Del erfaringer: At få nr. 2, kort efter nr. 1.

Bertemor skriver:

Det er nemlig et ualmindelig smukt navn!  Høhø..

 

Åha, det varslet forvirrende noget, men ska prøve at forklare det. Jeg ammede Bella, men fik nogle p-piller hvor min læge fortalte at de bare ville nedsætte mælkeproduktionen, så jeg sku bare lægge til noget oftere så den kom op igen. Men min mælk forsvandt totalt! Derfor stoppede jeg på p-piller for at få styr på mælken. Efter en uge eller uden piller valgte jeg at starte igen da mælken ingenting ville. I den pause har der været gevinst! Utroligt nok!! 

 

Altså det ER hårdt, men som jeg skrev før sys jeg ik det er værre end hvad man selv gør de til. Det der kan være virkelig hårdt er når man blir nødt til at vælge den ene frem for den anden. F.eks om morgen, der sidder Bella og spiser morgenmad alene fordi jeg ska sidde og gi alberte flaske.

Ret vildt at i lige ramte "det gyldne øjeblik"

Ja, jeg er også mest bange for at Bella bliver overset eller tilsidesat for nr. 2, mens hun er så lille at hun ikke forstår det.

Krussedulle skriver:



Nu er det meget nyt for os endnu, da vi kun har haft pseudoer i 1 mdr men Storm var 4 mdr, da jeg testede positivt igen! Det var planlagt, men blev overrasket over at det kun gik 14 dage, efter jeg smed p-pillerne ... Sylvester er vores 3 barn, og der er knap 13 mdr mellem nr 2 og nr 3.. økonomisk betyder det ikke så meget, andet end udgifter til ekstra bleer og mme! Og en tvillinge/søskendevogn! det er 3 drenge vi har, så den mindste har bare overtaget tøjet fra den mellemste.. Jeg syntes faktisk at det er lidt hårdt, de overlapper hinanden mht måltider og søvn, så jeg skal være på hele tiden! Men vi er så heldige at begge børn sover om natten! Den mindste sover 8 timer! ... Selvom det er hårdt lige nu, syntes jeg også at det er fantastisk at have pseudoer men jeg tror også at det har meget at sige at det er nr 2 og 3! Vores store dreng hjælper meget til, og det er bare dejligt!

Wauw
Hvordan "turde" i at tage den beslutning allerede? Og hvad sagde familien til det?

Men ja, det har nok noget at sige at det er nr. 2 og 3 men hvor dejligt at de sover så godt om natten

SØS skriver:

Jeg har aldrig forstået når nybagte forældre fortæller, at de er skrukke. Man HAR jo en lille baby - så hvad er det man længes efter? Jeg forstår det slet ikke og jeg synes altså det er rigtig synd at blive den store så hurtigt. Desuden ved man jo ikke hvilken graviditet og fødsel man vil få. Måske bliver man super syg af kvalme eller bækkenløsning under graviditeten - måske føder man meget før tid og eller den lille baby viserDigg at have brug for indlæggelse el. Lign. Og hvad så med den "store" som jo kun er et lille pus, der intet forstår? Jeg ville helt klart vælge at nyde min lille baby/barn i et par årfør jeg begyndte at tænke på den næste....

Jeg er til dels enig med dig men folk er jo forskellige, og jeg kan bestemt også se de gode ting ved det.

celkt skriver:

ENIG!!

 

Jeg kan godt huske fornemmelsen af at være skruk igen med den samme efter at jeg havde fået nummer et, men det var ligeså meget trygheden ved at have en baby i maven jeg savnede.

Og når vi nu bliver opfordret til at komme med vores mening, vil jeg så komme med min, også selvom jeg kommer i modstrid med en del søde mennesker herinde.

 

Jeg syntes det er EGOISTISK at tænke på at gøre sit spædbarn til storebror/søster når det endnu ikke engang er 6 mnd gammel, og det mener jeg i hvert fald gør sig gældene indtil nummer et er blevet 1 år gammel. En så lille baby har behov for sine forældre uden at skulle dele dem med en ny baby i huset, og tager man det valg, tager man unægteligt noget fra barn nummer 1, som det efter min mening har krav på.

Det e rnoget andet med tvillinger eller flere endnu, det er ikke et valg vi selv tager, der må man bare få det bedste ud af det, men kan man selv bestemme mener jeg man er forpligtiget til at gøre det 100% bedst for hvert af sine børn. Og det gør man ikke ved at få dem med 12-14 mnds mellemrum!!

Og ja, der er masser af solstråle historier om at det er gået så godt og børnene har det så fint med hinanden. Men hvem kan sige, hvordan barn nummer et ville have udviklet sig uden en søster eller en bror til at dele med?? Og så er der jo også de kedelige historier, hvor det bare ikke er fryd og gammen at få psuedoer.

Så hvis nogen vil bruge mit råd til nogen, så tilsidesæt jeres egne behov for at få et barn til, vent bare et år endnu før I starter på projektet, og gå så og nyd den baby I allerede har fået.

jeg er faktisk meget enig i de fleste ting du skriver - og jeg oprettede denne debat da, ja, vi er skrukke - men hvis "u/heldet" er ude, så ville jeg høre hvordan andre har klaret det

Mom In The Making skriver:

Jeg så tråden igår og tænkte helt det samme som dig, men jeg turde ikke helt skrive det.

Jeg kommer aldrig til at forstå den skrukhed, man HAR jo en baby.

