børn må godt græde sig selv i søvn

Maja88 skriver:

nu har jeg ikke læst artiklen....

men ALDRIG om mit barn skal græde sig selv i søvn

men tror faktisk hun en enkelt gang er gået kold i vores arme af bare udmattelse af gråd

Tullen85 skriver:

tjah, måske ikke når de er under 6 mdr, men tror de forstår det ret hurtigt efterfølgende, og så længe de kan høre mor pusle omkring så tror jeg på de har bedre af at lære at falde i søvn selv, og lære at det at de ligger alene i sengen også er et trygt sted. Selvfølgelig er det anderledes om barnet er spæd eller i "trodsalderen" som min er nu, men mener bare man gør sit barn en bjørnetjeneste hvis man lære det at det kun er trygt når mor eller far er der. Men mener selvfølgelig ikke man skal lade barnet græde sig selv i søvn, uden at gå der ind og trøste, men at hellere barnet græder lidt end det bliver vugget, holdt og nusset i søvn for så at forlade det efter det er faldet i søvn... I hvert fald min mening..

I dag kan jeg godt lade min søn græde lidt, men er heller ikke tvivl om hvornår han er ked af det og hvornår han bare prøver græser af, for når han bare prøver græser af griner han så snart jeg åbner døren selvom han lige har "grædt".

I mine øjne handler det meget om timing og indkøring af gode sovevaner lige fra starten! Min søn på 3 sover fantastisk! Og med ham brugte jeg/vi den i artiklen omtalte 'godnat, og sov godt' metode. Der siger man godnat efter at have læst eller sunget fx. og så går man ud. Hvis min søn så begyndte at græde, så gik jeg ind til ham lidt efter. Men ALDRIG tage ham op eller begynde at sende "lege signaler" til ham. Det forvirrer bare barnet. Vi startede med metoden da han var omkring 1 år. 

Nu siger artiklen ikke så meget om hvor gamle de her børn, der fik lov til at græde sig selv i søvn, var... 

Men det er min opfattelse at det bliver en stor udfordring at få gode søvnvaner, hvis man bare er ligeglad de første par år og pleaser barnet og dermed gør det en kæmpe bjørnetjeneste ved at vugge og nusse og synge i ét væk....

Ja, der kan jo siges meget om emnet )

Tullen85 skriver:

tjah, måske ikke når de er under 6 mdr, men tror de forstår det ret hurtigt efterfølgende, og så længe de kan høre mor pusle omkring så tror jeg på de har bedre af at lære at falde i søvn selv, og lære at det at de ligger alene i sengen også er et trygt sted. Selvfølgelig er det anderledes om barnet er spæd eller i "trodsalderen" som min er nu, men mener bare man gør sit barn en bjørnetjeneste hvis man lære det at det kun er trygt når mor eller far er der. Men mener selvfølgelig ikke man skal lade barnet græde sig selv i søvn, uden at gå der ind og trøste, men at hellere barnet græder lidt end det bliver vugget, holdt og nusset i søvn for så at forlade det efter det er faldet i søvn... I hvert fald min mening..

I dag kan jeg godt lade min søn græde lidt, men er heller ikke tvivl om hvornår han er ked af det og hvornår han bare prøver græser af, for når han bare prøver græser af griner han så snart jeg åbner døren selvom han lige har "grædt".

Er vist ret enig med dig.

Hvis jeg skulle sidde hos min datter til hun faldt i søvn, hver gang hun græd ville jeg skulle sidde hos hende hele natten og så ville hun bestemt ikke kunne falde i søvn. Hun græder altid når hun skal sove, så får hun lov at ligge og små græde lidt i et par minutter, og så går jeg ind og giver hende sutten og bamsen og siger godnat. Sådan kan vi godt gøre 50 gange om aften inden hun falder i søvn..

Men hellere det fremfor at lade hende græde sig selv i søvn eller sidde og vugge hende i søvn. Vi vuggede hende i søvn i de første 4 mdr ca, og det blev lynhurtigt en dårlig vane.

BettyBoop skriver:

I mine øjne handler det meget om timing og indkøring af gode sovevaner lige fra starten! Min søn på 3 sover fantastisk! Og med ham brugte jeg/vi den i artiklen omtalte 'godnat, og sov godt' metode. Der siger man godnat efter at have læst eller sunget fx. og så går man ud. Hvis min søn så begyndte at græde, så gik jeg ind til ham lidt efter. Men ALDRIG tage ham op eller begynde at sende "lege signaler" til ham. Det forvirrer bare barnet. Vi startede med metoden da han var omkring 1 år. 

