19 år og lige testet positiv!

Det er hvad der kan ske. Nu hvor det er sket så håber jeg i finder den bedst mulige løsning for jer begge 

Har du fortalt ham det,hvad sagde han?

SØS skriver:

Jeg må desværre sige at jeg er enig! Det nytter bare ikke at være naiv - det er et lille menneske det potentielt handler om!!!! Hvad ved man om hinanden efter 1 måneds kæresterier?? Hvad ved man om hviljen far man evt. Vil kunne tilbyde sit barn? Hvordan skal barnet forsørges?? - af hvem?? Jeg mener helt ærligt, at det ansvarlige er at tænke alle disse ting igennem - FØR man vælger at sætte et barn i verden... Selvfølgelig er det en lorte situation TS står i, men jeg mener bare at svar a la "du får en skøn lille baby ud af det" er ALT for naivt, letkøbt og uovervejet - man "får ikke bare børn" i min verden... 

Hold kæft hvor er jeg ked af, at jeg nåede at møde dig på den stue jeg kom ind på da jeg havde født.

For hold nu kæft hvor må du direkte have tænkt det værste om mig - fordi jeg er ung mor..

MarleneOlsen skriver:

Det er ikk pænt sagt ! Alle dine fordomme mod unge mødre . Er sku ked af og sige jeg føler mig stødt at dine ord !Jeg er selv ung mor ! Blev gravid med min eks da jeg var 19 år ! Var under uddannelse . Idag er jeg 23 ! Og min er lige blevet 3 år ! Og jeg har ogs noget at føde lillesøster i en aldre af 23 ! Synes sku ikk du kan være bekendt at skrive såen !! Efter som det ikk er alle unge mødre der er uansvarlige !

Hilsen hende som har to børn i en alder af 23 samt jorden dejligste kæreste, og perfekt lejlighed !!!

Men det er jo bare MINE fordomme. Jeg er udemærket klar over, at de ikke gælder alle mødre, men en stor del af dem. Og i dette specifikke tilfælde fik jeg altså lige nogle af mine fordomme bekræftet, hvilket jeg valgte at ytre.

Anonym skriver:

Tusind tak for alle svar! Det gav mig bestemt en masse at tænke over. Jeg ved godt hvor meget ansvar der følger, og hvor hårdt det rent faktisk vil blive. Og så under uddannelse. 
Men det er som om, at nu hvor jeg rent faktisk ved det, så glæder det mig en smule. På trods af min alder og omstændighederne.
Jeg er meget imod abort, selvom jeg godt ved det ikke er et barn jeg har i maven lige i øjeblikket, så ved jeg at det udvikler sig. Tanken om at smide et liv væk, kan jeg simpelthen ikke holde ud at tænke på.
Jeg fortalte min kæreste det, og hans reaktion var ikke ligefrem positiv. Han sagde selvfølgelig at jeg skulle til lægen, og nu var jeg nok ikke så langt henne, så der kunne måske nå at blive gjort noget ved det = at få barnet væk. Jeg ved også godt det rammer ham rigtig dårligt, da han arbejder rigtig meget og ikke er færdig i lære endnu. Han ville først have børn når han var færdig. Det vil sige om cirka to år. Selvfølgelig havde jeg heller ikke set den komme! Men abort og bare det at få det fjernet, ligger mig simpelthen så fjernt. Det ville jeg ikke kunne holde ud i tiden bagefter. Er bare endnu mere på bar bund nu, med hensyn til min kæreste  

Det at skulle fortælle min familie det er også hårdt for mig. Er bange for at de vil se ned på mig. De betyder ufattelig meget for mig, og vil for alt i verden bare gerne have at de vil være her. Selvfølgelig vil det være et chok for dem, men hvis ikke jeg har dem gennem det, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre..

Jeg vil ikke dømme nogen.

Men jeg vil bare lige kommentere:

Jeg ved godt hvor meget ansvar der følger, og hvor hårdt det rent faktisk vil blive. Og så under uddannelse.

Det tror jeg virkelig ikke du gør Det kan man ikke forberede sig på hvordan bliver, det er super dejligt at blive mor men FUCK hvor følger der mange andre ting med...... Det er PISSE hårdt....

Jeg ville tænke følgende gennem GRUNDIGT

1. Du blir MÅSKE alene mor?
2. Det lyder ikke som om du tror din familie vil bakke dig op, vil du kunne klare det? 

Du er under uddannelse, og kan jo af gode grunde næppe gennemføre til sommer 

De ting sat sammen måske alene, måske ingen opbakning til evt pasning, når du tager uddannelse mm.