Min datter er nu 6 mdr. og bare tanken om at hun skulle dele sine forældre med en anden om kort tid gør mig ked af det, hun skal bare nydes og jeg tror på at børn kan være lige så gode venner med 4 år imellem sig som de kan med 10 mdr.

Så.. jeg er dybt enig i det du skriver.

Men det er vidst besides the point.. sry TS!

Helt i orden - jeg er enig i mange af tingene.

DAs mor skriver:

Jeg testede positiv da Adam var 5 mdr - helt uplanlagt eftersom jeg var på p piller! Jeg fik en abort.... Ville have haft termin en måned efter hans 1 års fødselsdag!
Jeg synes virkelig det er er synd at få børn så tæt - for den 'store', som overhovedet ikke er stor! Adam har en storebror; der er 4 år og 1 uge imellem dem. Det har været så fantastisk nemt at få en til, fordi David har været helt selvhjulpen og har kunnet forstå at han indimellem har måttet vente lidt....

Så jeg ville klart vente - nyd din baby! ;-)

Jeg tror bare næsten ikke at vi ville kunne få os selv til at få fjernet barnet, hvis "u/heldet" var ude.

Ditte_Marie skriver:



Wauw
Hvordan "turde" i at tage den beslutning allerede? Og hvad sagde familien til det?

Men ja, det har nok noget at sige at det er nr. 2 og 3 men hvor dejligt at de sover så godt om natten

Der var egentlig mange ting som spillede ind.. Jeg skal igang med uddannelse, som tager 3 1/2 år, og min mand er igang med sin uddannelse.. Og så har han været i tvivl om hvorvidt han ønsker mere end 3 børn .. Jeg spurgte ham om vi skulle få en mere, tæt på nr 2, eller om vi skulle vente 5-6 år, og så få 2 mere, tæt på hinanden.. Men han blev ret hurtig skruk, lige som mig og en aften havde han altså smidt mine p-piller ud .... Vores familier har kun været positive omkring det, og lige så spændte og glade som de andre gange der er ikke nogen som har været bekymret for os, eller har tvivlet på os.. Hvad vi ved af, i så fald har de ikke fortalt os det, eller givet udtryk for det! Og det er bare skønt!

celkt skriver:

ENIG!!

 

Jeg kan godt huske fornemmelsen af at være skruk igen med den samme efter at jeg havde fået nummer et, men det var ligeså meget trygheden ved at have en baby i maven jeg savnede.

Og når vi nu bliver opfordret til at komme med vores mening, vil jeg så komme med min, også selvom jeg kommer i modstrid med en del søde mennesker herinde.

 

Jeg syntes det er EGOISTISK at tænke på at gøre sit spædbarn til storebror/søster når det endnu ikke engang er 6 mnd gammel, og det mener jeg i hvert fald gør sig gældene indtil nummer et er blevet 1 år gammel. En så lille baby har behov for sine forældre uden at skulle dele dem med en ny baby i huset, og tager man det valg, tager man unægteligt noget fra barn nummer 1, som det efter min mening har krav på.

Det e rnoget andet med tvillinger eller flere endnu, det er ikke et valg vi selv tager, der må man bare få det bedste ud af det, men kan man selv bestemme mener jeg man er forpligtiget til at gøre det 100% bedst for hvert af sine børn. Og det gør man ikke ved at få dem med 12-14 mnds mellemrum!!

Og ja, der er masser af solstråle historier om at det er gået så godt og børnene har det så fint med hinanden. Men hvem kan sige, hvordan barn nummer et ville have udviklet sig uden en søster eller en bror til at dele med?? Og så er der jo også de kedelige historier, hvor det bare ikke er fryd og gammen at få psuedoer.

Så hvis nogen vil bruge mit råd til nogen, så tilsidesæt jeres egne behov for at få et barn til, vent bare et år endnu før I starter på projektet, og gå så og nyd den baby I allerede har fået.

selvom jeg endnu ikke har fået børn, så må jeg melde mig enig her.. imellem min bror og jeg er derover 3 år og selvom jeg ikke tror det var planlagt fra mine forældres side af, så er jeg selv mere end lykkelig for aldersforskellen. 

jeg synes personlgt lige som du at det er smadder synd og få to eller tre børn lige oven i hinanden.. især for den største, for selvom nogenbærn tager det pænt, og nogen lever i sus og dus, så er det altså ikke alle der gør det, og hvad vil man gøre hvis man står med et "stort" barn, som er ked af det, savner sin mor, og så oven i har en lille som er syg og ligger på sygehus, og man måske ender som alene mor eller fartil to?

Venter en upser til juni hvor min søn vil være 1,5 år. Jeg har en virkelig træls graviditet med mange smerter, blødnibger og opkast. Jeg må ikke løfte på min søn og kan ikke lege på gulvet ned ham ret længe. Det er super hårdt ikke at kunne tage sig ordentligt af sin barn- min samvittighed er sort og jeg har ofte fortrudt og været rigtig ked af vores beslutning. Jeg har en bror der er 1,5 år ældre, vi har bestemt ikke haft glæde af hinanden, der har været rigtig meget jalousi og er det stadig. Hvis lillebror var planlagt havde jeg ventet 1 år- også iforhold til arbejde

Ditte_Marie skriver:

Jeg tror bare næsten ikke at vi ville kunne få os selv til at få fjernet barnet, hvis "u/heldet" var ude.

Det er ikkr et barn på det tidspunkt ;-)
Jeg har aldrig fortrudt! Kan overhovedet ikke forestille mig at der skulle havde været en til nu på 6 mdr!