børn må godt græde sig selv i søvn

Hold nu kæft hvor er jeg dog en dårlig mor i jeres øjne...  Silas HAR haft grædt sig i søvn et par gange eller 5... Det er dog ikke noget der er sket tit og det sker ikke mere, men da han var lille, omkring ½ år gammel... Han har haft grædt i flere timer, ville ikke ammes, ville ikke vugges, ville ikke NOGET som helst... HVAD skal man så stille op til sidst, helt ærligt???

Vi bruger vel den der "godnat og sov godt" metode, men Silas græder sig aldrig i søvn mere, for han føler sig faktisk RIGTIG godt tilpas i hans seng og han forbinder ikke hans seng med noget negativt... Vi har putteritualer og vi hygger, med kys, kram, læsning og putte lige inden han bliver lagt ind og sove... Oftes ligger Silas sig til at sove, LIGE med det samme han bliver lagt, men andre aftener kan han godt ligge og møvle lidt rundt i en ti minutters tid inden han falder i søvn... Hvis han græder går vi ind til ham og han får at vide at han skal sove og bliver nusset lidt på ryggen og så går vi igen, når han er faldet ned igen...

Herhjemme virker det... Og vores søn er en velfungerende, MEGET g l a d dreng, han trives og udvikler sig præcis som han skal, andre gange hurtigere end de fleste og han har ingen problemer med at stole på folk.... Hans selvværd er lige som det skal være...

Omsorgssvigt... Tak for lort siger jeg bare.....

Jeg havde også engang en holdning om at jeg ALDRIG kunne drømme om at lade mit barn græde..

Så fik jeg en datter der ikke sov mere end 45 minutter ad gangen nat og dag frem til hun var 1½...

modesty skriver:

Jeg synes at det er groft og unuanceret at sige at godnat og sov godt metoden handler om at lade sit barn græde sig i søvn, for det gør den ikke.

Jeg har ikke brugt metoden og gudsketak og lov for det, for jeg ville IKKE synes at det var sjovt. 

Men jeg har en veninde som havde kæmpe søvnproblemer med deres første barn som bare IKKE ville sove. Og efter måneder med flere timers putning hver aften - med masser af gråd! - besluttede de sig for at prøve metoden. Det tog tre (!) dage og så var problemerne slut. Deres datter faldt i søvn på fem minutter uden brok hver aften.

Skulle de bare have fortsat med at lade deres barn græde i flere timer hver aften? Havde det været bedre for barnet?

Jeg er sikker på at langt de fleste der kritiserer metoden, ikke har læst bogen. Og derfor rent faktisk ikke kan tillade sig at udtale sig om den. Det handler jo ikke om at lade sit barn græde sig i søvn, men om at indlære i barnet at mor og far netop kommer tilbage når man græder. Vi snakker jo ikke om "gammeldags" metoder hvor barnet bare ligger og hyler og til sidst dejser om af udmattelse.

Jeg ville aldrig bruge metoden som udgangspunkt, men hvis jeg fik et barn med seriøse søvnproblemer (og det er jo dem bogen er målrettet til, som der også står i artiklen) ja, så tror jeg at jeg ville give den en chance. 

Det lader til at der er meget forskellige holdninger til hvad det vil sige at lade sit barn græde sig selv i søvn. Jeg har ikke læst bogen der ligger til grund for "Godnat og sov godt"-metoden, men hvis den, som du skriver, skal lære barnet at forældrene kommer når barnet græder, så har jeg desværre en fornemmelse af at en del der bruger metoden ikke har læst bogen.

Når jeg læser og hører fra folk der fortæller om metoden, handler det ofte om at barnet ikke skal forvente at forældrene kommer rendende med opmærksomhed bare fordi man skriger lidt. Og det synes jeg lyder meget anderledes end det du lægger op til.

Vi blev selv rådet til at bruge metoden da vi havde en dreng der havde meget svært ved at falde i søvn, men efter at have overværet min kærestes søster sidde over en time, foran en dør ind til et storgrædende barn, som hun troligt gik ind til hvert kvarter, så har jeg aldrig skænket det en tanke at den metode kunne være noget for os.

Jeg synes ofte det er forældrene der skaber magtkampen omkring barnets søvn ...

Min datter græder sjældent, og hun får bestemt ikke lov at græde sig i søvn..

Jeg vågner også om natten bare hun giver den mindste lyd fra sig, og selv der får hun ikke lov at græde..

Det skærer i hjertet, og jeg ville aldrig lade hende græde sig selv i søvn!

Der er vel forskel på at græde og skrige sig selv i søvn ?

