Jeg overvejer at blive hjemmegående

Forsår SLET ikke den tanke med at ville være hjemmegående.....

Hvad er det du tror der "sker" dit barn ved at være i vuggestue/dagpleje ligesom alle andre?

Ønsker du ikke selv at komme ud og få nogle andre indtryk, snakke/møde andre mennesker, så der er noget at bidrage med når manden kommer hjem fra arbejde..... 

tithi skriver:

Min kæreste og jeg har mere eller mindre besluttet at jeg skal gå hjemme når jeg er færdig på barsel til næste år

Det passer med at han så er færdigudlært og dermed vil være i stand til at forsørge os. Vi vil så også gifte os så han kan få mit fradrag (og self fordi vi elsker hinanden - fradraget er bare et dejligt plus). Vi skal også have lavet en ægtepagt omkring pension, sådan at jeg, hvis vi skulle gå fra hinanden, vil få halvdelen af hans optjente pension (hvis jeg går hjemme de næste 10 år, og vi så går fra hinanden, er det jo ikke fair at han får alle pengene).

Jeg har altid ønsket at være hjemmegående, når jeg fik børn. Min kæreste og jeg er enige om at den økonomiske gevinst, der vil være ved at jeg arbejder, ikke kan hamle op med at vi begge vil have mere tid og overskud i hverdagen.

Jeg planlægger som du at deltage i diverse legestuer og andre aktiviteter hvor der indgår andre børn. Jeg har talt med flere dagplejemødre om deres holdning til at gå hjemme med sine børn. De mener alle det er det bedste for barnet, så længe man husker at socialisere barnet på anden vis.

Mht. din bekymring om hvis i går fra hinanden, så kan du jo altid tage en uddannelse til den tid, eller i hvert fald finde et job (det kan jo desværre ikke lade sig gøre at være hjemmegående hvis man er enlig).

Jeg synes dog du bør sikre dig i tilfælde af at forholdet går i stykker. Enten ved at i gifter jer eller at i laver en samlivskontrakt, hvor i begge skriver under på at alt i få/køber i løbet af jeres forhold er fælleseje osv, sådan at din kæreste ikke kan gøre krav på alt bare fordi han har tjent pengene. At være en familie hvor den ene part går hjemme er jo en fælles beslutning, og en beslutning om at begge parter bidrager til husholdningen på hver deres måde, og er lige meget værd selvom det er den ene der hiver pengene hjem.

Hov det blev vist lidt langt

Hvor skønt Jeg har også altid ønsket at gå hjemme, min mor gik også hjemme med mig

Min kæreste er ikke klar til at gifte sig, så det kan vi ikke. Men jeg VED at han ikke kunne finde på at tage møbler osv., det eneste han VIL have er vores dvd'er :b HVIS vi gik fra hinanden, er vores datter nødt til at bo ved mig på grund af hans arbejdstider, og han vil kun det bedste for hende 

Men vil du gå hjemme altid? Eller indtil h*n bliver gammel nok til f.eks. børnehave, eller? Og vil du søge tilskud til pasning af eget barn?

Loa skriver:

Forsår SLET ikke den tanke med at ville være hjemmegående.....

Hvad er det du tror der "sker" dit barn ved at være i vuggestue/dagpleje ligesom alle andre?

Ønsker du ikke selv at komme ud og få nogle andre indtryk, snakke/møde andre mennesker, så der er noget at bidrage med når manden kommer hjem fra arbejde..... 

Min mor gik hjemme med mig, og jeg har ikke taget skade Og der sker jo nok ikke noget med barnet ved at blive passet, men JEG vil gerne være sammen med MIT barn, hun er jo kun lille én gang Jeg elsker weekenderne, hvor jeg har hende hele dagen.

Og jeg ville jo komme ud blandt andre i legestuer, mødregruppe osv. Vil ikke bare sidde inde i vores hjem hele dagen.

Anonym skriver:

Min mor gik hjemme med mig, og jeg har ikke taget skade Og der sker jo nok ikke noget med barnet ved at blive passet, men JEG vil gerne være sammen med MIT barn, hun er jo kun lille én gang Jeg elsker weekenderne, hvor jeg har hende hele dagen.

Og jeg ville jo komme ud blandt andre i legestuer, mødregruppe osv. Vil ikke bare sidde inde i vores hjem hele dagen.

