skal vi give skolen en chance til?

ja jeg har gået med nogle tanker siden igår aftes....den er helt gal herhjemme 

Igår aftes da min søn kom hjem, virkede han fuldstændig anderledes...slet ikke som den glade dreng jeg er vant til. Han ville bare ligge på sofaen uden rigtig at foretage sig noget. Jeg spurgte ham hele tiden om der var noget galt, om der var sket noget, om han var ked af det. Han blev bare ved med at sige, at han bare var træt.

På et tidspunkt gik han på toilet, og da han havde været derude i temmelig lang tid, spurgte jeg som så mange andre gange, om han sad fast derude  Det er ikke unormalt at han sidder længe derude, for han kan godt finde på at læse mens han er på toilet. Nå men han kommer ud, sætter sig ned og skal til og igang med lektierne, og der brød han så ud i gråd. Og så kunne jeg endelig få at vide, hvad der var galt.

Det viser sig så, at der er nogle 5. klasses drenge, der har haft fat i ham IGEN. Det er sket flere gange, og det har desværre ikke hjulpet, at jeg har haft kontaktet læreren. Denne her gang havde de drenge så kaldt ham for "fede svin" og skubbet voldsomt til ham og truet ham med bank. I min verden ER det her mobning, og det finder jeg mig bare ikke i! Jeg må indrømme jeg er både ked af det og gal....og når nogen behandler ens kæreste eje på den måde, så er det virkelig grimme ord man tænker inde i sit hoved. Jeg har intet tilovers for de drenge, for de er skyld i at min dejlige dreng har det skidt i skolen, og næsten ikke kan overskue andet end sine tanker.

Idag kom han så hjem og sagde at han hadede skolen og at han nu ville skifte skole. Hvis det er det der skal til for at han får det bedre, så gør jeg det også. Man jeg kan bare ikke slippe tanken om, at de børn bare får liv til at mobbe videre...at de måske finder et nyt offer, og ødelægger endnu et barns liv. De skal dælme stoppes, og det burde være dem, der skulle skifte skole og ikke det barn der bliver mobbet.

Men hvad ville I gøre som forælder til et barn der bliver mobbet? Jeg har jo forsøgt mig med læreren. Mon det ville hjælpe at tage en snak med skole-lederen? Eller bør jeg bare give op og undersøge mulighederne for et skoleskift?

Og undskylder lige mit vredesudbrud, men når det gælder ens børn, så kommer følelserne nemt til at sidde udenpå 

Jeg tænker på at kontakte børnenes forældre evt?

-og hvis det så ikke lykkedes, så ville jeg lade ham skifte skole.
Helt 100.
Det kan godt være at de så bare finder et nyt mobbeoffer, og det er self surt, men så er din dreng i det mindste "reddet" fra det.
Jeg ville ikke være martyr på min søns vejne, når det gælder hans fremtidige psykiske tilstand

-Jeg er selv tidligere mobbeoffer, og det kan virkelig sætte sine spor.

Held og lykke med det. Jeg føler virkelig med din dreng.

Ejjj, hvor er det bare ikke i orden altså.... Stakkels din lille skat!!

Ehm... Hvis du kunne få fat i børnenes forældre og forklare dem hvad det er deres børn gør ved dit barn så kunne det være at DE kunne tage fat i dem.... Er det en mulighed?

Har jo ikke skolebørn endnu, men jeg frygter virkelig at Silas skulle blive mobbet og jeg ville blive edderrasende hvis der var nogle der mobbede min dreng!

 

Nu har jeg ikke selv et barn på den alder. Men jeg har selv været "mobbeoffer" i de små klasser fordi jeg vejede lidt mere end de andre og var tidligere udviklet end hvad de var.

HELDIGVIS flyttede jeg så faktisk skole og by efter det år hvor det var værst. Men dog den klasse jeg endte i der var en skid meget bedre.