Jeg har en pige som har haft store problemer med at falde i søvn - hun ville ikke spise, putte, lege eller noget som helst - og ja, så lagde jeg hende sgu i seng. Hun græd lidt, ja .. Træthedsgråden - vupti, så tog hun lige en lur på 4 timer (det var om aftenen vel og mærke).

Hvis i mener det er omsorgssvigt, så må det være sådan det er. Det mener jeg bestemt ikke - det er det der har fungeret nogle gange, og problemerne med søvnen er MEGET mindre nu! Så må i mene hvad i vil, jeg mener ikke at jeg svigter min datter og at jeg er en dårlig mor af den grund.

Hvis såfremt hendes gråd ændrer karakter, går jeg selvfølgelig ind til hende, men min datter er ikke typen der falder i søvn ved nusning, osv - det vågner hun op af .. Så kan jeg sidde og ligne en zombie 5 dage efter .

rikkeregnbue skriver:

Ville aldrig kunne lade mit barn græde sig selv i søvn! ALDRIG... I mine øjne er det omsorgssvigt...

 

Enig!

Læste engang en artikel om at små børn græder fordi de føler angst når de er alene.

Det er et instinkt der får dem til at skrige sådan at vi forældre skal høre dem ,og passe på dem.

De er jo prisgivet de "vilde dyr"

Børn der stopper med at skrige, er børn der har lært på den hårde måde at de ikke bliver hørt,så de kan lige så godt spare kræfterne.

Det er skræmmende ,at der stadig er folk der mener børn ikke tager skade ,af at deres basale behov ikke bliver dækket...

Pikku Myy skriver:

Det lader til at der er meget forskellige holdninger til hvad det vil sige at lade sit barn græde sig selv i søvn. Jeg har ikke læst bogen der ligger til grund for "Godnat og sov godt"-metoden, men hvis den, som du skriver, skal lære barnet at forældrene kommer når barnet græder, så har jeg desværre en fornemmelse af at en del der bruger metoden ikke har læst bogen.

Når jeg læser og hører fra folk der fortæller om metoden, handler det ofte om at barnet ikke skal forvente at forældrene kommer rendende med opmærksomhed bare fordi man skriger lidt. Og det synes jeg lyder meget anderledes end det du lægger op til.

Vi blev selv rådet til at bruge metoden da vi havde en dreng der havde meget svært ved at falde i søvn, men efter at have overværet min kærestes søster sidde over en time, foran en dør ind til et storgrædende barn, som hun troligt gik ind til hvert kvarter, så har jeg aldrig skænket det en tanke at den metode kunne være noget for os.

Jeg synes ofte det er forældrene der skaber magtkampen omkring barnets søvn ...

Det er max fem minutter man skal lade barnet være alene. Man starter med et minut, derefter to minutter o.s.v.

Men fem minutter kan også være slemt nok.  Som sagt - jeg er rigtig glad for at det ikke har været nødvendigt herhjemme, og jeg ved heller ikke om jeg ville kunne holde til det hvis det skulle blive aktuelt med en toer.

Som en i min mødregruppe siger:

At skulle i seng skal ikke gøres til noget dårligt og slemt. Derfor skal børn ikke græde sig i søvn, og børn skal ikke straffes med: ' at så kommer du bare i seng'.

Det skal være en god oplevelse at skulle i seng og puttes

Vi har aldrig ladet Lilje græde sig i søvn. Hun var ikke særlig gammel før jeg begyndte at synge godnatsang for hende, og det er kun en uge siden vi er stoppet med det. Det er den samme sang, og hun har været klar over at vi synger, og gør nogen ting under sangen, ved sidste vers bliver hun puttet, jeg sender fingerkys, siger jeg elsker hende og går.

Vi har haft nogen perioder hvor hun ikke ville sove hvor vi bare rutineret har puttet hende, eller siddet ved siden af sengen indtil hun slappede af. Så sent som sidste tirsdag var hun dybt, dybt ulykkelig. Jeg vidste hvorfor og jeg handlede derefter. Så jeg sad med armen ind mellem tremmere, og hun lagde hovedet oven på min arm mens hun holdte mig i hånden. Hun havde brug for trykhed, og vide jeg var der... Og det fik hun...

Carina:-) skriver:

Enig!

Læste engang en artikel om at små børn græder fordi de føler angst når de er alene.

Det er et instinkt der får dem til at skrige sådan at vi forældre skal høre dem ,og passe på dem.

De er jo prisgivet de "vilde dyr"

Børn der stopper med at skrige, er børn der har lært på den hårde måde at de ikke bliver hørt,så de kan lige så godt spare kræfterne.

Det er skræmmende ,at der stadig er folk der mener børn ikke tager skade ,af at deres basale behov ikke bliver dækket...

Må erklærer mig 100 % enig i det du skriver!!!!!!!!!!!!!!