skal vi give skolen en chance til?

Carina1977 skriver:

Ja du siger noget der. Jeg vil i hvert fald tage en god snak med min søn, når han kommer hjem igen på søndag. Han er hos sin far lige nu 

Men jeg ER bare så splittet, for han er så glad for sin klasse, men ikke sin skole.

Men hvis han vil skifte skole, så lytter jeg bestemt også, og reagerer udfra det. Det er jo ham der skal i skole hver dag, og ikke jeg.

Nu er jeg aldrig selv blevet mobbet, men jeg kan sagtens forestille mig, hvilket mareridt det må være. Jeg griber selvfølgelig til handling.....han skal absolut ikke frygte at komme i skole, og han skal ikke rende rundt med alle de her tanker inde i hans lille hoved 

Jeg bliver nødt til at fortælle dig hvordan jeg har oplevet noget der mindre om det du vil gøre og det blev meget værre af det..

Startede i 6 klasse drengene mobbede mig med at jeg var tyk, grim og dum og kunne ikke finde ud af noget.

 Min far tog kontakte til klasselæren, der så snakkede med drengene, det gjorde så bare at de dagen efter i den første pause begyndte at skubbe til mig og se om de kunne sparke benene væk under mig.

 Dette gjorde at min far kontakte lederen af skolen, der så havde en snake med drengene, de lovede at holde op, men nej ugen efter fik de sparket benene væk under mig og jeg endte med at de sparkede mig i ryggen.

Min far kontakte således skole plus forældre og der var en lang snak hvor de undskyldte igen. Men det stoppede ikke, nu tog de bare mine ting fra min taske f.eks en opgave vi skulle aflevere og rev den i stykker, eller smadret mine disketter. sådan stod det på indtil i 9 klasse var slut, så kom jeg på efterskole, det bedste jeg har gjort. Set tilbage nu, ville jeg klart have flyttet skole. Jeg valgte ligelede at læse HHX 1½ time fra hvor jeg boede selvom jeg kunne læse det 20 min fra hvor jeg boede, men ville ikke ned til de drenge igen.

Jeg snakker ikke med nogen af dem og vil aldrig komme til det.

Mi skriver:

 Øv hvor er det bare synd for ham, og fuldstændig uacceptabelt

Du skal helt sikkert have et møde med skoleinspektøren, når du nu har prøvet læreren. I sidste ende er det jo inspektørens ansvar hvordan skolen forholder sig til mobning, og hvilke tiltag man laver.

Et skoleskift kan jo godt være en løsning for nogle børn, og selvom det er urimeligt at det er din søn som skal skifte skole, og ikke mobberne, så kan det stadig godt være den bedste løsning for ham. Dog skal du bare være nogenlunde sikker på at en ny skole/klasse er god nok til ham, så han ikke oplever nederlag igen.

Jeg håber virkelig at de gør noget ved problemet, for intet barn skal være ked af at skulle i skole

Jeg ved i hvert fald hvilken skole jeg skal undgå, for der er en skole her i byen, der har et temmelig dårligt ry, både hvad angår lærere og mobning. Så der skal han i hvert fald ikke hen, hvis det bliver relevant med et skoleskift.

Jeg ved ikke....jeg har længe gået med tankerne om at flytte til en anden by, men har ikke villet gøre det, fordi jeg syntes det ville være synd, hvis Mark skulle skifte skole. Hvis han så alligevel muligvis skal skifte skole, så var det måske nu jeg skulle føre det ud i livet. Måske ville det være godt at komme væk herfra byen, for så er man i hvert fald sikker på at slet ingen kender ham. Hmm jeg ved ikke rigtigt, men det er jo noget jeg kan sidde og overveje, og måske også lufte for Mark, hvis det bliver relevant. Hvis der findes en løsning med hjælp fra skolen, så bliver vi selvfølgelig her hvor vi altid har boet. men jeg skal også tænke på om det ville blive alt alt for mange forandringer for ham, hvis han både skulle flytte til en anden by og skifte skole lige på een gang.

