Del erfaringer: At få nr. 2, kort efter nr. 1.

Ditte_Marie skriver:



Selvfølgelig er det hårdere end hvis den store er selvhjulpen..
Men ja, det må man jo tage med hvis man vælger at få dem med kort mellemrum

Men kan godt mærke at min datter selvfølgelig kræver mere nu hvor hun er blevet større det er sgu dejligt.

Du kan selvfølgelig være heldig at have fået et "temperamentsløst" barn;-) - men TRO mig - en 3 mdrs. baby og et barn på 1,5 kan ikke sammenlignes:-) Selvfølgelig er det også hårdt når de er helt små, men når de bliver større og selv kan/vil er det bare noget helt andet... Synes ihvertfald at vi har brugt mange kræfter på at være pædagogiske og overbærende de sidste mange måneder- fra 13-14 mdr og til nu, 2 år. Og det ændrer sig vist ikke lige lige foreløbig:-) Derudover har vi haft et halvt års tid hvor hun stod op kl 4.30-5.00 og også nogle måneder, hvor vi har haft skrigeri om aftenen ved sengetid. Så jeg er glad for at vi ikke, udover at skulle rumme vores (DEJLIGE) datter, også skulle være der 100% for et andet lille barn.

Jeg har gået lidt med de samme tanker som dig, og er kommet frem til den beslutning, at jeg starter på p-piller når jeg får min mens (fødte  26. februar). Og så kan vi starte pb til jul. Så synes jeg ikke længere det er for tidligt, hvis jeg skulle blive gravid med det samme (selvom jeg tvivler, da der gik 8 mdr før der var "held i sprøjten" med Freyja).. 

Jeg er møg skruk, jeg elsker børn og har tiden og overskuddet til en mere - nu! Men tvivler på at jeg har det om 9 mdr når hun begynder at blive mere mobil og kravler rundt og skal have hjælp til alt. Nu sover hun jo bare!  

Arg, det blev vist lidt rodet, håber du forstår hvad jeg mener  

 

Håber alt er vel, har jo ikke lige været så meget på som jeg plejer 

Jeg har ikke 2, men vil lige give mit besyv med, at jeg tilsyneladende har det modsat af mange andre herinde. Selvom min datter sov og var utroligt nem de første måneder, var det den første tid, jeg syntes var rockerhård. Nu er hun knap 1 år, er allevegne og har sin egen mening, og jeg synes det er meget (!!) lettere nu. Til gengæld kan det sagtens ske, at hun bliver en mundfuld om ½-1 år, men det kan jeg jo ikke vide på forhånd Jeg har også været skruk i perioder, men vi har af flere årsager valgt at vente med nr. 2. Økonomi, tid, plads, planlægning og ikke mindst hensynet til nr. 2 har været en stor del af vores beslutning, men også det faktum at vi gerne vil kunne nyde hende og opleve en masse ting med hende, som vil være umuligt eller begrænset med en nr. 2 på vej eller på armen. Dog er jeg 100% sikker på, at var jeg blevet gravid, havde jeg nok ikke kunnet få en abort. Så havde vi taget det med...men jeg har ligesom Maja84 PCOS, så i det tilfælde er det en gave, som man ikke kan forvente at få igen.

 

Men ganske som de andre ville jeg helt sikkert også vente af hensyn til barnet. Din datter vil have brug for din udelte opmærksomhed et godt stykke tid endnu, og det er ens fornemmeste opgave som forælder at sætte sine egne behov til side for sit barns; og hendes behov det næste stykke tid er i mine øjne at have jer til rådighed. Derudover risikerer du at "miste" noget af den tid, hvor hendes udvikling er allermest eksplosiv, hvis du er hårdt plaget af en graviditet.

Krussedulle skriver:



Der var egentlig mange ting som spillede ind.. Jeg skal igang med uddannelse, som tager 3 1/2 år, og min mand er igang med sin uddannelse.. Og så har han været i tvivl om hvorvidt han ønsker mere end 3 børn .. Jeg spurgte ham om vi skulle få en mere, tæt på nr 2, eller om vi skulle vente 5-6 år, og så få 2 mere, tæt på hinanden.. Men han blev ret hurtig skruk, lige som mig og en aften havde han altså smidt mine p-piller ud .... Vores familier har kun været positive omkring det, og lige så spændte og glade som de andre gange der er ikke nogen som har været bekymret for os, eller har tvivlet på os.. Hvad vi ved af, i så fald har de ikke fortalt os det, eller givet udtryk for det! Og det er bare skønt!

Bliver det ikke hårdt med tre børn på su?

Hvor dejligt at i havde det på samme måde og at familien tog godt imod det

DitteMarie skriver:

Venter en upser til juni hvor min søn vil være 1,5 år. Jeg har en virkelig træls graviditet med mange smerter, blødnibger og opkast. Jeg må ikke løfte på min søn og kan ikke lege på gulvet ned ham ret længe. Det er super hårdt ikke at kunne tage sig ordentligt af sin barn- min samvittighed er sort og jeg har ofte fortrudt og været rigtig ked af vores beslutning. Jeg har en bror der er 1,5 år ældre, vi har bestemt ikke haft glæde af hinanden, der har været rigtig meget jalousi og er det stadig. Hvis lillebror var planlagt havde jeg ventet 1 år- også iforhold til arbejde

Hvor ærgeligt at det er gået sådan for jer...

DAs mor skriver:



Det er ikkr et barn på det tidspunkt ;-)
Jeg har aldrig fortrudt! Kan overhovedet ikke forestille mig at der skulle havde været en til nu på 6 mdr!

Det er jo som man ser på det

Ditte_Marie skriver:



Bliver det ikke hårdt med tre børn på su?

Hvor dejligt at i havde det på samme måde og at familien tog godt imod det

Jeg tror det er hvad man gør det til .. Vi har begge to lån og alle de tillæg man kan få .. Og vi mangler bestemt ikke noget!

Ved godt hvordan du har det har lukas på 4 måneder og vi vil også gerne have en til. Men vi venter nok lige til december når han er 1 år prøver vi igen