Jeg overvejer at blive hjemmegående

Det skal lige siges at der faktiask har været undersøgelser om hvordan børn trives ved at være hjemme ved mor og børn der er i vuggestue/dagpleje. undersøgelserne viste at de trivedes lige godt, og de kom ikke bagud. det er hvad undersøgelserne har sagt.

Jeg ville selv gerne være hjemmegående til den tid, og er også gået lidt op i hvordan det ville gå. men så længe barnet får kontakt og udfordringer så ser jeg ikke noget problem i det. 

og mht til uddannelse, så er det jo aldrig forsent at tage sådan en. jeg synes man skal gøre det man føler for. hvis i skulle gå fra hinanden kan man jo altid ændre på tingene. så det skal du da ikke tænke for meget over. gør det der gør dig glad, så er det også nemmere at gøre andre glade det er da i hvert fald noget jeg har lært.

grøn · ært skriver:

Altså, først og fremmest... Så synes jeg det er rigtig dumt at starte på en uddannelse, hvis du kan mærke, at du bare slet ikke orker det (lige nu). Men, hvis det udelukkende er pga. dårlig samvittighed overfor dit barn, så synes jeg du skal tænke dig riiigtig godt om! Dit barn tager absolut ikke skade og så længe du går i skole, er du jo slet ikke væk 37 timer om ugen :-) Dit barn vil altså se dig meget mere, end hvis du havde et arbejde.

Hvis du bare slet ikke orker at skulle i skole nu, så kan du næsten være 100 på, at dropper ud efter kort tid - og det er da spild af su-klip. Dit barn vil nu heller ikke tage skade af at blive holdt hjemme, især ikke, hvis du tager i legestue, til babysvømning osv., hvor det kan komme ud blandt andre børn :-)

Netop. Jeg "ved" at jeg ikke kommer til at gennemføre det. Og så er det jo bare spild af tid! Jeg kan slet ikke overskue at skulle sidde på min røv en hel dag. 

Puha.. Jeg synes det er en svær beslutning. Det er jo ikke så nemt at ændre mening, hvis hun først er blevet meldt ud af vuggestuen

Mrs. skriver:

Det skal lige siges at der faktiask har været undersøgelser om hvordan børn trives ved at være hjemme ved mor og børn der er i vuggestue/dagpleje. undersøgelserne viste at de trivedes lige godt, og de kom ikke bagud. det er hvad undersøgelserne har sagt.

Jeg ville selv gerne være hjemmegående til den tid, og er også gået lidt op i hvordan det ville gå. men så længe barnet får kontakt og udfordringer så ser jeg ikke noget problem i det. 

og mht til uddannelse, så er det jo aldrig forsent at tage sådan en. jeg synes man skal gøre det man føler for. hvis i skulle gå fra hinanden kan man jo altid ændre på tingene. så det skal du da ikke tænke for meget over. gør det der gør dig glad, så er det også nemmere at gøre andre glade det er da i hvert fald noget jeg har lært.

 

Tak Det var sådan noget jeg havde brug for at høre

Anonym skriver:

Ja, som overskriften siger, overvejer jeg at blive hjemmegående. 

Jeg bor sammen med min kæreste og vores datter på 1 år. Det var meningen at jeg skulle igang med en uddannelse, men jeg har bare slet ikke lyst til det. Har det virkelig skidt med at skulle "efterlade" mit barn så mange timer om dagen, og vil MEGET hellere have hende herhjemme. 

Eftersom jeg skulle have været på su, vil det jo ikke være en stor forandring i økonomien. Man kan få knap 3000 til pasning af eget barn, og så ville vi jo spare vuggestuen. 

Min kæreste bakker mig op, og siger at han selvfølgelig ikke vil tvinge mig ud i noget, som jeg ikke vil. (og det kan han jo heller ikke)

Men jeg kan ikke lade være med at tænke "hvad nu hvis..". Hvad hvis mig og kæresten går fra hinaden? Så er 3000 kr jo SLET ikke nok. Hvad hvis vores datter "tager skade" af ikke at se andre børn hver dag? Vil hun blive indadvendt/genert/komme bagud med sin udvikling? 
Jeg ville gå i legestue, til babysvømning og hvad jeg ellers kan finde i vores område, så det er jo ikke sådan at vi bare skulle gå hjemme hele dagen.