Så det må jeg lige rode lidt rundt med og gøre op med mig selv, hvis det var 

Men måske er der en løsning....det håber jeg virkelig 

Carina1977 skriver:

Jeg ved i hvert fald hvilken skole jeg skal undgå, for der er en skole her i byen, der har et temmelig dårligt ry, både hvad angår lærere og mobning. Så der skal han i hvert fald ikke hen, hvis det bliver relevant med et skoleskift.

Jeg ved ikke....jeg har længe gået med tankerne om at flytte til en anden by, men har ikke villet gøre det, fordi jeg syntes det ville være synd, hvis Mark skulle skifte skole. Hvis han så alligevel muligvis skal skifte skole, så var det måske nu jeg skulle føre det ud i livet. Måske ville det være godt at komme væk herfra byen, for så er man i hvert fald sikker på at slet ingen kender ham. Hmm jeg ved ikke rigtigt, men det er jo noget jeg kan sidde og overveje, og måske også lufte for Mark, hvis det bliver relevant. Hvis der findes en løsning med hjælp fra skolen, så bliver vi selvfølgelig her hvor vi altid har boet. men jeg skal også tænke på om det ville blive alt alt for mange forandringer for ham, hvis han både skulle flytte til en anden by og skifte skole lige på een gang.

Så det må jeg lige rode lidt rundt med og gøre op med mig selv, hvis det var 

Men måske er der en løsning....det håber jeg virkelig 

Ja, han er jo så stor nu, at han skal tages med på råd. Selvfølgelig er det dig som skal tage beslutningen, men han ved jo i stor udstrækning hvad han har brug for.

N&J skriver:

Jeg havde kontakten de børns forældre - vidste jeg ikke hvem deres forældre var, havde jeg krævet et møde på inspektørens kontor med de forældre, så der blev taget hånd om problemet også fremover, og så ville jeg vurdere - hvis mit barn generalt ikke kan lide den skole han går på, så havde jeg skiftet, men ikke før jeg havde haft en alvorssnak med de forældre - jeg ville skamme mig noget så grusomt hvis det var mit barn, og jeg ville tage hånd om det.. 

Ja der skal helt sikkert også snakkes med de forældre....måske ved de slet ikke, at deres børn render rundt og mobber, men også for at have forsøgt at stoppe det. Så kan jeg i det mindste sige til mig selv, at jeg gjorde mit bedste. Mobning er ikke altid nemt at bekæmpe...desværre. Men jeg vil bestemt gøre mit bedste, og få snakket med skole-lederen.

kimfrit skriver:

Puha .... Starkkel lille fyr

Bliver helt trist på hans vegne.

Da min bror var mindre blev han også mobbet, og en dag fik jeg simpelthen nok, så jeg troppede op i frikavateret og bad ham udpege hvem det var. (da jeg selv havde gået på skolen og bor i område endnu, kender jeg de fleste) Og det tog ikke lang tid før jeg "genkendte" 2 af drengene, og som en streng søster gik jeg der over og gav dem et møgfald og sagde hvis jeg noglesinde fandt ud af at de havde sagt bare det mindste til ham igen, så skulle de være helt sikre på at det ikke var skolen jeg dukke op på næste gang

Det virkede i dette tilfælde, men jeg ved ikke om du kan det. Men hvis du ringer til forældrene, så er jeg da også helt sikker på at piben skal få en anden lyd. Jeg tror ikke på at skolen og lærene vil gøre nok, det er også begrænset hvad de kan gøre. Men jeg ville ønske de ville gøre mere for de små guldklumpe !

 

Håber det lyke for jer at finde en løsning

Hold op hvor er du bare en sej storesøster  hatten af for det 

ja forældrene skal helt sikkert have det at vide, og jeg skal også nok finde ud af hvem de er. Jeg er født stædig og giver aldrig op, så der bliver gjort noget.

th skriver:

Jeg bliver nødt til at fortælle dig hvordan jeg har oplevet noget der mindre om det du vil gøre og det blev meget værre af det..

Startede i 6 klasse drengene mobbede mig med at jeg var tyk, grim og dum og kunne ikke finde ud af noget.

