Nærmest tvunget til at fjerne barnet :'''''''''''''''''(

Jeg har læst alle indlæggene og er blevet påvirket...

Først vil jeg gerne fastslå at INGEN myndighed, læge eller personale, må opfordre dig - direkte som inddirekte - til abort. De må kun oplyse, støtte og hjælpe. Det er simpelthen dybt kritisabelt det du er udsat for! Jeg syntes at du er blevet pålagt et umenneskelig pres og ualmindelig dårlig behandling. det er dybt skamfuldt, men det er vel bare dagens Danmark ano 2009.

Derfor vil jeg opfordre dig til at kontakte Mødrehjælpen omgående. De har alle resourcerne til at støtte dig og hjælpe dig med den "kamp" som kommunen åbenbart har igangsat imod dig.

Personligt ville jeg gå efter de personer du har været i dialog med, således at de kan sættes på plads, for de har åbenbart misforstået deres arbejde og indhold. Især den måde de forvalter den magt og indflydelse de har på.

Du skal også gøre det af hensyn til andre efter dig, du er sikkert ikke den første og heller ikke den sidste. Og som bekendt er det bedste forsvar et frontalangreb.

Men igen, se at kontakt Mødrehjælpen, der er kontaktinfo her i dette link.
De yder personlig, telefonisk (anonym) rådgivning og både kan og vil hjælpe dig.

Held og lykke
C

Jeg vil først godt lige slå fast, at jeg jo ikke kender dig, - og derfor kan det jo sagtens være at jeg skyder heeeelt ved siden af!

Allerførst, - vi har kun dit ord for, hvad der foregår og hvordan det foregår. Kommunen kommer ikke med sådan en melding til dig uden grund, - og der er jo ingen af os her, som ved om du måske er psykisk syg (ikke psykisk svag, som du siger du er i øjeblikket, men syg).

Jeg arb. på kontoret i et støttecenter for voksne med sindslidelser, - og vi har også brugere som ligner dig og mig fuldstændigt, - som har barn/børn og en ægtefælle,- men lige pludselig bliver de alligevel indlagt på psyk, - og ugen før havde h*n det så godt, at nogle troede h*n var den nye ergoterapeut-studerende.

Vi har andre brugere som ikke har mere rent tøj til dem selv og barnet, - men de får ikke vasket fordi afløbet er stoppet, og når der kommer en for at rense afløbet, tager de ned at træne i stedet for at blive hjemme og lukke op, - fordi "det vil de hellere". Det er jo slet ikke sikkert at du er sådan, - men måske din kontaktperson og kommunen ser nogle signaler?

Jeg siger ikke du er psykisk syg, - for det kan jeg jo ikke vide noget om - men jeg siger at der ER en grund til at kommunen siger som den gør, - og det du fortæller her med at det er svært at klare kommunens behandling af dig psykisk, viser jo også at du måske ikke er helt så stærk som du ønsker at være, - der ER jo også en grund til at du har en kontaktperson, ikke? Det er jo ikke noget alle har.

Jeg kan forstå på dig at du føler at kontaktpersonen er faldet dig i ryggen, - men måske ser han/hun bare noget som du ikke selv kan se? Det er jo derfor de er der *S*

Jeg tror da på at langt de fleste forældre kan passe et barn, hvis de får den rette hjælp og støtte, - om du skal have det, kan kun tiden vise, - men jeg går ud fra at du er som forældre er flest; - nemlig at du vil det bedste for dit barn og sætter det over alt andet, og derfor er et ophold på en inst. hvor de vil guide dig i gang og vurdere din forældreevne, det bedste du kan gøre for dit barn.

:O)

hvis jeg var dig, saa ville jeg sige til mig selv: jeg vil gore hvad som helst for at vise jeg er istand til at saette et barn i verden, hvis jeg virkelig onsker det'. Og saa snakke med din kontakt person og kommunen. paa en god og voksen maade uden at vaere sur osv men vaere virkelig positiv. fortaelle dem at du er villig til at tage imod hjaelp og vejledning fra kommunen ogsaa den hjaelp og vejledning som i dine egne ojne er ikke lige det du har brug for. det vil saette dig i et godt lys at du idet mindste vil gore alt hvad du kan for at gore det bedste for dit barn!.

du kan ogsaa fortaelle dem at du er klar over det vil virkelig kraeve en stor indsats fra dig selv psykisk at klare et barn helt alene naar du er 19 aar, men at du virkelig vil gore ALT og at du virkelig onsker at fode dit barn og tage dig af det og at det ville vaere dig meget imod at abortere det, og at du haaber at faa stotte fra din kommune med din beslutning for det vil hjaelpe dig meget.

jeg aner ikke hvad kommuner tilbyder af hjaelp men du kan masske forhore dig ang. foraeldre kurser osv som du kan fortaelle du meget gerne vil tage i forberedelsen paa dit barn. hvis du tager imod og er positiv, det smitter som regel, og det er generelt BEDRE at vaere paa god jord med myndighederne end at afvise dem.