Nu siger artiklen ikke så meget om hvor gamle de her børn, der fik lov til at græde sig selv i søvn, var... 

Men det er min opfattelse at det bliver en stor udfordring at få gode søvnvaner, hvis man bare er ligeglad de første par år og pleaser barnet og dermed gør det en kæmpe bjørnetjeneste ved at vugge og nusse og synge i ét væk....

Ja, der kan jo siges meget om emnet )

Men sådan som du beskriver det, har du vel heller ikke ladet dit barn græde sig selv i søvn?

Jeg kunne ALDRIG finde på det. Det skær jo i mit hjerte når min lille pige er ulykkelig.

Jeg mener, at der ALTID er en anden måde, at lære sit barn at sove på. Da Kaya skulle lære at sove selv, var vi meget bevidste om, at det her skulle hun lære og vi ville ikke have noget langt ritual med bad, sang, historie, nusseri, sang igen osv.

Det er lykkeds os, nu ligger vi hende bare på siden med sin nusseklud, siger godnat og går. Det virker stortset hver nat. De nætter hvor hun nægter at sove, bliver vi bare ved med at gå ind og lægge hende efter ca. 5 gange sover hun.

Altså at tjekke alt er iorden og vise omsorg, men at være fast omkring at hun altså skal sove færdig bum. Det virker rigtig godt for os. Så begynder hun heller ikke på ulikkeligheds-gråden.

Om jeg så skulle vugge hende i min arme, hele natten (Det gjorde vi de første 4mdr. af hendes liv) ville jeg hellere gøre det, end at lade hende græde.

Saram skriver:

Men sådan som du beskriver det, har du vel heller ikke ladet dit barn græde sig selv i søvn?

Nåh, nej nej... jeg lod ham aldrig bare ligge og græde. Jeg mener at 'godnat og sov godt' metoden siger, at man kan lade dem græde et par minutter før man går ind til dem. Så de lærer at man kommer, når der virkelig er behov. Men hvis man kommer med det samme, så kan det blive en dårlig vane, at de ligger og græder. Jeg synes det er en god metode, hvor barnet ikke får lov at græde mere end et par minutter. Og samtidigt lærer barnet at falde i søvn selv.

BettyBoop skriver:

Nåh, nej nej... jeg lod ham aldrig bare ligge og græde. Jeg mener at 'godnat og sov godt' metoden siger, at man kan lade dem græde et par minutter før man går ind til dem. Så de lærer at man kommer, når der virkelig er behov. Men hvis man kommer med det samme, så kan det blive en dårlig vane, at de ligger og græder. Jeg synes det er en god metode, hvor barnet ikke får lov at græde mere end et par minutter. Og samtidigt lærer barnet at falde i søvn selv.

For mig har det altid handlet om at sende helt klare signaler til barnet om hvad der skal ske nu. Det giver mest tryghed. Hvis man begynder at tage det op og gå ind i stuen eller noget, så sender man måske ikke et godt og sikkert signal om, at det er sengetid. Det samme hvis man begynder at snakke til barnet eller synge eller læse mere. Stilhed i soveværelset og nærhed når der er behov 

Her græder han heller ikk sig selv i søvn... Men han kan godt få lov til at græde lidt uden at jeg siger noget til det... Det kan jeg ikk se noget forkert i... Men han kan godt brokke sig i søvn, uden at græde... Og det er der ikk noget galt i

Tullen85 skriver:

Jeg er lidt splittet, mener selvfølgelig ikke man skal lade sit barn græde sig i søvn, men mener også man gør den en kæmpe bjørnetjeneste når man vugger, synger eller nuser dem i søvn.

Men jeg mener heller ikke barnet tager skade af at græde, hvis min søn græder når jeg putter ham går jeg der ind, og fortæller ham at han skal sove og at mor sidder lige ude i køkkenet, og så går jeg ud igen, måske skal han bekræftes i at jeg sidder lige ude i køkkenet flere gange, og går da også der ind igen, men går ikke der ind hver gang han piver lidt.

Jeg er enig med dig..

Vi siger godnat og hvis de piver så lytter vi lige efter om det bliver til gråd, hvis ikke så går vi nedenunder.. Hvis de bliver ved i 5+ min så går vi op for lige at lægge dem ned og f.eks trække spilledyret op.

Men vi går ikke på 5-10 gange bare pga lidt piv.. 

Ene er f.eks en meget stædig/hidsig pige til tider, og hun bliver kun endnu mere urolig af at vi f.eks sidder og nusser eller synger. Hun klare det bedst hvis vi går og hun selv får lov til at finde roen.