Anonym skriver:
1) Man skal smage på maden
2) Kød og grøntsager fylder mere på tallerknen end andet
3) Pizza er lavet fra bunden herhjemme da dem fra pizzariaet er fyldt med ligegyldige kulhydrater
4) Et nej er et nej
5) Et måske kan hælde til både et ja og et nej alt afhængeligt af opførsel
6) Dårlig opførsel straffes med timeout/og i tilfælde hvor det ikke er nok skal der skrubbes toiletter og ligges tøj sammen i lange baner
7) De skal selv rydde op på værelset
8) Er man for lille til at rydde op,så er man for lille til så meget legetøj hvilket medføre at det der ikke ryddes op bliver sat i kælderen eller til salg
9) De skal fra tidlig alder deltage i rengøring og madlavning og have en maddag om ugen hvor de står med mig eller deres far i køkkenet.
10) Er man i vores hjem så er det vores regler.
11) Børn af andre (gæster) bliver straffet som vores egne
12) God opførsel belønnes med ros,kys,kram,historielæsning,ture på legepladsen,legeland ect.
13) Penge til fredagshygge,legetøj ect optjenes ved huslige pligter (Rydde op ,støvsuge og støve af på eget værelse)
Alt dette har resulteret i velfungerene børn samt børnenes venner som opføre sig pænt når de er her da de også ser hvad der sker ved god samt dårlig opførsel. De deltager selv med de ting de ved der belønnes og kommer stolt og fortæller når de har fået håndvasken til at skinne efter at have sagt et grimt ord. Ordet luder er blevet interessant for 0 klasse (ja 0 klasse) og det er vigtigt for mig at de lære at der er konsekvenser ved at sige den slags.
Nogen vil mene mine regler er strikse,men jeg ser en gavnlig effekt.
Jeg er ikke hård i opdragelsen som sådan. Men at læse indlægget om en kommende mors beretning om et ubehageligt besøg fik mig til at tænke på hvor striks jeg er kontra mange andre.
For jeg ser børn der lære at opføre sig pænt,høfligt,de lære at lave mad,de lærer hvad en god kost består af,de lære at ved en ugerning er der en straf i form af en konsekvens hvilket vil følge dem resten af deres dage. De lære de huslige pligter og hvordan det gøres ordentligt. Den ældste er 7½ og kan vaske tøj.
Hvordan vil du mene det er at være barn hos os udfra det du har læst?
1) Ja enig... herhjemme skal man også smage på maden. Det er helt ok at sige fra og sige man ikke bryder sig om det. Og så skal man heller ikke spise det. MEN smage det SKAL man. Nu er min søn knapt 21 mdr. så ham siger jeg ikke at han SKAL smage.... men det kommer naturligt...
2) Det kommer helt an på hvad vi får at spise... men overvejende ja, så er det sund mad der fylder mest.
3) Vores søn får køæbe pizza engang imellem. Vi laver også selv Pizza... men ikke hver gang! Så længe hans kost er varieret og overvejende sund så ser jeg intet problem i at han får en købe-pizza engang imellem.
4) ENIG! Når han bliver ældre skal der også være plads til jeg kan ombestemme mig. Nogle gange er man som forældre hurtig til at sige nej uden egentlig grund. Derfor mener jeg at der skal være plads til at sige til barnet "Ok du må altså godt alligevel mor tænkte sig ikke lige om" eller noget i den dur.
5) Måske er ikke noget jeg bruger. Slet ikke nu hvor min søn ikke er så gammel. MEN kan selv huske hvordan det var at få 1000 måsk'er... så den tror jeg ikke jeg er tilhænger af...
6) Jeg går ikke ind for "straf" som sådan... Og slet ikke at sætte mine børn til at skrubbe toiletter, vaske op eller lign som straf. I mine øjne er det alm. hverdagspligter. De skal ikke bruges som straf også. En straf i mine øjne kan være (når børnene er store nok til at forstå det) at fjerne yndlingslegetøj for en periode eller andet...
7) Ja når de er store nok til at kunne overskue det... ellers hjælpes vi ad. At rydde op vil ej heller blive en straf herhjemme...
8) Så min søn på 21 mdr. bør nok ikke have noget legetøj så? I mine øjne så hjælpes man ad med at rydde op så længe børnene er så små at de ikke kan rydde op selv.
9) Det er altid godt at inddrage i det huslige pligter og hverdagen... dette skal gøres som en naturlig del af hverdagen og ikke hives ned over hovedet på de små. Jeg mener ihvertfald det er vigtigt at små børn ikke skal føle alt for meget ansvar. De er børn og skal have lov at være det. Ikke sagt at de så ikke skal lave noget. MEN det behøves ikke føres i skema.
10) Enig. Mit hus mine regler... MEN jeg blander mig ikke i hvordan børnene spiser, og snakker til deres forældre eller søskende. MEN har det noget med mig at gøre eller gør børnene noget som kan ødelægge mit hjem eller lign. så siger jeg fra. Og det ser jeg ingen problemer i.
11) Jeg opdrager ikke andres børn. Det lader jeg forældrene om. Og jeg "straffer" ikke mit barn!
12) Jeg belønner som sådan ikke. Jeg viser min kærlighed og omsorg gennem hverdagen og dens aktiviteter. Det er belønning nok i sig selv. Masser af ros og kærlighed er den bedste form for belønning.
13) Lommepenge får vores søn i ny og næ og det kan være fordi han har lært at slå en koldbøtte osv. MEN han er også stadig lille og forstår slet ikke lommepengenes betydning. Han elsker bare at proppe mønster i sin sparegris. jeg går IKKE ind for at børn belønnes for at rydde op, gøre rent, lave mad, vaske op mm. Det er daglige pligter og opgaver som gør at familien hjælpes ad og vi alle har mere tid sammen senere. Nej hvis jeg vil give min dreng lommepenge så får han det. Hvis han når han større ikke opføre sig ordentlig så kan jeg godt finde på at inddrage lommepengene.... (bare ærgeligt)
Jeres børn har det med garanti helt fint hos jer... og forguder jer som forældre. Børn elsker deres forældre og vil gerne "please" dem. Jeg er bare glad for jeg ikke behøver at komme på besøg hos jer... for så undgår vi ihvertfald nogle sammenstød. Jeg ville blive meget vred over at se dig "straffe" mit barn med dine regler.... Jeg kan og vil nemlig selv have lov at "opdrage" mit barn. Det er helt ok at du siger til og fra mht. hvad mit barn siger/gør over for dig og dine børn fx. MEN alt andet er MIT bord!
