Nærmest tvunget til at fjerne barnet :'''''''''''''''''(

Smukkert skriver:



Jeg kan godt se logikken i det du mener.. Og logikken i måden kommunen reagerer på.. men jeg kender mig selv og mine evner utrolig godt.. og får det værre af, at blive låst fast i mine elendigheder og blive dømt og holdt øje med /hjulpet. For mig er det ikke nogen hjælp, tværtimod.

Hvis jeg havde været i tvivl om hvordan jeg ville blive som mor, så havde jeg heller ikke beholdt det. Jeg er ikke egoistisk og bare babyglad.

Jeg tænker, at det også bliver godt for mig, at starte min egen lille familie og opnå lykken på den måde. At blive mor mener jeg, er det største man kan opnå.. Man man skal være klar til det - og det føler jeg, at jeg er.

Selvfølgelig er der nogen ting jeg ikke ved hvad er normalt.. Hvornår børn skal i seng, have lommepenge, hvornår de må det ene og det andet.. men disse ting er noget jeg finder ud af.. Disse ting kan jeg også SELV læse mig til herinde fx.

Hvornår de skal spise hvad osv lærer man jo ved JM eller SP.

At opdrage og elske mit barn på den rigtige måde ved jeg godt. Jeg kan se hvordan min mor behandler mine søskende.. og jeg kan se det er så forkert. Det er vigtig at lytte til sit barn og opdrage det på en ordenligt måde.. Ikke råbe og skrige eller være egoistisk, men dog stadig være fast i sine holdninger, så barnet ikke vokser op forvirret..
osv. osv. osv..

Sådan havde jeg det også inden jeg fik den første,...og jeg har endda ikke din bagage med mig. Men det er altså ikke bare lige at tage vare på et barn og om du vil det eller ej, så vil du blive holdt øje med, fordi du err i risikogruppen.
Men du har to valg...du kan samarbejde, eller modarbejde kommunen.
Men brug din energi rigtigt, den får du brug for...
De bedste tanker ønsker for dig men især for dit kommende barn...

En kommune kan ikke dømme dig på den baggrund du har..
Jeg er vokset op med alkoholiker forældre og har set 100 gange min mor få tæsk af min stedfar..

TRO MIG...!
Jeg kommer ALDRIG til at drikke og har aldrig haft en kæreste der har slået mig..
Selvfølgelig drak jeg før i tiden og gik i byen, men gør det ikke mere.. Det siger heller ikke min mand noget at drikke..

Ved godt mange selv falder i, men både min søster og jeg, er blevet stikmodsat.
Hader faktisk at være sammen med fulde mennesker og hvis vi er hos min mor og stedfar, tager vi altid hjem hvis de bliver fulde..

Det med at dømme folk for at være for unge til at få børn er noget fis, når man er 19 år.
Vi kan jo ikke alle være 40 år før vi får børn vel (hvilket jeg mener er for sent)

Men men men, kan måske godt forstå kommunen vil beskytte dig og barnet..
er forkert hvis de siger du skal have en abort, men har du sagt til dem, du virkelig ønsker det barn?
Måske du skulle samarbejde med dem i stedet for og vende det til noget positivt.. Ved godt det kan være svært og du føler dig overvåget på en måde, men som sagt så tror jeg det er for at passe på dig, med alle de ting du har været igennem..

Eva skriver:



Sådan havde jeg det også inden jeg fik den første,...og jeg har endda ikke din bagage med mig. Men det er altså ikke bare lige at tage vare på et barn og om du vil det eller ej, så vil du blive holdt øje med, fordi du err i risikogruppen.
Men du har to valg...du kan samarbejde, eller modarbejde kommunen.
Men brug din energi rigtigt, den får du brug for...
De bedste tanker ønsker for dig men især for dit kommende barn...

Jeg magter ikke at kæmpe imod min baggrund en gang til....

Så jeg har to valg.
Beholde det og kæmpe imod alle (kun mig selv der rent faktisk glæder mig)
Fjerne det og kæmpe med den beslutning.

Mit liv ER en kamp.
Jeg er træt af at kæmpe.

Jeg magter ikke at kæmpe imod min baggrund en gang til....

Så jeg har to valg.
Beholde det og kæmpe imod alle (kun mig selv der rent faktisk glæder mig)
Fjerne det og kæmpe med den beslutning.

Mit liv ER en kamp.
Jeg er træt af at kæmpe.

Klart jeg synes det er unfair af din kontaktperson at "tale" sådan til dig.

Men som de andre også skriver så vil de det bedste for dig.

tror du måske ikke at det ville være en god ide at tage et møde med din kontaktperson og så fortælle hende én gang for alle, at du VIL beholde barnet, og at de ikke kan få dig til at skifte mening og så hører dem hvad de har af hjælpemidler som de kan tilbyde sig som mor.

Ikke at du SKAL tage i mod hjælpen, men det er vel meget rart at have i baghovedet hvad man kan få af hjælp hvis det skulle blive aktuelt.

