Nærmest tvunget til at fjerne barnet :'''''''''''''''''(

Eva skriver:



Om du var 40 år ville "de blande sig" hvis de mente der var risiko for barnets hebred og trivsel. Sådan er det bare vores samfund er skruet sammen og hellere obs på en for meget end en for lidt.
Du føler dig angrebet hele tiden, og jeg kan godt forstå det.....men det er ikke hensigten.
knus..

Hvis jeg aldrig får "lov til" at have et normalt liv uden deres indblandinger.. Jamen hvorfor fanden så være til altså?
Så har kampen jo aldrig en ende...

Tut skriver:

kom lige på en lille tanke:

Hvordan er dine forældre i dag?

Vil de kunne hjælpe dig og støtte dig?

Min mor kan hjælpe mig i små mængder.
Min far kan ikke hjælpe.


Ellers har jeg nogle fantastiske svigerforældre og nogle onkler osv.
Også nogle gode venner..

Smukkert skriver:



Hvis jeg aldrig får "lov til" at have et normalt liv uden deres indblandinger.. Jamen hvorfor fanden så være til altså?
Så har kampen jo aldrig en ende...

Jamen dit liv er vel normalt nu og før og senere selvom "de blander sig"...det er jo ikke fordi du har et unormalt liv eller er unormal at de gør det...men der er en frygt for at du ikke magter rollen som mor og den skal de tage alvorligt...heldigvis.
Jeg synes det er godt de gør det og hvis du selv indeni mener du er som du beskriver så kan en flok mennesker vel ikke få dig til at opgive alt...

Det er jeg glad for at høre. Det betyder jo også meget at man kan få hjælp.

Svigerforældre er lige så meget værd som egne forældre synes jeg - de er lige så meget farmor og farfar til barnet som dine forældre er mormor og morfar.

Det burde kommnunen jo også tage med i deres tanker, at du har en støtte (selvom det ikke er dine egne forældre)

Eva skriver:



Jamen dit liv er vel normalt nu og før og senere selvom "de blander sig"...det er jo ikke fordi du har et unormalt liv eller er unormal at de gør det...men der er en frygt for at du ikke magter rollen som mor og den skal de tage alvorligt...heldigvis.
Jeg synes det er godt de gør det og hvis du selv indeni mener du er som du beskriver så kan en flok mennesker vel ikke få dig til at opgive alt...

Jo, de kan desværre godt påvirke mig, for så stærk er jeg ikke blevet psykisk endnu idet jeg lige har flyttet rundt fra haderslev til århus til haderslev, ikke har fået læst hf godt nok til at kunne gå op til eksamen og står i en situtaion uden en tryg base. Dog noget der kan blive løst indenfor en måneds tid.. men LIGE NU er jeg meget svag.. og derfor rammer det mig så hårdt.

Smukkert skriver:



Jo, de kan desværre godt påvirke mig, for så stærk er jeg ikke blevet psykisk endnu idet jeg lige har flyttet rundt fra haderslev til århus til haderslev, ikke har fået læst hf godt nok til at kunne gå op til eksamen og står i en situtaion uden en tryg base. Dog noget der kan blive løst indenfor en måneds tid.. men LIGE NU er jeg meget svag.. og derfor rammer det mig så hårdt.

Og alt det du her skriver viser jo hvorfor kommunen bekymrer sig...de vil jo passe på dig og jeg må indrømme at som du reagerer og som du skriver her, så ville jeg som kontaktperson også være meget bekymret.
Hvorfor har du ikke passet din HF?? skal du igang igen, forfra eller??
Kan fortælle dig at det bestemt ikke er nemmere at få alt til at hænge sammen som enlig mor og da slet ikke hvis man er psykisk sårbar.
Held og lykke...
Eva,

Jeg var selv 19 år og har klaret det fantastisk . Jeg fik oveni købet en med særlige behov.!

Hvis du gerne vil have det barn og du og din kæreste er sammen nu, så synes jeg du skal sige det til kommunen. Forlanger de du skal på et hjem så de kan observere dig, sp tag af sted!!!! kæmp! vis dem at du kan! at du har styr på det du gør, mener, tror.

Vis dem at DU bryder statestikken!

du kan!!!! Hop op og fald ned på hvad kommunene mener, hvis DU mener du kan klare din baby og fortæl dem det!

Husk det er bedre at kæmpe for noget man rigtig gerne vil, end at komme sig over noget man føler man er tvunget til.

Held og lykke
Sisse

Jeg bliver rørt over, hvad du skriver. Jeg tror du har rigtig meget godt i dig, som mor! Helt sikkert. Min egen mor brød den sociale arv og jeg har fået en tryg opvækst... Hun var også 19 år og havde endda kun kendt min far en enkelt måned, inden de lavede mig Såååee... det gik da fint!!

