Nærmest tvunget til at fjerne barnet :'''''''''''''''''(

Eva skriver:



Men kommunen har deres grunde og de vil bare passe på det lille uskyldige barn...jo mere du kæmper imod jo værre bliver det. Det er ikke billigt for samfundet at sætte alt det i stand omkring observation og ikke mindst at fjerne et barn, så de gør det ikke uden en grund og bestemt ikke for at genere dig.
Jeg kender ikke hele din historie, men jeg kender til systemet og de fjerner ikke børn uden grund, men de holder øje hvis de mener der er en grund til det.

Så om du vil det eller ej, så vil de være der hele tiden....for at HJÆLPE dig.
At bryde en negativ arv er et hårdt arbejde og ikke mindst som meget ung enlig mor. Det er ikke en opgave der lykkedes for alle og derfor er de meget obs på dig.
De vil dit barn og dig det bedste,,,tag imod og glæd dig over at vi har et sådan system i DK, det redder en del børn og forældre.
Drømmen om en lille lækker baby i den fine barnevogn og med sødt tøj på...den lille familie...den er desværre meget mere virkelig med gylp, græd, bekymringer og frustrationer også..

Knus Eva..

Jeg har 6 søskende, som jeg endda også har passet som lille, så jeg VED GODT det ikke er lyserødt!

Jeg er godt klar over, at det ikke nytter at trodse kommunen, MEN jeg ved ikk om jeg er stærk nok til at skulle kæmpe for at blive accepteret som at være normal. De bygger deres bekymringer på arv og miljø.. hvilket ikke er fair i min situation, når jeg er fyldt 19, scorer gode karakterer, har haft fast arbejde som leder i netto osv, osv.

Jeg ved ikke om jeg er i stand til at kæmpe længere i mit liv. Jeg har jo ikke lavet andet.. På et tidspunkt er nok bare nok. Jeg vil ønske jeg var født i kernefamilie, så jeg ikke skulle dømmes nu.
Jeg føler mig lidt opgivende lige nu

Mebach skriver:



Undskyld mig, men jeg forstår simpelthen ikke du mener de OVERVÅGER mv.
Prøv da at vende det til noget positivt:
Du har faktisk MULIGHEDEN for at få hjælp.
Sæt dog pris på at vi lever i et land, hvor vi kan få hjælp.

Og indse at du selv er et produkt af "den sociale arv.
-Det lyder hårdt når jeg skriver det sådan, det er ikke min mening at ville lyde hård, men du må også se realiteterne i øjnene.
Chancerne for at du viderebringer denne negative sociale arv, er store.
DERFOR synes jeg det er fantastisk at du overhovedet får muligheden for at bo kortvarigt et sted, hvor personalet vil gøre alt for at hjælpe.

Synes bestemt du skal håndhæve din ret til at få barnet, men synes bestemt også du så skal række hånden frem for at få den hjælp de nu engang tilbyder dig.

Enig.

Mebach skriver:



Undskyld mig, men jeg forstår simpelthen ikke du mener de OVERVÅGER mv.
Prøv da at vende det til noget positivt:
Du har faktisk MULIGHEDEN for at få hjælp.
Sæt dog pris på at vi lever i et land, hvor vi kan få hjælp.

Og indse at du selv er et produkt af "den sociale arv.
-Det lyder hårdt når jeg skriver det sådan, det er ikke min mening at ville lyde hård, men du må også se realiteterne i øjnene.
Chancerne for at du viderebringer denne negative sociale arv, er store.
DERFOR synes jeg det er fantastisk at du overhovedet får muligheden for at bo kortvarigt et sted, hvor personalet vil gøre alt for at hjælpe.

Synes bestemt du skal håndhæve din ret til at få barnet, men synes bestemt også du så skal række hånden frem for at få den hjælp de nu engang tilbyder dig.

forstår hende heller ikk , hun tror de bare fjerner barnet på det hjem , de hjælper , jeg skal de ned for og se hvad jeg skal ha hjlæp til , ssys det er så dejligt ,

Ja, jeg kan godt høre der er nogen der ikke forstår hvad jeg mener.

I er heller ikke i min situation. Det bedste for mig, er at få lov til bare at være normal og blive fri af kommunen. Psyksik ødelægger det mig, at jeg skal være plaget af arv og miljø.

Smukkert skriver:



Jeg har 6 søskende, som jeg endda også har passet som lille, så jeg VED GODT det ikke er lyserødt!

Jeg er godt klar over, at det ikke nytter at trodse kommunen, MEN jeg ved ikk om jeg er stærk nok til at skulle kæmpe for at blive accepteret som at være normal. De bygger deres bekymringer på arv og miljø.. hvilket ikke er fair i min situation, når jeg er fyldt 19, scorer gode karakterer, har haft fast arbejde som leder i netto osv, osv.