Smukkert skriver:



Jeg magter ikke at kæmpe imod min baggrund en gang til....

Så jeg har to valg.
Beholde det og kæmpe imod alle (kun mig selv der rent faktisk glæder mig)
Fjerne det og kæmpe med den beslutning.

Mit liv ER en kamp.
Jeg er træt af at kæmpe.

Sådan er det og måske netop derfor at kommunen går ind...fordi det er en kamp at leve med en hård baggund.
Jeg håber du klarer det, men det er bestemt ikke den bedste vej du vælger, hvis du spørger mig.

Men vi harf alle et valg...fortiden kan vi ikke ændre, men vores fremtid præger vi selv og vælger hvordan vi vil se verden.

Knus til dig...håber der er nogen til at tage hånd om det, du virker som om du har brug for det...

Jeg forstår dig godt, Smukkert.
Jeg kan da lige forestille mig hvordan jeg ville have det ved at skulle bo på sådan et hjem med min lille nyfødte... Og at skulle høre på at det kan du ikke klare osv. Det ville jeg slet ikke bryde mig om. Ikke når jeg er normalt og rigtigt godt fungerende. Ellers tak.
Men det ser ud til at der ikke er anden udvej for dig lige nu. Du må simpelthen bide tænderne sammen og gå igennem det. Og vise dem at du kan.
Og så tænke på at de gør det for at beskytte dit lille barn. Så må du vise dem at der ikke er behov for deres beskyttelse.
Men jeg kan f..... godt forstå at du bare vil leve et normalt liv, når du nu har gjort det i 4 år helt af dig selv.
Og det er rigtig flot at du nedbryder den sociale arv. Det kræver virkelig mod og styrke. Så du må bare kæmpe videre og smile imens. Ved godt at det er nemt at sige... Men har ikke andre råd til dig..

Tanker fra Helle.

Tut skriver:



Klart jeg synes det er unfair af din kontaktperson at "tale" sådan til dig.

Men som de andre også skriver så vil de det bedste for dig.

tror du måske ikke at det ville være en god ide at tage et møde med din kontaktperson og så fortælle hende én gang for alle, at du VIL beholde barnet, og at de ikke kan få dig til at skifte mening og så hører dem hvad de har af hjælpemidler som de kan tilbyde sig som mor.

Ikke at du SKAL tage i mod hjælpen, men det er vel meget rart at have i baghovedet hvad man kan få af hjælp hvis det skulle blive aktuelt.

Min tidligere kontaktperson siger at jeg har ret til at sige nej til hjælpen, men at det blot vil gøre det værre..

Så jeg føler mig tvunget til en abort, idet jeg ikke tror jeg magter at kæmpe imor arv og miljø en gang til.. Jeg har ikke lavet andet i så mange år.

Jeg synes det er urimeligt de blander sig nu, hvor jeg er 19 år!

BellaT skriver:

Jeg forstår dig godt, Smukkert.
Jeg kan da lige forestille mig hvordan jeg ville have det ved at skulle bo på sådan et hjem med min lille nyfødte... Og at skulle høre på at det kan du ikke klare osv. Det ville jeg slet ikke bryde mig om. Ikke når jeg er normalt og rigtigt godt fungerende. Ellers tak.
Men det ser ud til at der ikke er anden udvej for dig lige nu. Du må simpelthen bide tænderne sammen og gå igennem det. Og vise dem at du kan.
Og så tænke på at de gør det for at beskytte dit lille barn. Så må du vise dem at der ikke er behov for deres beskyttelse.
Men jeg kan f..... godt forstå at du bare vil leve et normalt liv, når du nu har gjort det i 4 år helt af dig selv.
Og det er rigtig flot at du nedbryder den sociale arv. Det kræver virkelig mod og styrke. Så du må bare kæmpe videre og smile imens. Ved godt at det er nemt at sige... Men har ikke andre råd til dig..

Tanker fra Helle.

Sikke et dejligt indlæg at få.. Du kan rigtigt sætte dig ind i mine tanker og følelser.. Tak, det hjalp at få lidt opbakning på den måde.

kom lige på en lille tanke:

Hvordan er dine forældre i dag?

Vil de kunne hjælpe dig og støtte dig?

Smukkert skriver:



Min tidligere kontaktperson siger at jeg har ret til at sige nej til hjælpen, men at det blot vil gøre det værre..

Så jeg føler mig tvunget til en abort, idet jeg ikke tror jeg magter at kæmpe imor arv og miljø en gang til.. Jeg har ikke lavet andet i så mange år.

Jeg synes det er urimeligt de blander sig nu, hvor jeg er 19 år!

Om du var 40 år ville "de blande sig" hvis de mente der var risiko for barnets hebred og trivsel. Sådan er det bare vores samfund er skruet sammen og hellere obs på en for meget end en for lidt.
Du føler dig angrebet hele tiden, og jeg kan godt forstå det.....men det er ikke hensigten.
knus..