 Min far tog kontakte til klasselæren, der så snakkede med drengene, det gjorde så bare at de dagen efter i den første pause begyndte at skubbe til mig og se om de kunne sparke benene væk under mig.

 Dette gjorde at min far kontakte lederen af skolen, der så havde en snake med drengene, de lovede at holde op, men nej ugen efter fik de sparket benene væk under mig og jeg endte med at de sparkede mig i ryggen.

Min far kontakte således skole plus forældre og der var en lang snak hvor de undskyldte igen. Men det stoppede ikke, nu tog de bare mine ting fra min taske f.eks en opgave vi skulle aflevere og rev den i stykker, eller smadret mine disketter. sådan stod det på indtil i 9 klasse var slut, så kom jeg på efterskole, det bedste jeg har gjort. Set tilbage nu, ville jeg klart have flyttet skole. Jeg valgte ligelede at læse HHX 1½ time fra hvor jeg boede selvom jeg kunne læse det 20 min fra hvor jeg boede, men ville ikke ned til de drenge igen.

Jeg snakker ikke med nogen af dem og vil aldrig komme til det.

Det var også det samme med min lillebror....først da han kom på efterskole, havde han det godt. der blev han pludselig den populære, og hans selvtillid voksede selvfølgelig i den periode. Havde han ikke kommet på efterskole i 8. klasse, ved jeg ikke hvordan han ville have haft det idag. Jeg tror absolut ikke han ville være den han er idag, hvis ikke det var fordi han kom på efterskole.

Men nu går min søn så kun i 4. klasse, så det er jo ikke en løsning her. Men ja det ender jo nok med et skoleskift. Det her vil jeg ikke være tilskuer til længere.

Carina1977 skriver:

Ja der skal helt sikkert også snakkes med de forældre....måske ved de slet ikke, at deres børn render rundt og mobber, men også for at have forsøgt at stoppe det. Så kan jeg i det mindste sige til mig selv, at jeg gjorde mit bedste. Mobning er ikke altid nemt at bekæmpe...desværre. Men jeg vil bestemt gøre mit bedste, og få snakket med skole-lederen.

Der er i mit hovedet 3 veje det kan gå hvis man snakker med forældrene, et at de fuldstændig afviser det som mobning og skyder skylden på dig eller dit barn, to at de selvfølgelig tager ansvar for deres barns handlinger og undskylder, tre at de går i forsvarsposition og forsvarer deres dreng, men bagefter går ind og går noget ved problemet, uanset hvad så har du i det mindste gjort noget, så , som du selv skriver, det ikke går ud over andre.. 

N&J skriver:

Der er i mit hovedet 3 veje det kan gå hvis man snakker med forældrene, et at de fuldstændig afviser det som mobning og skyder skylden på dig eller dit barn, to at de selvfølgelig tager ansvar for deres barns handlinger og undskylder, tre at de går i forsvarsposition og forsvarer deres dreng, men bagefter går ind og går noget ved problemet, uanset hvad så har du i det mindste gjort noget, så , som du selv skriver, det ikke går ud over andre.. 

De er da velkomne til at gå i forsvars-position, hvis de så gør noget ved det alligevel  men ja...der vil altid være nogen forældre, der ikke vil erkende, at deres barn kunne finde på at mobbe, så det kan sagtens ende ud i den situation. Men som du skrev, så har jeg da forsøgt at gøre noget.

Jeg vil lige sige tak til jer allesammen fordi i lyttede og kom med gode råd. Jeg har i hvert fald fået noget at tænke på indtil på mandag, og det var rart lige at få luft herinde.

Så tak skal i ha  

SKIFT SKOLE!!!! Hvis din søn selv ønsker det så LYT til ham!

Hvis du har haft fat i skolen og intet nytter, så skal det ikke gå yderligere ud over din søn.

Tro mig, jeg ville ønske at mine forældre havde lyttet til mig dengang jeg ville væk fra min skole...........der er intet sjovt at se tilbage på i min skoletid, mobningen overskygger det hele!!

LYT til din søn!

Knus