skal vi give skolen en chance til?

Babymor2010 skriver:

Det er i den grad mobing - og det skal stoppes 

Jeg tænker at du skal have fat i skoleinspektøren, eller forældrene måske? 

Jeg er selv et mobbeoffer, så jeg ved lige præcis hvad din guldklump går igennem - og det er ikke sjovt 

Øv, jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, hvis Isabella kom hjem og fortalte det... 

 

Ja det er rigtig hårdt, og man får sådan en øv-følelse indeni og en vrede. Ja det er svært at forklare 

er ked af at høre du er blevet mobbet  og jeg synes det er skræmmende så mange der her i tråden, fortæller at de selv er blevet mobbet. Øv at det skal være sådan 

Jeg kan ikke bare forlade tråden uden at sende en !

Det, du beskriver, er mit største mareridt: At mine børn en dag kommer hjem fra skole på den måde gang på gang....

Jeg var også en af dem, som blev mobbet dagligt. Hos mig slog det også indover, så jeg tror først, at det var efter, at jeg var voksen, at mine forældrer blev klar over omfanget. Jeg husker, at jeg tryglede om at få lov til at skifte skole, men de mente min far var at løbe fra problemerne, så det kom ikke på tale. En anden fra skolen blev flyttet på grund af de samme problemer. Jeg var så misundelig!

Hvis mine børn bliver udsat for dette en dag, kommer jeg absolut til at kræve, at skolen tager det alvorligt og griber ind. Hvis de ikke er i stand til/villige til at få bugt med problemet, så er det skoleskifte, som bliver løsningen. Jeg vil ikke lade mine børn gå igennem det helvede på jord hver dag! Til gengæld tror jeg også, at den bedste løsning er, hvis mobberne bliver afdækket, udstillet og stoppet. Det tror jeg både de selv og deres ofre lærer mest af.

Det har altid undret mig, at enkelte skoler hellere overser denne slags problemer end gør noget ved dem.

Uanset, jeg tror, det er skoleledelsen, du skal have fat i. Siden det ikke er børn fra klassen, der er snak om, kan det måske være vanskeligt for hans lærer, at  gøre så meget på egenhånd.

Lykke til med det hele. Det er godt, at din dreng fik det fortalt!!!

 

Carina1977 skriver:

Ja det er rigtig hårdt, og man får sådan en øv-følelse indeni og en vrede. Ja det er svært at forklare 

er ked af at høre du er blevet mobbet  og jeg synes det er skræmmende så mange der her i tråden, fortæller at de selv er blevet mobbet. Øv at det skal være sådan 

Ja, det er faktisk ret skræmmende der er så mange  

Tror desværre at forældrene til børn der mobber ikke er til at snakke med. Tror ikke de ville fatte det. Så jeg ville uden tvivl skifte skole med det samme!! Det handler også om at din søn ikke skal miste sin selvtillid og selvværd.. Håber du får din søn ind på en skole som har en mobbe politik og som slår hårdt ned på det! For intet barn skal mobbes overhovedet! Det er det væreste psykiske tortur der eksistere og kan præge barnet resten af livet. Jeg oplevede desværre også mobning på egen krop og jeg vil kun have min datter ind på en skole med en klar mobbe politik og som slår hårdt ned. Jeg har desværre ikke megen tiltro til særligt folkeskolerne, selvf. Er der mange gode, jeg har bare aldrig oplevet en. Så vi har også besluttet allerede nu hvilken skole vores datter skal på baseret på mobbe politikken og på karakterene ( det sidste er dog vigtigst for kæresten ) Jeg skal som sagt bare sikre mig så godt jeg nu kan at mine børn ikke bliver mobbet ever! Det er nok en af de ting jeg frygter mest udover selvf. Alvorlig sygdom og at jeg skulle miste dem. Så ville helt klart skifte skole med det vuns. kram

Først og fremmest skal du give din dejlige søn en stor kram fra mig, og fortæl ham at han ikke er alene, og det er ikke ham den er gal med 

Jeg blev selv mobbet i 6 år i folkeskolen, og ingen gjorde noget som helst

Jeg prøvede noget lignende med min søn, hvor hele klassen stort set blev tyraniseret af en dreng. Der var foskellige episoder, hvor drengen den ene gang, gav min søn en knytnæve i hovedet, og min søn fik hjernerystelse Jeg talte med lærerne, lederen og forældre, der alle lovede bod og bedring. Det kulminerede en dag, hvor min søn ringede hjem fra skolen, og han græd helt vildt. Hele frikvarteret havde denne dreng jagtet min søn, og til sidst havde skubbet til min søn mens de løb, så han havde voldsomme hudafskrabninger. Efterfølgende sparkede knægten min søn mens han lagde ned.