Problemet som jeg ser det, er ikke at de blander sig. Problemet, er at rigtig mange unge piger, der får børn er bange for at få fjernet barnet... Derfor er der mange der IKKE beder om eller modtager den hjælp de har brug for og slider sig selv ned. - Du har jo ovenikøbet en kæreste og dejlige svigerforældre, som du skriver, - det er jo FANTASTISK!!!

jeg syntes bestemt du skal beholde barnet... Jeg tror bestemt IKKE du skal være bange for at de tager barnet fra dig. - hvor mange børn er der ikke derude, der har det FUCKING elendigt, som ikke bliver fjernet???... Så at de er obs på dig, skal du måske tage som noget positivt, hvis du kan - jeg ved godt at det er svært og kan være svært! MEN - Det er vigtigt for det barn du har i maven, at du beholder det, når du føler at du har kærlighed nok i dit liv til det!!!

Ligeså snart de ser at du er en god og sund mor, så er det jo ingen problemer nogen steder!...

Men det er godtnok en omgang følelsemæssigt at gå igennem, når du også er gravid og hormonel...

KRAM

Zafir skriver:

Jeg bliver rørt over, hvad du skriver. Jeg tror du har rigtig meget godt i dig, som mor! Helt sikkert. Min egen mor brød den sociale arv og jeg har fået en tryg opvækst... Hun var også 19 år og havde endda kun kendt min far en enkelt måned, inden de lavede mig Såååee... det gik da fint!!

Problemet som jeg ser det, er ikke at de blander sig. Problemet, er at rigtig mange unge piger, der får børn er bange for at få fjernet barnet... Derfor er der mange der IKKE beder om eller modtager den hjælp de har brug for og slider sig selv ned. - Du har jo ovenikøbet en kæreste og dejlige svigerforældre, som du skriver, - det er jo FANTASTISK!!!

jeg syntes bestemt du skal beholde barnet... Jeg tror bestemt IKKE du skal være bange for at de tager barnet fra dig. - hvor mange børn er der ikke derude, der har det FUCKING elendigt, som ikke bliver fjernet???... Så at de er obs på dig, skal du måske tage som noget positivt, hvis du kan - jeg ved godt at det er svært og kan være svært! MEN - Det er vigtigt for det barn du har i maven, at du beholder det, når du føler at du har kærlighed nok i dit liv til det!!!

Ligeså snart de ser at du er en god og sund mor, så er det jo ingen problemer nogen steder!...

Men det er godtnok en omgang følelsemæssigt at gå igennem, når du også er gravid og hormonel...

KRAM

Tak for dit indlæg.

Det er jo egentlig min tidligere kontaktperson der nu vender mig ryggen.
Hun siger, at når jeg har haft en svær barndom og lidt nogle omsorgssvigt, så vil jeg føre det videre til mit barn, ubevidst - fordi jeg ikke VED hvordan man skal opfostre et barn... BULL SHIT!
Bare fordi jeg har haft en svær barndom, så er jeg ikke komplet UVIDENDE vel !?
Hun mener jeg skal på et hjem. Tænk engang.. Denne kontaktperson har haft mig hjemme hos hende privat hver mandag.. Og så vender hun mig ryggen på den måde og anklger mig for at blive en dårlig mor, hvis ikke jeg får noget hjælp.
Det er sårende. Hun er ikke engang ansat hos kommunen længere....

Jeg vil prøve at snakke med faren om det idag og høre hvad han siger til det hele.

Jeg vil hvertfald ikke blive anbragt på et hjem med en nyfødt og blive vurderet!

jeg er enig med Zafir.

Du har så meget godt i dig og du har virkelig tænkt over tingene.
Du virker ikke usikker på rollen som mor eller på opbakningen fra din svigerfamilie og din mor.
Du er over 18 år og myndig. Men stadig ung..
Og sidst men ikke mindst.. De kan ikke tvinge dig til at vælge barnet fra.

Jeg blev selv mor som 19 årig og selv om man er nogenlunde forberedt og indstillet på situationen, så er den aldrig helt det samme alligevel.
jeg havde ikke haft et spædbarn i hænderne før eller havde haft med børn at gøre. Det har du, så din bagage er langt bedre end min var..
Jeg havde lidt det omvendte problem. Fordi jeg valgte at tage uddannelse mens jeg boede på mødrehjælpen og havde samtidig 2 jobs for at få det til at hænge sammen, så havde jeg, i kommunens øjne, jo ikke brug for nogen form for hjælp. Så det var virkelig svært at få dem i snak. Jeg kunne jo klare mig selv.

Informer evt. kommunen om hvad du gør og hvilke beslutninger du har taget. Spørg evt. om hvilken hjælp de kan tilbyde dig og kan de ikke tilbyde noget som du syntes virker fornuftigt. Så tag en snak med lægen om dine bekymringer og om hvordan det påvirker dig psykisk i den forkerte retning. Ikke dit liv, eller din fortid.. men kommunens indblanding.. Og fortæl at du har taget beslutningen og at du ved hvad det indebærer. Bed evt. om at få en snak med en sp inden..

Vis dem at du ikke lader dig knække... Nogle gange kan vi ikke komme fri fra vores fortid, uden at den overhaler os først.