Del erfaringer: At få nr. 2, kort efter nr. 1.

Og forøvrigt, - vil bare lige tilføje..

Jeg har pseudotvillinger med 12½ mnd imellem som absolut ikke var planlagt. Kunne jeg gøre det om, fik jeg ikke nummer to så hurtigt.

Og da jeg blev gravid igen pga. at min spiral faldt ud, da Ida, min nummer 3, var 7 mnd gammel, valgte jeg at få en abort, for jeg vil aldrig lave et hold til så tæt på hinanden.

Men jeg er også godt klar over at hvad der er rigtigt for den ene, ikke er rigtigt for den anden. Så for ikke at lyde alt for negativ, så held og lykke med hvad du nu bestemmer dig for, TS.

Hvem? skriver:

Jeg har to drenge med 11 mdrs mellemrum, begge fra 2010

Jeg holdte den store hjemme sammen med den lille da jeg var på barsel, det var hårdt, men jeg gjorde det gerne igen...

Det var hårdt, da de sov på skift og spiste på skift, så man følte nogle dage man ikke lavede andet en at made og skifte bleer, men det har været det hele værd og ku nemt klare et par pseudotvillinger mere

Hvor fantastisk at have dem begge to hjemme det har den store vel nydt godt af

Men det er vel det samme som at få "rigtige" tvillinger, og det kan folk jo sagtens klare

LR85 skriver:

Opper den bare for dig. 

Var selv rigtig skruk de første maaange måneder efter jeg havde fået min søn. Men nu hvor han er blevet 2 år kan jeg virkelig se fordel i a vente lidt, også til de så kan lidt mere og hjælp lidt til

Tak


Jeg kan bestemt også se fordele i at vente

har ikke børn så tæt på hianden, men der er 1 år og 9 dage mellem min storesøster og jeg.. vi har bestemt ikke haft glæde af hinanden.. hele livet har været med skænderier, kampe osv.. skal aldrig have børn så tæt på hinanden.. her har jeg en regl der hedder at jeg ikke skal have 2 blebørn på samme tid.. men Noah når næsten også at være gift og flyttet hjemmefra før jeg avler videre

foto på lærred skriver:

Jeg tror, at hvis begge forældre er indstillet på det, så er det en kæmpe fordel. Specielt - som du jo også siger- så er der et barn til hver og det skal man vide at man kommer til. Altså altid at have et barn hver. Så så længe I er helt på det rene med, at de første måske 3 år kommer til at køre på rutinen mht bleskifte, madning og have et barn hver på armen, så tror jeg sagtens det kan lade sig gøre lige så nemt som hvis der er længere tid i mellem. Vi har lidt over 3 år i mellem vores. Det var ikke planlagt (ville gerne at der var mindre) Det gode ved den alder der er nu er, at den store virkelig er der for lillesøster. Hun knuselsker hende og elsker at lege med hende, hente sut, give hende dyne på hvis hun tror hun fryser osv og så selvfølgelig at storesøster er så selvhjulpen som hun er, dvs man ikke behøver være på hende hvert min. som man gerne er de første par år. MEN jeg tror at hvis begge forældre er klar til en til meget hurtig efter nr . 1 så synes jeg da man skal gå i gang med projekt baby. Men ved ikke om det måske ligger lidt i mange kvinders dna at man bliver så skruk kort tid efter fødslen. Tror det er et eller andet med sådan et lille væsen der ligger der og kigger med ubetinged kærlighed. Hele ens væsen skriger bare efter at kunne være så heldig én gang til. Men nogle gange tænker jeg også, det måske er bedre at vente lidt med at tage sådan en stor beslutning indtil hverdagen rigtig har sat ind. Men hold op hvor er de bare vidunderlige sådan nogle små babyer. Der er ikke noget bedre i verden.

 

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

collager på lærreder, uglewallstickers, invitationer til dåb.

Jeg er fuldstændig enig i alt hvad du siger


Der er bestemt fordele ved begge dele, og det er jo også nemmere når hun er det ældre - så hun kan hjælpe til og bedre forstå.
Og man skal jo nok nå det

Men hud hvor ville vi begge gerne - der er jo bare den samme tvivl som der var inden man fik nr. 1, for det er jo trods alt noget nyt man går ind til

Hejsa. 

Jeg blev uplanlagt gravid med min treer, der kommer til juni. Der vil min store være 4 og den mellemste 16 mdr. 

Min mellemste har jo altid skulle dele med sin bror og snart sin søster... Det skal nok gå... MEN jeg fatter ik dem, der laver dette nummer med vilje. 