Jeg ved ikke om jeg er i stand til at kæmpe længere i mit liv. Jeg har jo ikke lavet andet.. På et tidspunkt er nok bare nok. Jeg vil ønske jeg var født i kernefamilie, så jeg ikke skulle dømmes nu.
Jeg føler mig lidt opgivende lige nu

Det har stor betydning hvad man kommer fra...desværre og det må da være virkelig frustrerende, men det er nu det du har med her i livet.
Når kommunen ser og oplever en ung kvinde med din baggrund vælge at få barn alene i så ung en alder, så skal de være opmærksomme...du har pga din baggrund på PAPIRET alle muligheder for at fejle og det ses tit, desværre.
Hvis du ser kommunene som "de onde" du skal kæmpe imod, så tror jeg desværre du vælger en vej som er dømt til at mislykkedes.
Hvis du er så velfungerende og sikker på du bliver en god mor for dit barn, så samarbejd alt du kan. Du vil dermed vise at du magter det...den adfærd du udviser over for dem nu, er kun endnu mere med til at bevise for dem at du ikke er klar til at blive mor.
Giver det mening??
Knus Eva..

Smukkert skriver:

Ja, jeg kan godt høre der er nogen der ikke forstår hvad jeg mener.

I er heller ikke i min situation. Det bedste for mig, er at få lov til bare at være normal og blive fri af kommunen. Psyksik ødelægger det mig, at jeg skal være plaget af arv og miljø.

Vi er alle et produkt af arv og miljø og det ændres ikke ved at man bare vil være fred....nej, jeg har heldigvis ikke oplevet det du har, men jeg har set børn af mødre der troede de kunne og da de så stod i det blev det meget meget svært og det var synd for både dem g børnene....vi har alle brug for hjælp ind imellem, jeg har bestemt også haft mit at kæmpe med.
Knus..

Smukkert skriver:

Ja, jeg kan godt høre der er nogen der ikke forstår hvad jeg mener.

I er heller ikke i min situation. Det bedste for mig, er at få lov til bare at være normal og blive fri af kommunen. Psyksik ødelægger det mig, at jeg skal være plaget af arv og miljø.

Jamen, vi forstår dig, MEN vi formår bare at se ud over HER & NU.
Vi er alle enige i at du skal håndhæve din ret til at få det barn, men vi kommer også med gode råd til hvordan du håndterer det mest hensigtsmæssigt, bla. ved at tage imod hjælp fra kommunen.
Prøv nu at tage imod vores råd, med åbent sind.
Vi er ikke ude på at nedgøre dig på nogen måde.

Eva skriver:



Det har stor betydning hvad man kommer fra...desværre og det må da være virkelig frustrerende, men det er nu det du har med her i livet.
Når kommunen ser og oplever en ung kvinde med din baggrund vælge at få barn alene i så ung en alder, så skal de være opmærksomme...du har pga din baggrund på PAPIRET alle muligheder for at fejle og det ses tit, desværre.
Hvis du ser kommunene som "de onde" du skal kæmpe imod, så tror jeg desværre du vælger en vej som er dømt til at mislykkedes.
Hvis du er så velfungerende og sikker på du bliver en god mor for dit barn, så samarbejd alt du kan. Du vil dermed vise at du magter det...den adfærd du udviser over for dem nu, er kun endnu mere med til at bevise for dem at du ikke er klar til at blive mor.
Giver det mening??
Knus Eva..

Jeg har boet selv i knap 4 år nu. Jeg er 19, så ung er jeg heller ikke.
Jeg går ikke i byen og har ikke haft lysten til fest og farver i et par år.

Hvor længe er grænsen for hvornår man bliver betragtete som en selvstændig voksen? Hvor gammel skal jeg være, før jeg kan få lov at være normal? Hvornår holder det op?

Alene i telefonen lyttede sagsbehandleren ikke til mig. Hun dømte mig og hun blev VED! Jeg vil bare have lov til at være mig selv. Det har jeg været i knap 4 år. Kommunen var der sku ik da jeg boede alene som 15 årig. Det var en sølle kontakt jeg havde med dem! Først nu er de ih og åh så obs på mig.

Føler bare at min baggrund kommer og indhenter mig igen, nu hvor jeg har lagt den bag mig.. Og jeg føler ikke at jeg magter den modstand og at tage den kamp op en gang til.
Hvis jeg beholder barnet, er det dét jeg bliver tvunget til...

Jeg forstår godt hvorfor arv og miljø er så svær at bryde, når man konstant skal mindes om det.

Smukkert skriver:

Jeg har boet selv i knap 4 år nu. Jeg er 19, så ung er jeg heller ikke.
Jeg går ikke i byen og har ikke haft lysten til fest og farver i et par år.