Hvad mener I? Kom gerne med gode råd/erfaringer

- Er anonym da min familie ikke ved noget om mine tanker.

Nu vil jeg lige gå uden om børne emnet og tage det op at du ikke har lyst til at tage en uddannelse lige nu.. Tænker hvornår vil du så tage en? Dit barn er jo ikke hjemme resten af dit liv og er ikke lille og hjælpeløs særlig længe - hvad vil du så gøre når den tid kommer? For som tingene jo står nu så har man jo større chance for at få et job hvis man har uddannelse. Og ja som du selv siger, hvad hvis du går fra kæresten på et tidspunkt. Hvor står du så?

Siger ikke du skal lade være med at gå hjemme men syntes du skal tænke over det en gang til Og du skal jo sørge for at dit barn bliver socialiseret ligesom alle andre børn så det kan komme godt til rette med andre børn når det bliver ældre

Chel1992 skriver:

Nu vil jeg lige gå uden om børne emnet og tage det op at du ikke har lyst til at tage en uddannelse lige nu.. Tænker hvornår vil du så tage en? Dit barn er jo ikke hjemme resten af dit liv og er ikke lille og hjælpeløs særlig længe - hvad vil du så gøre når den tid kommer? For som tingene jo står nu så har man jo større chance for at få et job hvis man har uddannelse. Og ja som du selv siger, hvad hvis du går fra kæresten på et tidspunkt. Hvor står du så?

Siger ikke du skal lade være med at gå hjemme men syntes du skal tænke over det en gang til Og du skal jo sørge for at dit barn bliver socialiseret ligesom alle andre børn så det kan komme godt til rette med andre børn når det bliver ældre

Man kan jo "altid" tage en uddannelse. Min mor er f.eks. lige begyndt på en  

Ville jo ikke gå hjemme for altid. Bare 1 - 2 år måske 

Anonym skriver:

Tak Det var sådan noget jeg havde brug for at høre

Godt Håber du vælger det der gør dig glad. og ikke det der virker mest fornuftigt i øjeblikket. kan ende med at det er det andet der er vigtigere.

kan man få 3000 om måneden for at gå hjemme og passe sit eget barn?? er det i alle kummuner??

jeanne-skat skriver:

kan man få 3000 om måneden for at gå hjemme og passe sit eget barn?? er det i alle kummuner??

Det tror jeg. Men jeg ved det ikke Tjek din kommunes hjemmeside

Anonym skriver:

Ja, som overskriften siger, overvejer jeg at blive hjemmegående. 

Jeg bor sammen med min kæreste og vores datter på 1 år. Det var meningen at jeg skulle igang med en uddannelse, men jeg har bare slet ikke lyst til det. Har det virkelig skidt med at skulle "efterlade" mit barn så mange timer om dagen, og vil MEGET hellere have hende herhjemme. 

Eftersom jeg skulle have været på su, vil det jo ikke være en stor forandring i økonomien. Man kan få knap 3000 til pasning af eget barn, og så ville vi jo spare vuggestuen. 

Min kæreste bakker mig op, og siger at han selvfølgelig ikke vil tvinge mig ud i noget, som jeg ikke vil. (og det kan han jo heller ikke)

Men jeg kan ikke lade være med at tænke "hvad nu hvis..". Hvad hvis mig og kæresten går fra hinaden? Så er 3000 kr jo SLET ikke nok. Hvad hvis vores datter "tager skade" af ikke at se andre børn hver dag? Vil hun blive indadvendt/genert/komme bagud med sin udvikling? 
Jeg ville gå i legestue, til babysvømning og hvad jeg ellers kan finde i vores område, så det er jo ikke sådan at vi bare skulle gå hjemme hele dagen.

Hvad mener I? Kom gerne med gode råd/erfaringer

- Er anonym da min familie ikke ved noget om mine tanker.

Min kæreste og jeg har mere eller mindre besluttet at jeg skal gå hjemme når jeg er færdig på barsel til næste år

Det passer med at han så er færdigudlært og dermed vil være i stand til at forsørge os. Vi vil så også gifte os så han kan få mit fradrag (og self fordi vi elsker hinanden - fradraget er bare et dejligt plus). Vi skal også have lavet en ægtepagt omkring pension, sådan at jeg, hvis vi skulle gå fra hinanden, vil få halvdelen af hans optjente pension (hvis jeg går hjemme de næste 10 år, og vi så går fra hinanden, er det jo ikke fair at han får alle pengene).

