Del erfaringer: At få nr. 2, kort efter nr. 1.

Jeg tror, at hvis begge forældre er indstillet på det, så er det en kæmpe fordel. Specielt - som du jo også siger- så er der et barn til hver og det skal man vide at man kommer til. Altså altid at have et barn hver. Så så længe I er helt på det rene med, at de første måske 3 år kommer til at køre på rutinen mht bleskifte, madning og have et barn hver på armen, så tror jeg sagtens det kan lade sig gøre lige så nemt som hvis der er længere tid i mellem. Vi har lidt over 3 år i mellem vores. Det var ikke planlagt (ville gerne at der var mindre) Det gode ved den alder der er nu er, at den store virkelig er der for lillesøster. Hun knuselsker hende og elsker at lege med hende, hente sut, give hende dyne på hvis hun tror hun fryser osv og så selvfølgelig at storesøster er så selvhjulpen som hun er, dvs man ikke behøver være på hende hvert min. som man gerne er de første par år. MEN jeg tror at hvis begge forældre er klar til en til meget hurtig efter nr . 1 så synes jeg da man skal gå i gang med projekt baby. Men ved ikke om det måske ligger lidt i mange kvinders dna at man bliver så skruk kort tid efter fødslen. Tror det er et eller andet med sådan et lille væsen der ligger der og kigger med ubetinged kærlighed. Hele ens væsen skriger bare efter at kunne være så heldig én gang til. Men nogle gange tænker jeg også, det måske er bedre at vente lidt med at tage sådan en stor beslutning indtil hverdagen rigtig har sat ind. Men hold op hvor er de bare vidunderlige sådan nogle små babyer. Der er ikke noget bedre i verden.

 

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

collager på lærreder, uglewallstickers, invitationer til dåb.

Jeg synes tit jeg hører, at folk gerne vil have en mere i den første tid. Jeg havde det selv sådan, var meget skruk, men da Elias var omkring 8-9 mdr. så var "skrukheden" overstået og erstattet af lettelse over, at vi ikke fik en mere så hurtigt.

Tænker lidt, at skrukheden den første tid, dels er hormonelt betinget og dels er fordi man har honeymoon med baby, altså det hele er nyt og spændende og i rosenrødt skær. Når så virkeligheden/dagligdagen indhenter en så begynder det at blive hårdere og man indser, at det ikke altid er lige nemt at være børnefamilie..

Men det er jo bare mig

Der kommer til at være 2 1/2 år imellem vores børn, men vil blot sige at der er meget stor forskel på at have en 3 mdrs baby og et barn i 1-2 års alderen. Jeg synes det var såååååå nemt at have en lille baby, men hold op, hvor har det ændret sig. Tanken om 2 i samme alder er for mig helt uoverskueligt. Kram

Vi venter nr 2 hvert øjeblik det skulle være, så bliver ca 14½ mdr mellem vores.

Nu kan jeg ikke svare på hvordan det bliver når hun er født, men synes ikke der har været de kæmpe udgifter. det der har været udgifter har været til ekstra tremmeseng, for vores tilfælde, ekstra pusleplads, pga huset (flere etager) og bliver udgifter til ekstra autostol når hun bliver stor nok til str 2. Ekstra barnevogn (billig dp-vogn) ekstra sæde og barnevognskasse til vores klapvogn så den kan bruges til 2 børn, ellers har vi jo alt, har dog købt en smule tøj i lyserødt, da vores ældste er en dreng, ellers bliver tøjet genbrugt, ihvertfald her det 1 år

Det jeg nok havde foretrukket at vide på bagkant, er skyldfølelsen i at svigte den store, her under graviditet, da det har været rigtig hårdt, at have småbarn på armen, som ikke kan gå selv, og så være gravid. Var også vildt skruk, og vi ville gerne tage chancen da det var svært at få vores søn, og fik at vide jeg havde svært ved at blive gravid grundet pcos, men der kommer mange ting hen af vejen, også i børnenes udvikling. det er hårdt i starten, men på en helt anden måde, end når de bliver mobile og større, og selvom jeg glæder mig, kan jeg godt lidt få følelsen af at jeg ikke har nået at nyde tiden på samme måde, med min søn, som hvis jeg ikke havde været gravid, og måske ventet med at gå igang, til han var 1-1½ år

Vi fortryder på ingen måde, og glæder os, men er også hårdt, men for os det hele værd, så det er jo noget man skal gøre op med sig selv

Roselil skriver:

Jeg synes tit jeg hører, at folk gerne vil have en mere i den første tid. Jeg havde det selv sådan, var meget skruk, men da Elias var omkring 8-9 mdr. så var "skrukheden" overstået og erstattet af lettelse over, at vi ikke fik en mere så hurtigt.