Mette+Mathias skriver:

Jeg vil først godt lige slå fast, at jeg jo ikke kender dig, - og derfor kan det jo sagtens være at jeg skyder heeeelt ved siden af!

Allerførst, - vi har kun dit ord for, hvad der foregår og hvordan det foregår. Kommunen kommer ikke med sådan en melding til dig uden grund, - og der er jo ingen af os her, som ved om du måske er psykisk syg (ikke psykisk svag, som du siger du er i øjeblikket, men syg).

Jeg arb. på kontoret i et støttecenter for voksne med sindslidelser, - og vi har også brugere som ligner dig og mig fuldstændigt, - som har barn/børn og en ægtefælle,- men lige pludselig bliver de alligevel indlagt på psyk, - og ugen før havde h*n det så godt, at nogle troede h*n var den nye ergoterapeut-studerende.

Vi har andre brugere som ikke har mere rent tøj til dem selv og barnet, - men de får ikke vasket fordi afløbet er stoppet, og når der kommer en for at rense afløbet, tager de ned at træne i stedet for at blive hjemme og lukke op, - fordi "det vil de hellere". Det er jo slet ikke sikkert at du er sådan, - men måske din kontaktperson og kommunen ser nogle signaler?

Jeg siger ikke du er psykisk syg, - for det kan jeg jo ikke vide noget om - men jeg siger at der ER en grund til at kommunen siger som den gør, - og det du fortæller her med at det er svært at klare kommunens behandling af dig psykisk, viser jo også at du måske ikke er helt så stærk som du ønsker at være, - der ER jo også en grund til at du har en kontaktperson, ikke? Det er jo ikke noget alle har.

Jeg kan forstå på dig at du føler at kontaktpersonen er faldet dig i ryggen, - men måske ser han/hun bare noget som du ikke selv kan se? Det er jo derfor de er der *S*

Jeg tror da på at langt de fleste forældre kan passe et barn, hvis de får den rette hjælp og støtte, - om du skal have det, kan kun tiden vise, - men jeg går ud fra at du er som forældre er flest; - nemlig at du vil det bedste for dit barn og sætter det over alt andet, og derfor er et ophold på en inst. hvor de vil guide dig i gang og vurdere din forældreevne, det bedste du kan gøre for dit barn.

:O)

Er meget enig!

Du har fuldstændig misfortolket mig, men som du selv skriver kender du mig ikke. Jeg er IKKE psykisk syg, jeg har bare haft mange problemer om ørene, som har gjort mig psykisk "træt", hvis man kan sige det sådan. Sådan har vi alle det indimellem. Mine problemer har bare været forstærket idet jeg har haft en svær baggrund som jeg via. psykolog skulle bearbejde. Dette har jeg gjort.

Jeg har IKKE en kontaktperson LÆNGERE. Dette er en gammel kontaktperson, som havde taget mig ind i hendes familie, så jeg havde en køkkendør at ty til, nu hvor min egen mor er vanskelig at være sammen med i længden.

Jeg kan godt forstår hvorfor mange af jer virker lidt bekymrede, fordi i ikke kender mig. Jeg er ikke som mine forældre - og jeg bliver det heller aldrig. Allerede NU har jeg gået imod statistikken. Jeg har klaret min skole, fået gode karakterer og haft arbejde som leder i en ung alder. Ting som andre unge på min alder ikke engang kan blive. Da jeg var 16 var jeg butiksansvarlig i en dyrehandel. Jeg passede butikken man-lør. Der var KUN mig, ingen andre. Chefen kom så forbi med varer indimellem, som JEG havde bestilt via. fax. Der er ikke mange 16 årige der ville kunne få dette job. Allerede det viser, at jeg er i stand til rigtig mange ting. Ifølge statistikken skulle jeg jo slet ikke være igang med en ungdomsuddannelse. Så skulle jeg være på kontakthjælp for længe siden. Det har jeg aldrig været før, men det er jeg desværre nok nødt til nu, indtil jeg HAR født, for så er der ingen tvivl om, at jeg skal igang med min uddannelse til klinikassistent (må droppe/udsætte at blive tandlæge, da jeg ikke bor i århus eller kbh).