Jeg kan SAGTENS følge din tanke omkring abort, MEN helt ærlig synes jeg at beslutning om usikker sex, når i nærmest ikke kender hinanden er meget umoden. Og ja det du har i dig bliver et barn, men jeg mener det er vigtigere at se på hvor du er i dit liv lige nu og hvordan det vil påvirke din fremtid

Jeg håber at du finder den løsning der er bedst for dig

Lenore2009 skriver:

Hvor er det dog utroligt uanvarligt ikke at beskytte sig Det burde man som 19-årig være udemærket klar over. En mere stupid handling skal man lede længe efter....

Og tænk at du seriøst overvejer at få barn med en du kendt i en måned ?! Det er sku for umodent 

Tilslut kan jeg sige, at du desværre bekræfter alle mine fordomme om unge mødre...

For latterligt,.!
Hvis din holdning til unge mødre bliver stablet fast pga, der er en 19 årige pige der er blevet gravid overvejer at stå ved hvad hun har gjort og tager konsekvenserne af det,. Ja så ved jeg snart ikke,.!
Skulle hun blive en dårlig mor til dette barn fordi hun kun har været sammen med faderen 1 mdr .?

Oh my...!!!!!!

rikkeregnbue skriver:

Hold kæft hvor er jeg ked af, at jeg nåede at møde dig på den stue jeg kom ind på da jeg havde født.

For hold nu kæft hvor må du direkte have tænkt det værste om mig - fordi jeg er ung mor..

 

Ved du hvad jeg har da intet imod unge mødre, men jeg synes det er DYBT uansvarligt at man ikke beskytter sig mod UØNSKET graviditet! En graviditet bør være planlagt og gennemtænkt - og det er TS's tydeligvis ikke. Det har jo intet at gøre med at hvorvidt hun er 19 eller 29. Jeg synes det ville være ligeså uansvarligt såfremt hun var 29! At blive gravid med en man har været kæreste med i en måned er bare for dumt - uanset alder! 

rikkeregnbue skriver:

Jeg synes faktisk du er ret hård i din udtalelse! "Tilslut kan jeg sige, at du desværre bekræfter alle mine fordomme for unge mødre."

 

Jeg har kun én ting at sige. Hold kæft hvor du pisser mig af.

Som taget ud af min mund

SØS skriver:

Ved du hvad jeg har da intet imod unge mødre, men jeg synes det er DYBT uansvarligt at man ikke beskytter sig mod UØNSKET graviditet! En graviditet bør være planlagt og gennemtænkt - og det er TS's tydeligvis ikke. Det har jo intet at gøre med at hvorvidt hun er 19 eller 29. Jeg synes det ville være ligeså uansvarligt såfremt hun var 29! At blive gravid med en man har været kæreste med i en måned er bare for dumt - uanset alder! 

Det var bare ikke sådan jeg forstod dine kommentarer  Men er ked af jeg misforstod dem så.

husk den gode tone uanset om I er enige eller ej.

Negative kommentarer og løftede fingre kan I sige til spejlet derhjemme.. det nytter ikke noget at sige når ts ER gravid... Det nytter jo heller ikke noget at sige ej du skulle have husket din sele til en der er slynget igennem en bil og nu er lam - for sjovt nok så ved folk jo godt de skulle have tænkt tanken en ekstra gang..

Til TS... Du er meget velkommen til at kontakte mig til en privat snak om det med uddannelse, et liv som "ung mor", familiens reaktion mm.. min familie på den ene side er det rene 2900 happiness og jeg frygtede for deres reaktion når jeg stod 22 år gammel og skulle fortælle jeg PLANLAGT var blevet gravid - men ved du hvad? de tog det pænt og kunne se hvor lykkelig jeg var..

Du skal tænke det hele igennem, lave en plus og en minus liste - den liste der har fleste ting stående har "vundet" for at sige det mildt

Det er ikke hårdere end man gør det til at være enlig mor.. Come on min søn blev livløs en uge efter vi kom hjem fra hospitalet men jeg har altså klaret livet som enlig mor, med hus, 2 aktive hunde, fitness 4 gange om ugen, mødregruppe, familie, uddannelse mm ganske glimrende og synes ikke det er hårdt.. jo når han 5 uger i træk NÆGTER at sove igennem så synes jeg til sidst det trækker tænder ud men så er der lige en mormor der kan komme og sove en enkelt nat også er batterierne fyldte igen.

Livet er så hårdt som man tillader det at blive. og jo det er sandt sagt fra en der har været på den sorteste sti i livet..

Hvor er det dog egoistisk og uansvarligt at skabe et barn under disse omstændigheder. Du har kendt din kæreste i en måned og der er stor risiko for at du kommer til at stå alene med opgaven.

Jeg kan slet ikke forstå at man som 19årig ikke kan finde ud af at beskytte sig. Det er du altså voksen nok til.

Det er en stor omvæltning at få et barn, dit liv vil forandre sig drastisk. Du skal tænke dig godt om!