Jeg kørte ind på skolen, og tog min søn i hånden. og marcherede(det gjorde jeg sgu med stil) ing på lederen kontor. Jeg fortalte ham, at fra dags dato var min søn udmeldt fra deres skole, og at alt rummelighed var slut fra min side

 

Min søn var lettet derefter

Carina1977 skriver:

ja jeg har gået med nogle tanker siden igår aftes....den er helt gal herhjemme 

Igår aftes da min søn kom hjem, virkede han fuldstændig anderledes...slet ikke som den glade dreng jeg er vant til. Han ville bare ligge på sofaen uden rigtig at foretage sig noget. Jeg spurgte ham hele tiden om der var noget galt, om der var sket noget, om han var ked af det. Han blev bare ved med at sige, at han bare var træt.

På et tidspunkt gik han på toilet, og da han havde været derude i temmelig lang tid, spurgte jeg som så mange andre gange, om han sad fast derude  Det er ikke unormalt at han sidder længe derude, for han kan godt finde på at læse mens han er på toilet. Nå men han kommer ud, sætter sig ned og skal til og igang med lektierne, og der brød han så ud i gråd. Og så kunne jeg endelig få at vide, hvad der var galt.

Det viser sig så, at der er nogle 5. klasses drenge, der har haft fat i ham IGEN. Det er sket flere gange, og det har desværre ikke hjulpet, at jeg har haft kontaktet læreren. Denne her gang havde de drenge så kaldt ham for "fede svin" og skubbet voldsomt til ham og truet ham med bank. I min verden ER det her mobning, og det finder jeg mig bare ikke i! Jeg må indrømme jeg er både ked af det og gal....og når nogen behandler ens kæreste eje på den måde, så er det virkelig grimme ord man tænker inde i sit hoved. Jeg har intet tilovers for de drenge, for de er skyld i at min dejlige dreng har det skidt i skolen, og næsten ikke kan overskue andet end sine tanker.

Idag kom han så hjem og sagde at han hadede skolen og at han nu ville skifte skole. Hvis det er det der skal til for at han får det bedre, så gør jeg det også. Man jeg kan bare ikke slippe tanken om, at de børn bare får liv til at mobbe videre...at de måske finder et nyt offer, og ødelægger endnu et barns liv. De skal dælme stoppes, og det burde være dem, der skulle skifte skole og ikke det barn der bliver mobbet.

Men hvad ville I gøre som forælder til et barn der bliver mobbet? Jeg har jo forsøgt mig med læreren. Mon det ville hjælpe at tage en snak med skole-lederen? Eller bør jeg bare give op og undersøge mulighederne for et skoleskift?

Og undskylder lige mit vredesudbrud, men når det gælder ens børn, så kommer følelserne nemt til at sidde udenpå 

Jeg ville uden tvivl skifte skole

Carina1977 skriver:

Det var også min plan at informere hans lærer om det. vi har det ok med hinanden på sådan lærer/forældre basis, og jeg har aldrig nogensinde givet udtryk overfor hende, at hun ikke gør det godt nok som lærer. Men den der med at løse konflikter, har jeg ikke haft held med, og jeg er godt klar over at det er en svær opgave, men som forælder, vil man bare ikke lukke øjnene i for det.

Så jeg henvender mig selvfølgelig først til læreren, og så tager jeg kontakt til skole-lederen derefter.

Du skal og må bestemt ikke lukke øjnene og bare håbe på det bedste - jeg kan følge dig 100 procent. Det er bare god stil - og fornuftigst - også at kontakte læreren, men det vil du jo også. Og så håber jeg, skolen vælger at forfølge sagen, finde mobberne og give den hele armen, evt. med inddragelse af mobbernes forældre.

Jeg krydser fingre for, at alt ender godt, og at du finder en afklaring omkring, hvad der videre skal ske.

Stjernestoev skriver:

Dine indlæg er bare sådan en fornøjelse at læse. Man kan altid tage noget af dem med i fremtiden! Så tak fordi at jeg må læse med.

Tusind tak, det var sødt af dig.

Carina1977 skriver:

ja jeg har gået med nogle tanker siden igår aftes....den er helt gal herhjemme 

Igår aftes da min søn kom hjem, virkede han fuldstændig anderledes...slet ikke som den glade dreng jeg er vant til. Han ville bare ligge på sofaen uden rigtig at foretage sig noget. Jeg spurgte ham hele tiden om der var noget galt, om der var sket noget, om han var ked af det. Han blev bare ved med at sige, at han bare var træt.