Kan godt være du siger, at kommunen ikke kommer med sådanne uddannelse uden grund. De er sikkert bekymret for mit velfærd idet jeg har haft rigtig meget at tumle med og derfor har været overbelastet i længe, og derfor ikke har fået læst hf på 2 år grundigt nok. MEN der er altså grænser.. At ligefrem råde mig til at få en abort PÅ TRODS AF at jeg havde sagt, at jeg ville beholde det - er flyttet i en 3 værelses lejlighed og planlægger at sætte lejligheden i stand nu. At de så også kommer med denne fordom, at fordi jeg har lidt nogle omsorgssvigt, så er det lig med, at mit barn vil gøre det samme, fordi jeg åbenbart ikke har de færdigheder som kommende mor, når jeg har klaret mig selv meget af tiden. DET ER JO NOGET VÆRRE B*LL SH*T! Jeg har 6 søskende, forskellige mødre/fædre. Deres måder at opdrage/opfostre børn på har jeg da også kendskab til. Jeg synes ikke man kan drage en parrallel på den måde. Det er grotesk i mine øjne. Desuden burde de også liiiiiiige tænke på at der er en far i billedet. Hans forældre fejler intet, heller ikke ham selv.

Det værste er, at jeg rent faktisk ER blevet 19 år. Jeg har boet selv knap 4 år. Har været til psykolog et par år, for at bearbejde (lære og forstå) min fortid og leve med den nu. Så på det punkt er jeg kommet videre med mit liv og ser fremad.. Men når kommunen så kommer og skal blande sig, dømme mig og nærmest forventer, at jeg ikke magter opgaven som mor, så mister jeg min styrke, for så skal jeg starte forfra i kampen om at "blive normal".

Hvornår havde de mon så tænkt sig, at jeg "må" blive mor? Når jeg er 35?!

Jeg har grædt det meste af dagen pga. måden jeg blev behandlet på og alle de ting jeg har skulle sætte i perspektiv lige pludselig... Men nu er jeg blevet stærk igen. Jeg vil snakke med en sagsbehandler, når de indkalder mig, på en voksen måde. Jeg vil prøve at lade min vrede blive derhjemme. Simpelthen sige til dem, at jeg forstår deres bekymring i form af arv og miljø, men at jeg er ved at bryde den sociale arv og allerede er godt på vej. At jeg trods jeg har haft nogle psykiske problemer, så ser jeg fremad nu og at det kun er positivt for mig blive mor, da jeg opnår lykken ved at danne min helt egen familie - og for første gang føler mig hjemme et sted. Jeg vil spørge ind til, hvad de havde planlagt af hjælpemuligheder til mig, og hvis det fx. er en mødregruppe for unge, siger jeg ja til muligheden, men hvis de vil anbringe mig på et hjem, når jeg lige har født, så siger jeg nej tak.

Jeg glæder mig stadigvæk til at bringe den lille til verden. Til at give den en god og tryg opvækst. Jeg glæder mig også til jeg får en uddannelse, så jeg er økonomisk sikret.

Om ikke andet kan jeg også altid gøre karriere indenfor Netto, idet jeg allerede er "opgraderet" til leder i denne koncern...

Jeg har alle døre åbne for mig, og jeg er sikker på at jeg træffer det rigtige valg, ved at beholde både faren og barnet.

Jeg skulle lige tygge på den besked jeg fik. Det var hårdt at få smidt i hovedet, men nu må jeg bare holde hovedet oppe og modbevise dem.

Zeta skriver:

Jeg har læst alle indlæggene og er blevet påvirket...

Først vil jeg gerne fastslå at INGEN myndighed, læge eller personale, må opfordre dig - direkte som inddirekte - til abort. De må kun oplyse, støtte og hjælpe. Det er simpelthen dybt kritisabelt det du er udsat for! Jeg syntes at du er blevet pålagt et umenneskelig pres og ualmindelig dårlig behandling. det er dybt skamfuldt, men det er vel bare dagens Danmark ano 2009.

Derfor vil jeg opfordre dig til at kontakte Mødrehjælpen omgående. De har alle resourcerne til at støtte dig og hjælpe dig med den "kamp" som kommunen åbenbart har igangsat imod dig.

Personligt ville jeg gå efter de personer du har været i dialog med, således at de kan sættes på plads, for de har åbenbart misforstået deres arbejde og indhold. Især den måde de forvalter den magt og indflydelse de har på.

Du skal også gøre det af hensyn til andre efter dig, du er sikkert ikke den første og heller ikke den sidste. Og som bekendt er det bedste forsvar et frontalangreb.

Men igen, se at kontakt Mødrehjælpen, der er kontaktinfo her i dette link.
De yder personlig, telefonisk (anonym) rådgivning og både kan og vil hjælpe dig.

Held og lykke
C

Er ikke inde i alt det der, men må de ikke opfordre til abort hvis de mener der er stor mulighed for tvangsfjernelse ved fødslen?? For at undgå at udsætte mor og barn for dette??

Skriver ikke at det er det der sker i denne sag -OVERHOVEDET..

Men alle skriver til trådstarter at man ikke kan tvinge hende til abort -hvillket jeg er enig i- men de kan jo tvangsfjerne ved fødslen, hvis de har grundlag for det...