Tænker lidt, at skrukheden den første tid, dels er hormonelt betinget og dels er fordi man har honeymoon med baby, altså det hele er nyt og spændende og i rosenrødt skær. Når så virkeligheden/dagligdagen indhenter en så begynder det at blive hårdere og man indser, at det ikke altid er lige nemt at være børnefamilie..

Men det er jo bare mig

Jeg havde faktisk en periode hvor vores søn var ca 8-11 mdr hvor jeg tænkte, nej nej nej og var ved at fortryde, og følte det hele pludselig gik for stærkt, og ikke kunne nå tid til både at nyde min søn, og baby på vej, og selvom vi glæder os og er lykkelige, ville det i bakspejlet ikke ha gjort noget, der var gået lidt længere tid inden det var lykkedes

norenberg skriver:

Har to drenge med 8 mdr mellemrum....det er hårdt men til at overkomme....hvad angår økonomi mærker vi det ikke meget da det er to drenge som kan deles om det meste og arve tøj fra hinanden...så har ikke noget negativ at sige om det....

8 måneder imellem? er nummer 2 født meget for tidligt?

Ditte_Marie skriver:

Hej piger

Så for søren hvor er jeg skruk. Det samme er min kæreste.
Vi har Bella Elina på 3 1/2 måned, og hver dag snakker vi om en baby mere.

På en måde synes jeg at det er lidt "synd" for Bella, fordi folk tror at vi ikke nyder hende - men vi nyder hende alt hvad vi kan, og hun vil jo være et år før hun bliver storesøster - og vi er jo to om det, så hun har jo altid mindst én forældre hos sig.


Så er jeg gerne vil høre jeres erfaringer omkring at få børn så tæt på hinanden. Fordele og ulemper. Økonomi osv.
Hvordan klarede forholdet det?
Var 2. graviditet planlagt - og hvilke tanker gjorde i jer?
Hvad sagde venner og familie til det?


Håber at i nyder påsken, trods det dårlige vejr
Hilsen skrukke mig

puha der kan jeg nok ikke rigtig hjælpe jeg fik min 2 datter i september. og nu er min ældste datter lige blevet 5 år hvor min yngste er 7 måneder her den 13.. og jeg synes det er nemt med de to jeg synes ikke det er desideret svært med to børn

Bertemor skriver:

Her er der 19 mdr imellem Mine piger (hvor den ældste sjovt nok også hedder Bella! )  Det var ikke planlagt da jeg blev gravid, men lillesøster var mere end velkommen. Planen var egentlig at der sku være omkring 3 år imellem, men nu er jeg glad for at der er så kort i mellem dem. Selvom alberte kun er 5 1/2 måned, så har de allerede rigtig meget glæde af hinanden. 

 

Man skal være forberedt på at det er hårdt, men kun hvad man selv gør det til. det kræver planlægning i hverdagen, men gør man det, så sys jeg ikke det er så slemt.

Hehe det er et fint navn

Var du på p-piller eller hvordan?


Selvfølgelig bliver det ikke som det plejer at være, men det er vel ikke meget hårdere end med én?

Ditte_Marie skriver:

Hehe det er et fint navn

Var du på p-piller eller hvordan?


Selvfølgelig bliver det ikke som det plejer at være, men det er vel ikke meget hårdere end med én?

Det er nemlig et ualmindelig smukt navn!  Høhø..

 

Åha, det varslet forvirrende noget, men ska prøve at forklare det. Jeg ammede Bella, men fik nogle p-piller hvor min læge fortalte at de bare ville nedsætte mælkeproduktionen, så jeg sku bare lægge til noget oftere så den kom op igen. Men min mælk forsvandt totalt! Derfor stoppede jeg på p-piller for at få styr på mælken. Efter en uge eller uden piller valgte jeg at starte igen da mælken ingenting ville. I den pause har der været gevinst! Utroligt nok!! 

 

Altså det ER hårdt, men som jeg skrev før sys jeg ik det er værre end hvad man selv gør de til. Det der kan være virkelig hårdt er når man blir nødt til at vælge den ene frem for den anden. F.eks om morgen, der sidder Bella og spiser morgenmad alene fordi jeg ska sidde og gi alberte flaske.

Frøken Christiansen skriver:

8 måneder imellem? er nummer 2 født meget for tidligt?

Ja 13 uger før tid....