Jeg har altid ønsket at være hjemmegående, når jeg fik børn. Min kæreste og jeg er enige om at den økonomiske gevinst, der vil være ved at jeg arbejder, ikke kan hamle op med at vi begge vil have mere tid og overskud i hverdagen.

Jeg planlægger som du at deltage i diverse legestuer og andre aktiviteter hvor der indgår andre børn. Jeg har talt med flere dagplejemødre om deres holdning til at gå hjemme med sine børn. De mener alle det er det bedste for barnet, så længe man husker at socialisere barnet på anden vis.

Mht. din bekymring om hvis i går fra hinanden, så kan du jo altid tage en uddannelse til den tid, eller i hvert fald finde et job (det kan jo desværre ikke lade sig gøre at være hjemmegående hvis man er enlig).

Jeg synes dog du bør sikre dig i tilfælde af at forholdet går i stykker. Enten ved at i gifter jer eller at i laver en samlivskontrakt, hvor i begge skriver under på at alt i få/køber i løbet af jeres forhold er fælleseje osv, sådan at din kæreste ikke kan gøre krav på alt bare fordi han har tjent pengene. At være en familie hvor den ene part går hjemme er jo en fælles beslutning, og en beslutning om at begge parter bidrager til husholdningen på hver deres måde, og er lige meget værd selvom det er den ene der hiver pengene hjem.

Hov det blev vist lidt langt

Anonym skriver:

Ja, som overskriften siger, overvejer jeg at blive hjemmegående. 

Jeg bor sammen med min kæreste og vores datter på 1 år. Det var meningen at jeg skulle igang med en uddannelse, men jeg har bare slet ikke lyst til det. Har det virkelig skidt med at skulle "efterlade" mit barn så mange timer om dagen, og vil MEGET hellere have hende herhjemme. 

Eftersom jeg skulle have været på su, vil det jo ikke være en stor forandring i økonomien. Man kan få knap 3000 til pasning af eget barn, og så ville vi jo spare vuggestuen. 

Min kæreste bakker mig op, og siger at han selvfølgelig ikke vil tvinge mig ud i noget, som jeg ikke vil. (og det kan han jo heller ikke)

Men jeg kan ikke lade være med at tænke "hvad nu hvis..". Hvad hvis mig og kæresten går fra hinaden? Så er 3000 kr jo SLET ikke nok. Hvad hvis vores datter "tager skade" af ikke at se andre børn hver dag? Vil hun blive indadvendt/genert/komme bagud med sin udvikling? 
Jeg ville gå i legestue, til babysvømning og hvad jeg ellers kan finde i vores område, så det er jo ikke sådan at vi bare skulle gå hjemme hele dagen.

Hvad mener I? Kom gerne med gode råd/erfaringer

- Er anonym da min familie ikke ved noget om mine tanker.

du skal lytte og tænke over hvad du gerne vil og hvad du mener er bedst for jeres barn..

jeg er selv hjemmegående, i denne kommunne, kan man så ikke få noget, for at passe sit eget barn, men vi kan se hvor meget overskud, der er og den ro der er omkring det hele  alser jeg har på mange punkter været glad for jeg har kunne gå hjemme, med mine børn, og de har ikke været bagud, når de så har kommet i bhv. ka ngodt ske der har været et par ting, de ik har kunnet, feks. manglet lidt ord, men så har de kunnet mange andre ting. feks. bage vde hvad køkkenting hedder og er osv. de hjælper mig med tingene. de kom meget hurtigt med da de kom i bhv. så jeg ville ikke bekymre mig,  og som du siger du vil gå i legestue osv. alser hvis du kan trives med det syns jeg det lyder som en god ide. 

man kan jo altid sige hvis nu og hvad nu hvis.. men hvis ikke du gør et forsøg med at gå hjemme, vil du måske altid sige, hvorfor prøvede jeg ikke og se om det var det som var bedst for os. 

hvis i går fra hinanden, ja så er det du skal tage et job, blive dagpleje, starte på udd. eller andet. 

håber du gør hvad der passer jer bedst 

du er altid velkommen til at skrive en privat besked til mig hvis det