Alt tyder på at kroppen bruger mindst 2 år på at restituere fra en graviditet. Min krop har været i CHOK, siden jeg blev gravid. Det har været ganske frygteligt!!!

Jobmæssigt er jeg skudt totalt tilbage til nul. 

Jeg er SÅ glad for at det er min treer og ik min toer... Der er mere rutine lagret i en. 

Jeg ku ik få en abort og glæder mig til at få en baby, men inderst inde havde jeg ventet de famøse 2 år med at blive gravid...For mig er det at have små børn ik noget der skal overststås, det skal nydes, alt hvad man kan!

Roselil skriver:

Jeg synes tit jeg hører, at folk gerne vil have en mere i den første tid. Jeg havde det selv sådan, var meget skruk, men da Elias var omkring 8-9 mdr. så var "skrukheden" overstået og erstattet af lettelse over, at vi ikke fik en mere så hurtigt.

Tænker lidt, at skrukheden den første tid, dels er hormonelt betinget og dels er fordi man har honeymoon med baby, altså det hele er nyt og spændende og i rosenrødt skær. Når så virkeligheden/dagligdagen indhenter en så begynder det at blive hårdere og man indser, at det ikke altid er lige nemt at være børnefamilie..

Men det er jo bare mig

Tja, det kan da godt Være at det bliver sådan
Men det ved jeg jo ikke endnu..

Tulle28 skriver:

Der kommer til at være 2 1/2 år imellem vores børn, men vil blot sige at der er meget stor forskel på at have en 3 mdrs baby og et barn i 1-2 års alderen. Jeg synes det var såååååå nemt at have en lille baby, men hold op, hvor har det ændret sig. Tanken om 2 i samme alder er for mig helt uoverskueligt. Kram

Selvfølgelig er det hårdere end hvis den store er selvhjulpen..
Men ja, det må man jo tage med hvis man vælger at få dem med kort mellemrum

Men kan godt mærke at min datter selvfølgelig kræver mere nu hvor hun er blevet større det er sgu dejligt.

Maja84 skriver:

Vi venter nr 2 hvert øjeblik det skulle være, så bliver ca 14½ mdr mellem vores.

Nu kan jeg ikke svare på hvordan det bliver når hun er født, men synes ikke der har været de kæmpe udgifter. det der har været udgifter har været til ekstra tremmeseng, for vores tilfælde, ekstra pusleplads, pga huset (flere etager) og bliver udgifter til ekstra autostol når hun bliver stor nok til str 2. Ekstra barnevogn (billig dp-vogn) ekstra sæde og barnevognskasse til vores klapvogn så den kan bruges til 2 børn, ellers har vi jo alt, har dog købt en smule tøj i lyserødt, da vores ældste er en dreng, ellers bliver tøjet genbrugt, ihvertfald her det 1 år

Det jeg nok havde foretrukket at vide på bagkant, er skyldfølelsen i at svigte den store, her under graviditet, da det har været rigtig hårdt, at have småbarn på armen, som ikke kan gå selv, og så være gravid. Var også vildt skruk, og vi ville gerne tage chancen da det var svært at få vores søn, og fik at vide jeg havde svært ved at blive gravid grundet pcos, men der kommer mange ting hen af vejen, også i børnenes udvikling. det er hårdt i starten, men på en helt anden måde, end når de bliver mobile og større, og selvom jeg glæder mig, kan jeg godt lidt få følelsen af at jeg ikke har nået at nyde tiden på samme måde, med min søn, som hvis jeg ikke havde været gravid, og måske ventet med at gå igang, til han var 1-1½ år

Vi fortryder på ingen måde, og glæder os, men er også hårdt, men for os det hele værd, så det er jo noget man skal gøre op med sig selv

Tak fordi du deler dine erfaringer

Puha, jeg kan godt forstå at i valgte at beholde hende, når du har den sygdom. og tillykke med hende

Det jeg tænker meget på er også skyldfølelsen - vi skal jo ikke få nr. 2 på hendes bekostning, og det vil det jo nok være når hun er så lille, med mindre man har en problemfri graviditet, hvilket min sidste bestemt ikke var.

Hvordan har du så tacklet skyldfølelsen?

Frøken Christiansen skriver:

puha der kan jeg nok ikke rigtig hjælpe jeg fik min 2 datter i september. og nu er min ældste datter lige blevet 5 år hvor min yngste er 7 måneder her den 13.. og jeg synes det er nemt med de to jeg synes ikke det er desideret svært med to børn

Åh det må være dejligt