Hvor længe er grænsen for hvornår man bliver betragtete som en selvstændig voksen? Hvor gammel skal jeg være, før jeg kan få lov at være normal? Hvornår holder det op?

Alene i telefonen lyttede sagsbehandleren ikke til mig. Hun dømte mig og hun blev VED! Jeg vil bare have lov til at være mig selv. Det har jeg været i knap 4 år. Kommunen var der sku ik da jeg boede alene som 15 årig. Det var en sølle kontakt jeg havde med dem! Først nu er de ih og åh så obs på mig.

Føler bare at min baggrund kommer og indhenter mig igen, nu hvor jeg har lagt den bag mig.. Og jeg føler ikke at jeg magter den modstand og at tage den kamp op en gang til.
Hvis jeg beholder barnet, er det dét jeg bliver tvunget til...

Jeg forstår godt hvorfor arv og miljø er så svær at bryde, når man konstant skal mindes om det.

Det handler ikke om hvor meget eller lidt du går i byen, om hvor længe du har boet alene, om du har job eller ej...det er noget der stikker dybere og kommunen vurderer du har brug for hjælp så tag den og vis dem du ikke har eller tag den og nyd du får den.
I virkeligheden handler det om, om du magter at tilsidsesætte dine behov for et barns. Om du kan få en hverdag til at hænge sammen, stimulere dit barn og læse dets signaler.
Mange mødre som har en negativ arv med sig vil så gerne og de gør alt, de kan bare ikke for de har aldrig set det og mærket det på dem selv. Hvis ikke man selv helt naturligt har fået dækket de synlige og usynlge basale behov, så er det meget meget svært selv at kunne dække disse behov hos eget barn...for det er ikke naturligt for en.
Men det kan jo læres hvis det falder en svært og ingen ser ned på en der vil lære og blive bedre..men at smække døren i som et fornærmet barn og ikke vil indse at man måske som enlig mor på 19 år kunne have brug for og godt af hjælp, det vidner ikke om et menneske som kan og vil(set med offentlige øjne)...desværre....
Knus Eva...

Eva skriver:



Det handler ikke om hvor meget eller lidt du går i byen, om hvor længe du har boet alene, om du har job eller ej...det er noget der stikker dybere og kommunen vurderer du har brug for hjælp så tag den og vis dem du ikke har eller tag den og nyd du får den.
I virkeligheden handler det om, om du magter at tilsidsesætte dine behov for et barns. Om du kan få en hverdag til at hænge sammen, stimulere dit barn og læse dets signaler.
Mange mødre som har en negativ arv med sig vil så gerne og de gør alt, de kan bare ikke for de har aldrig set det og mærket det på dem selv. Hvis ikke man selv helt naturligt har fået dækket de synlige og usynlge basale behov, så er det meget meget svært selv at kunne dække disse behov hos eget barn...for det er ikke naturligt for en.
Men det kan jo læres hvis det falder en svært og ingen ser ned på en der vil lære og blive bedre..men at smække døren i som et fornærmet barn og ikke vil indse at man måske som enlig mor på 19 år kunne have brug for og godt af hjælp, det vidner ikke om et menneske som kan og vil(set med offentlige øjne)...desværre....
Knus Eva...

Jeg kan godt se logikken i det du mener.. Og logikken i måden kommunen reagerer på.. men jeg kender mig selv og mine evner utrolig godt.. og får det værre af, at blive låst fast i mine elendigheder og blive dømt og holdt øje med /hjulpet. For mig er det ikke nogen hjælp, tværtimod.

Hvis jeg havde været i tvivl om hvordan jeg ville blive som mor, så havde jeg heller ikke beholdt det. Jeg er ikke egoistisk og bare babyglad.

Jeg tænker, at det også bliver godt for mig, at starte min egen lille familie og opnå lykken på den måde. At blive mor mener jeg, er det største man kan opnå.. Man man skal være klar til det - og det føler jeg, at jeg er.

Selvfølgelig er der nogen ting jeg ikke ved hvad er normalt.. Hvornår børn skal i seng, have lommepenge, hvornår de må det ene og det andet.. men disse ting er noget jeg finder ud af.. Disse ting kan jeg også SELV læse mig til herinde fx.

Hvornår de skal spise hvad osv lærer man jo ved JM eller SP.

At opdrage og elske mit barn på den rigtige måde ved jeg godt. Jeg kan se hvordan min mor behandler mine søskende.. og jeg kan se det er så forkert. Det er vigtig at lytte til sit barn og opdrage det på en ordenligt måde.. Ikke råbe og skrige eller være egoistisk, men dog stadig være fast i sine holdninger, så barnet ikke vokser op forvirret..
osv. osv. osv..