På et tidspunkt gik han på toilet, og da han havde været derude i temmelig lang tid, spurgte jeg som så mange andre gange, om han sad fast derude  Det er ikke unormalt at han sidder længe derude, for han kan godt finde på at læse mens han er på toilet. Nå men han kommer ud, sætter sig ned og skal til og igang med lektierne, og der brød han så ud i gråd. Og så kunne jeg endelig få at vide, hvad der var galt.

Det viser sig så, at der er nogle 5. klasses drenge, der har haft fat i ham IGEN. Det er sket flere gange, og det har desværre ikke hjulpet, at jeg har haft kontaktet læreren. Denne her gang havde de drenge så kaldt ham for "fede svin" og skubbet voldsomt til ham og truet ham med bank. I min verden ER det her mobning, og det finder jeg mig bare ikke i! Jeg må indrømme jeg er både ked af det og gal....og når nogen behandler ens kæreste eje på den måde, så er det virkelig grimme ord man tænker inde i sit hoved. Jeg har intet tilovers for de drenge, for de er skyld i at min dejlige dreng har det skidt i skolen, og næsten ikke kan overskue andet end sine tanker.

Idag kom han så hjem og sagde at han hadede skolen og at han nu ville skifte skole. Hvis det er det der skal til for at han får det bedre, så gør jeg det også. Man jeg kan bare ikke slippe tanken om, at de børn bare får liv til at mobbe videre...at de måske finder et nyt offer, og ødelægger endnu et barns liv. De skal dælme stoppes, og det burde være dem, der skulle skifte skole og ikke det barn der bliver mobbet.

Men hvad ville I gøre som forælder til et barn der bliver mobbet? Jeg har jo forsøgt mig med læreren. Mon det ville hjælpe at tage en snak med skole-lederen? Eller bør jeg bare give op og undersøge mulighederne for et skoleskift?

Og undskylder lige mit vredesudbrud, men når det gælder ens børn, så kommer følelserne nemt til at sidde udenpå 

Årh hvor er det synd for din dreng!  - lige sådan noget jeg frygter skal ske for min David når han skal i skole om et år!

Jeg har selv skiftet skole fordi jeg blev drillet (vil ikke kalde det direkte mobning - men det kunne det måske vare endt med!) Dråben var da en dreng i min klasse (vi gik i 3. !!!) "afsluttede" en diskussion med "haha - du har bare heller ikke nogen far!" (min far var død 3-4 mdr tidligere )

Jeg gik hjem og sagde til min mor at jeg ville skifte skole! - og det fik jeg lov til. Det var bare det bedste! Jeg faldt hurtigt til og tre af dem er stadig mine bedste veninder i dag!

Gaia skriver:

Tror desværre at forældrene til børn der mobber ikke er til at snakke med. Tror ikke de ville fatte det. Så jeg ville uden tvivl skifte skole med det samme!! Det handler også om at din søn ikke skal miste sin selvtillid og selvværd.. Håber du får din søn ind på en skole som har en mobbe politik og som slår hårdt ned på det! For intet barn skal mobbes overhovedet! Det er det væreste psykiske tortur der eksistere og kan præge barnet resten af livet. Jeg oplevede desværre også mobning på egen krop og jeg vil kun have min datter ind på en skole med en klar mobbe politik og som slår hårdt ned. Jeg har desværre ikke megen tiltro til særligt folkeskolerne, selvf. Er der mange gode, jeg har bare aldrig oplevet en. Så vi har også besluttet allerede nu hvilken skole vores datter skal på baseret på mobbe politikken og på karakterene ( det sidste er dog vigtigst for kæresten ) Jeg skal som sagt bare sikre mig så godt jeg nu kan at mine børn ikke bliver mobbet ever! Det er nok en af de ting jeg frygter mest udover selvf. Alvorlig sygdom og at jeg skulle miste dem. Så ville helt klart skifte skole med det vuns. kram

Der er faktisk rigtigt mange fornuftige forældre, som tager det dybt alvorligt, når de konfronteres med, at deres børn mobber andre. Mobbende børns forældre er ikke hverken værre eller bedre end alle andre forældre, og de fleste bliver både vrede og kede af det, når de hører, hvad deres børn har gjort.

Ingen bryder sig om at høre, at deres barn har gjort noget forkert, og umiddelbart kan man gå i forsvarsposition og fornægte det - men de fleste er faktisk lydhøre, når beskeden er "sevet ind", og samarbejder med skolen om at stoppe det. Men det ER det lange, seje træk at påvirke børn til at ændre adfærd - mobberne kan også føle sig under pres og opleve, at de kun har status, hvis de fortsætter med at tryne andre.