Tja, jeg forstår det stadig ikke..... 

Jeg kan godt lige at være ude og føle jeg bidrager til samfundet....

Loa skriver:

Tja, jeg forstår det stadig ikke..... 

Jeg kan godt lige at være ude og føle jeg bidrager til samfundet....

Vi er jo heldigvis allesammen forskellige

Loa skriver:

Forsår SLET ikke den tanke med at ville være hjemmegående.....

Hvad er det du tror der "sker" dit barn ved at være i vuggestue/dagpleje ligesom alle andre?

Ønsker du ikke selv at komme ud og få nogle andre indtryk, snakke/møde andre mennesker, så der er noget at bidrage med når manden kommer hjem fra arbejde..... 

Nogle forældre ønsker at være sammen med deres små børn så meget som muligt. Det synes jeg faktisk er meget forståeligt.

Anonym skriver:

Hvor skønt Jeg har også altid ønsket at gå hjemme, min mor gik også hjemme med mig

Min kæreste er ikke klar til at gifte sig, så det kan vi ikke. Men jeg VED at han ikke kunne finde på at tage møbler osv., det eneste han VIL have er vores dvd'er :b HVIS vi gik fra hinanden, er vores datter nødt til at bo ved mig på grund af hans arbejdstider, og han vil kun det bedste for hende 

Men vil du gå hjemme altid? Eller indtil h*n bliver gammel nok til f.eks. børnehave, eller? Og vil du søge tilskud til pasning af eget barn?

Ja i skal jo også bare gøre hvad der er rigtigt for jer

Jeg tror ikke jeg vil gå hjemme for evigt, men det er på ubestemt tid. Jeg vil ikke ligge mig fast på nogen bestemt tidsperiode, men jeg er da overbevist om at jeg på et tidspunkt skal uddanne mig og ud på arbejdsmarkedet Vi regner med at skulle have mere end et barn, så om jeg vil arbejde når det barn vi venter os nu skal i bh er svært at sige. Vi tager det som det kommer og gør hvad der føles rigtigt for os.

Hvis der er mulighed for tilskud, vil vi da søge det, men vores kommune har desværre ikke et sådant tilbud.

Anonym skriver:

Netop. Jeg "ved" at jeg ikke kommer til at gennemføre det. Og så er det jo bare spild af tid! Jeg kan slet ikke overskue at skulle sidde på min røv en hel dag. 

Puha.. Jeg synes det er en svær beslutning. Det er jo ikke så nemt at ændre mening, hvis hun først er blevet meldt ud af vuggestuen

Så er det da en forbandet spild af tid!! Jeg har ligesom dig heller ikke kunne overskue at skulle sidde på min flade en hel dag i skolen. Jeg har været "hjemmegående" (om man vil) i snart et år nu. Jeg har NYDT det. Men jeg vil jo rigtig gerne have en uddannelse og derfor starter jeg på en erhversuddannelse til september (hvis vi kan finde en dagplejer - ellers må jeg starte til januar 2013). Der er masser af praktik på en erhversuddannelse og derfor kan jeg se frem til 2/3 praktik og 1/3 skole. Dét passer mig ufatteligt godt!
Hvis min kæreste en dag pludselig tjente en masse penge, jamen, så blev jeg sgu hjemmegående for alvor. Men lige nu er planen at spare op til at kunne blive akupunktør - så kan jeg have klinik hjemme :-) Jeg dur nemlig slet ikke til at skulle "ud blandt kollegaer". Jeg forstår udemærket godt, hvorfor du vil være hjemmegående! Og så længe du tager dit barn med ud og opleve andre børn, så vil jeg bare sige: Go for it! ISÆR fordi du ved, du ikke kommer til at gennemføre uddannelsen!

BellaT skriver:

Nogle forældre ønsker at være sammen med deres små børn så meget som muligt. Det synes jeg faktisk er meget forståeligt.

 

Og hvis vi alle gjorde det, hvem skulle så få samfundet til at køre rundt.....

Loa skriver:

Og hvis vi alle gjorde det, hvem skulle så få samfundet til at køre rundt.....

Hehe så er det jo godt at vi alle har forskellige ønsker og behov, så det ikke er alle der gør det.

Hvorfor er der noget i vejen med at gå hjemme?