg godt finde på at købe en pizza - det er en af de eneste ting, jeg ikke laver fra bunden men er forbeholdt aftener, hvor jeg ikke har tid/overskud til at lave mad.

Hun er næsten 3 år, og har altid hjulpet til med at lave mad men i form af hygge og ikke tvang.

Mine forældre har opdraget os på en måde, der har lært mig, hvordan jeg IKKE vil opdrage mine børn.

Hun får endnu ikke lommepenge, men når det kommer til det, vil det være et fast beløb - ikke 5 kr for at have gjort dit og dat, da jeg mener, det er naturligt at hjælpe hinanden i et hjem, og man ikke skal belønnes for det med penge.

Hun hjælper allerede med at vaske tøj og gøre rent - men fordi det er sjovt - ikke fordi hun er tvunget til det.

Men vi er jo alle forskellige og gør tingene forskelligt

Fuldstændig enig

Anonym skriver:

1) Man skal smage på maden.. Nej det skal man ikke.. jeg tror ikke man får madgælde gennem tvang.. så de voksende er det gode eksempel og børne smager når de får lyst...

2) Kød og grøntsager fylder mere på tallerknen end andet.. nå jeg sidder sundt mad på bordet og børne spiser det af det de vil.. dog er det enste der er restrektioner på kød.  og hvis man tager det sidste spørgere man om der er andre der også vil havde..

3) Pizza er lavet fra bunden herhjemme da dem fra pizzariaet er fyldt med ligegyldige kulhydrater.. jaja så idealt er livet altså ikke herhjemme.. men ja som oftes hjemmelavet

4) Et nej er et nej

5) Et måske kan hælde til både et ja og et nej alt afhængeligt af opførsel

6) Dårlig opførsel straffes med timeout/og i tilfælde hvor det ikke er nok skal der skrubbes toiletter og ligges tøj sammen i lange baner..

vi bruger ikke straf her hjemme.. men logiske konsekvenser.. for mig er det ikke logik at man skal ligge tøj sammen hvis man ikke makkeretter..men en trusel man som voksen bruger for at vise sin ende gyldige magt over barnet

7) De skal selv rydde op på værelset ... nej de skal rydde op efter dem selv, dette gælder i hele huset

8) Er man for lille til at rydde op,så er man for lille til så meget legetøj hvilket medføre at det der ikke ryddes op bliver sat i kælderen eller til salg.. NÅ vi hjælpes af.. og nogle gange behøver de hjælp til og overskue oprydningen hvis de har fået for meget ryddet ud... men så er det godt der er en voksen der kan vise at det er ok at bede om hjælp når sitiotionen bliver for uoverskuelig, og man ikke straffes for det..

9) De skal fra tidlig alder deltage i rengøring og madlavning og have en maddag om ugen hvor de står med mig eller deres far i køkkenet. mine laver med af lyst

10) Er man i vores hjem så er det vores regler.  ja..   mine regler gelder også i mit hjem.. dog har jeg så meget pli at jeg ikke blander mig i andres intimsfære.. og det mener jeg bestem mad høre ind uder..

11) Børn af andre (gæster) bliver straffet som vores egne.. j eg bruger ikke straf.. så hvis du straffede mine børn, så ville de reagere virkelig voldsomt eller blive paffe og ikke ønske at besøge dig mere.. vi snakker sammen hjemme ved os de er vant til og blive hørt

12) God opførsel belønnes med ros,kys,kram,historielæsning,ture på legepladsen,legeland ect. hvornår har du mest brug for et kram.. når hele verden ramler og du flegner ud.. eller når alt går glat? jeg kan rumme mit barn både når det er vredt fustret og ked af det.. og det viser jeg ham.. kys kram er ikke en belønning.. men en ret når man er barn

13) Penge til fredagshygge,legetøj ect optjenes ved huslige pligter (Rydde op ,støvsuge og støve af på eget værelse) hygge er ikke noget man skal gøre sig fortjænt til her.. huslige pligter er en selvfølge, der ikke behøves belønnes med goder og penge..

Alt dette har resulteret i velfungerene børn samt børnenes venner som opføre sig pænt når de er her da de også ser hvad der sker ved god samt dårlig opførsel. De deltager selv med de ting de ved der belønnes og kommer stolt og fortæller når de har fået håndvasken til at skinne efter at have sagt et grimt ord. Ordet luder er blevet interessant for 0 klasse (ja 0 klasse) og det er vigtigt for mig at de lære at der er konsekvenser ved at sige den slags.

Nogen vil mene mine regler er strikse,men jeg ser en gavnlig effekt.

Jeg er ikke hård i opdragelsen som sådan. Men at læse indlægget om en kommende mors beretning om et ubehageligt besøg fik mig til at tænke på hvor striks jeg er kontra mange andre. 

For jeg ser børn der lære at opføre sig pænt,høfligt,de lære at lave mad,de lærer hvad en god kost består af,de lære at ved en ugerning er der en straf i form af en konsekvens hvilket vil følge dem resten af deres dage. De lære de huslige pligter og hvordan det gøres ordentligt. Den ældste er 7½ og kan vaske tøj. 

Hvordan vil du mene det er at være barn hos os udfra det du har læst?

at være barn ved jer.. ville være som at være barn for 10-40 år siden..

jeg kunne ikke tænke mig det.

lærte din datter at se bag om ordet luder og overordnet hvad det betød.. eller lærte hun bare og ligge tøj sammen og at hun ikke fik slik når hun sage luder?

 

lære dine børn at tage medansvar, eller lære de at rydde op gøre rent osv.. for ellers bliver de straffet?  hvad når mor ikke er der til at straffe mere?

Empati er når man kan sidde sig i andres sted og forstå andres føelser, hvordan lære dine det når de har set at god opførsel= kys og kram osv..

og dårlig opførsel= vrede fustration osv  hvordan lærer du barnet at rumme begge former for føelse, eller lære du dem bare og pakke de skidte føelser væk?

 

og jeg kunne stlle langt flere sp.