Så flyttede vi by igen (altså vi flyttede ikke pga. mobning ) og jeg endte på den mest perfekte skole nogensinde. Efter jeg var startet der kom der en elev i min klasse som også havde været mobbeoffer i flere år hvor hendes forældre havde snakket med både lærer og inspektør osv. og det hjalp aldrig.

Så af egne erfaringer og historier havde jeg nok flyttet mit barn til en anden skole med det samme. Men hvis nu I er glade for selve skolen og lærerne kunne det måske være et forsøg at snakke med skole lederen? Og så bare være OBS på om der bliver gjort noget  Det er nemlig ikke sjovt at blive kaldt fed hver dag..

Jeg har selv oplevet det samme. Det var dog drengene fra min klasse der sparkede og slog mig.. Senere, efter vi er blevet ældre er vi venner og de har fortalt de gjorde det fordi de kunne lide mig. MEN FUCK DET VAR GRIMT!!!!!

Jeg ville som forælder troppe op på skolen og tage en snak med skoleinspektøren. Først uden din dreng og derefter kan man så trække drengen med ind i det. De knægtrøve skal STOPPES!

HVis den bedste løsning for din dreng er at flytte ham så gør det. Men du skal stadig have fat i den inspektør. Det er bare ikke iorden det der!!!

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg ville som forælder troppe op på skolen og tage en snak med skoleinspektøren. Først uden din dreng og derefter kan man så trække drengen med ind i det. De knægtrøve skal STOPPES!

HVis den bedste løsning for din dreng er at flytte ham så gør det. Men du skal stadig have fat i den inspektør. Det er bare ikke iorden det der!!!

ved ikk om det er bedst for din søn at skifte skole men kan fortællé dig at jeg ved hvad din søn går igennem jeg skiftet desværre først skole i 8 klasse og det var det bedste for mig og id jeg havde gjort det før,

 

Lad ham ikke blive et sted hvor han bliver mobbet.... nu er jeg ikke helt klar over hvor lang tid det har stået på, men din drengs selvtillid og selvværd, vil dale meget hvis han bliver der...

Er det en stor eller lille skole? Jeg selv har gået på 9 forskellige folkeskoler, og jeg har altid fortrukket de små skoler... (det virkede som om lærerne var mere seriøse) Men tænk meget over det... en skole flytning kan både være til det gode og det dårlige...

Det gode er, at han får mulighed for en ny start, og at han slipper for "mobberne"

Den dårlige er, at han skal ind i en ny klasse hvor han skal "kæmpe" sig til sin rolle i klassen. For der hvor han kommer hen, er der allerede klikker, og rollefordelt... Jeg har desværre prøvet at den eneste rolle der var tilbage, var den stille pige, der blev udelukket af alle legene... det var hårdt når man gik der i 4 år...

håber du finder den rigtige beslutning og måske den rigtige skole... og det er bare IKKE I ORDEN at din søn bliver mobbet... Så må du som mor give lærerne ordentlig besked, og RÅBE HØJT OG måske UHØFLIGT hvis de ikke tager sagen alvorligt....

 

Kan bare blive så gal over sådan noget her...

du får lige en med på vejen...

Hilsen den super rasende Mor, der bare IKKE tolere mobning af nogen art...

Carina1977 skriver:

ja jeg har gået med nogle tanker siden igår aftes....den er helt gal herhjemme 

Igår aftes da min søn kom hjem, virkede han fuldstændig anderledes...slet ikke som den glade dreng jeg er vant til. Han ville bare ligge på sofaen uden rigtig at foretage sig noget. Jeg spurgte ham hele tiden om der var noget galt, om der var sket noget, om han var ked af det. Han blev bare ved med at sige, at han bare var træt.

På et tidspunkt gik han på toilet, og da han havde været derude i temmelig lang tid, spurgte jeg som så mange andre gange, om han sad fast derude  Det er ikke unormalt at han sidder længe derude, for han kan godt finde på at læse mens han er på toilet. Nå men han kommer ud, sætter sig ned og skal til og igang med lektierne, og der brød han så ud i gråd. Og så kunne jeg endelig få at vide, hvad der var galt.