Men svær situation at råde i, for jeg synes lidt med mit kendskab til de danske kommune er der -desværre- på børneområde sker lidt for lidt, så det undre mig at de synes du skal have abort pga. din barndom, der burde være mere i det fra deres side, men det siger du jo der ikke er, så det virker helt hen i vejret for mig, det de gør..

Men held og lykke.. Snak med din læge om det..

Stumpen skriver:



Er ikke inde i alt det der, men må de ikke opfordre til abort hvis de mener der er stor mulighed for tvangsfjernelse ved fødslen?? For at undgå at udsætte mor og barn for dette??

Skriver ikke at det er det der sker i denne sag -OVERHOVEDET..

Men alle skriver til trådstarter at man ikke kan tvinge hende til abort -hvillket jeg er enig i- men de kan jo tvangsfjerne ved fødslen, hvis de har grundlag for det...

Men svær situation at råde i, for jeg synes lidt med mit kendskab til de danske kommune er der -desværre- på børneområde sker lidt for lidt, så det undre mig at de synes du skal have abort pga. din barndom, der burde være mere i det fra deres side, men det siger du jo der ikke er, så det virker helt hen i vejret for mig, det de gør..

Men held og lykke.. Snak med din læge om det..

Det er nemlig også helt hen i vejret..
Min sagsbehandler var ny på jobbet, måske derfor hun opførte sig så umenneskeligt overfor mig pr. telefon. Hun har jo intet kendskab til mig ud over hvad hun kan læse sig til og de papirer der er der er et par år gamle, fordi min tidligere kontaktperson ikke "huskede" at opdatere min sag.

De mener, at fordi min opvækst har været skidt, så er jeg ikke i stand til at blive en god mor uden deres indblanding. Det mener jeg ikke er sandt.

Vil gerne lige understrege at jeg fik tildelt en kontaktperson fordi jeg flyttede selv som 15 årig. Ikke af nogen anden grund.. Og trods jeg har haft hende, har jeg klaret mig selv. Hun blandede sig ikke i mit liv dengang. Passese mig selv. Måske lidt for meget. Så kommunen har selv været med til at svigte mig.. Men jeg har klaret den super godt indtil nu. Er kun blevet stærkere af det

Jeg forstå godt, at du er gal på kommunen, men det bedste er at tage i mod deres hjælp end at kæmpe i mod. Det vil kun skade dig mere en det vil gavne hvis du kæmper imod.

Med en opvækst som din er der mange ting som virker normalt fordi det altid har været sådan, men der er mange ting som ligger dybt i en og ting man gør som bestemte handlings mønstre m.m, som kan være med til at kommunen bliver bekymret.

At kæmpe med en social arv er ikke nemt og det vil være en del af dig, altid... Men det er ikke ens betydning med at man bliver en dårlig mor.
Men hvis man ikke er klar eller opmærksom på hva det er man har at kæmpe imod, er sandsynligheden stor for at man føre mønstret vidre, uden endligt at ønske det.

Jeg ved hva jeg snakker om, er selv vokset om med en psykisksyg mor og en alkoholisk far... Jeg var også overbevist om at jeg var klar og ville blive en god mor, da jeg vente min den første, i en aldre af 17 år... Men jeg var ikke forberet på alle de følser og bekyminger der fulgte med i rollen som mor.... Hvilket resulteret i en efter fødsels reaktion, som jeg stadigvæk den dag i dag 10 år efter kæmper med....

Så tænk dig godt om og tag i mod den hjælp du kan få...
Alt held og lykke her fra
Mor.sander
ps. du skal være mere en velkommen til at skrive til mig uden for debatten

Smukkert skriver:



Min mor kan hjælpe mig i små mængder.
Min far kan ikke hjælpe.


Ellers har jeg nogle fantastiske svigerforældre og nogle onkler osv.
Også nogle gode venner..

Sødeste Maiken!
Sikke noget lort hva!?
Jeg forstår ikke du skriver at du har nogle fantastiske svigerforældre? Det er kun et par dage siden du var ved at brække dig over din "kæreste", hans brok og han og hans forældres konstante sigen I ikke skulle have den lille bebs? Har det ændret sig?
Jeg synes slet ikke det er fair det her!!! Men må give de fleste andre herinde ret i at det selvfølgelig er DIT valg, men at det vel er fint at tage imod al den hjælp du kan, så du kan give dem øretæver ved at klare det hele selv!?
For selvfølgelig bliver du fantastisk mor! .. Nu har vi jo så også talt lidt i privaten, og jeg tvivler slet ikke på at du er klar til opgaven!!! Men synes bestemt du skal overveje alle dine muligheder grundigt og få talt med alle der er at tale med, om hjælp, selvom du ikke nødvendigvis behøver den!!!!!!
Håber du finder ud af det hele søde!!
knuser herfra...