Det viser sig så, at der er nogle 5. klasses drenge, der har haft fat i ham IGEN. Det er sket flere gange, og det har desværre ikke hjulpet, at jeg har haft kontaktet læreren. Denne her gang havde de drenge så kaldt ham for "fede svin" og skubbet voldsomt til ham og truet ham med bank. I min verden ER det her mobning, og det finder jeg mig bare ikke i! Jeg må indrømme jeg er både ked af det og gal....og når nogen behandler ens kæreste eje på den måde, så er det virkelig grimme ord man tænker inde i sit hoved. Jeg har intet tilovers for de drenge, for de er skyld i at min dejlige dreng har det skidt i skolen, og næsten ikke kan overskue andet end sine tanker.

Idag kom han så hjem og sagde at han hadede skolen og at han nu ville skifte skole. Hvis det er det der skal til for at han får det bedre, så gør jeg det også. Man jeg kan bare ikke slippe tanken om, at de børn bare får liv til at mobbe videre...at de måske finder et nyt offer, og ødelægger endnu et barns liv. De skal dælme stoppes, og det burde være dem, der skulle skifte skole og ikke det barn der bliver mobbet.

Men hvad ville I gøre som forælder til et barn der bliver mobbet? Jeg har jo forsøgt mig med læreren. Mon det ville hjælpe at tage en snak med skole-lederen? Eller bør jeg bare give op og undersøge mulighederne for et skoleskift?

Og undskylder lige mit vredesudbrud, men når det gælder ens børn, så kommer følelserne nemt til at sidde udenpå 

Det er bare ikke i orden!! Og hvor er det bare synd for din dreng.

 

Jeg synes bestemt at du skal tage fat i inspektøren på mandag. Vær hård, og bed ham om at tage en snak med de pågældene drenge og deres forældre, og fortæl ham at du forventer handling og opfølgning med det samme. Giv evt din dreng en fridag på mandag, så han kan få lidt rum og luft.

Sådan ville jeg ihvertfald starte med at gribe det an. Mener at man skal udgå et skoleskift, da de her "bøller" jo så bare finder et nyt offer. Man må stå sammen og bekæmpe det med hård hånd! Det må ALDRIG accepters af en inspektør, at det finder sted, og slet ikke i så grov stil som din dreng har været udsat for.

Hvis ikke inspektøren straks tager sig af det, må du følge op, og ligge pres på ham/hende.

Noneother skriver:

Jeg tænker på at kontakte børnenes forældre evt?

-og hvis det så ikke lykkedes, så ville jeg lade ham skifte skole.
Helt 100.
Det kan godt være at de så bare finder et nyt mobbeoffer, og det er self surt, men så er din dreng i det mindste "reddet" fra det.
Jeg ville ikke være martyr på min søns vejne, når det gælder hans fremtidige psykiske tilstand

-Jeg er selv tidligere mobbeoffer, og det kan virkelig sætte sine spor.

Held og lykke med det. Jeg føler virkelig med din dreng.

Tusind tak skal du have 

Jeg må jo prøve på at finde ud af, hvem det var. Min søn vidste ikke, hvad de hed....men hvis nu jeg hiver fat i lederen, så kan det være de kan finde ud af hvem det er med min søns hjælp. Og så må jeg få snakket med de forældre, evt. med skolelederen, for så kan de måske bedre se alvoren af det.

Jeg vil bare ikke lukke øjnene for det her. Jeg er aldrig selv blevet mobbet, men min lillebror blev voldsomt mobbet i 6 år. Og ja man bliver ødelagt af det  Min lillebror reagerede med vredesudbrud, og lod det virkelig gå ud over mig. Min søn reagerer så blot på den måde, at han lukker sig ind i sig selv, og det er bare slet slet ikke sundt, at rende rundt med alle de tanker helt alene.