skal vi give skolen en chance til?

Mor og meget mere skriver:

Der er faktisk rigtigt mange fornuftige forældre, som tager det dybt alvorligt, når de konfronteres med, at deres børn mobber andre. Mobbende børns forældre er ikke hverken værre eller bedre end alle andre forældre, og de fleste bliver både vrede og kede af det, når de hører, hvad deres børn har gjort.

Ingen bryder sig om at høre, at deres barn har gjort noget forkert, og umiddelbart kan man gå i forsvarsposition og fornægte det - men de fleste er faktisk lydhøre, når beskeden er "sevet ind", og samarbejder med skolen om at stoppe det. Men det ER det lange, seje træk at påvirke børn til at ændre adfærd - mobberne kan også føle sig under pres og opleve, at de kun har status, hvis de fortsætter med at tryne andre.

 

Det er meget muligt, men jeg har nok bare været uheldig at opleve at forældre vender det blinde øje til og ikke anerkender at deres barn har eller kan gøre noget galt. men da dejligt hvis disse drenges forældre vil gøre noget ved det. Jeg kunne dog frygte at mobberiet ville blive værre bagefter..men håber da jeg tager fejl

wamse skriver:

Først og fremmest skal du give din dejlige søn en stor kram fra mig, og fortæl ham at han ikke er alene, og det er ikke ham den er gal med 

Jeg blev selv mobbet i 6 år i folkeskolen, og ingen gjorde noget som helst

Jeg prøvede noget lignende med min søn, hvor hele klassen stort set blev tyraniseret af en dreng. Der var foskellige episoder, hvor drengen den ene gang, gav min søn en knytnæve i hovedet, og min søn fik hjernerystelse Jeg talte med lærerne, lederen og forældre, der alle lovede bod og bedring. Det kulminerede en dag, hvor min søn ringede hjem fra skolen, og han græd helt vildt. Hele frikvarteret havde denne dreng jagtet min søn, og til sidst havde skubbet til min søn mens de løb, så han havde voldsomme hudafskrabninger. Efterfølgende sparkede knægten min søn mens han lagde ned.

Jeg kørte ind på skolen, og tog min søn i hånden. og marcherede(det gjorde jeg sgu med stil) ing på lederen kontor. Jeg fortalte ham, at fra dags dato var min søn udmeldt fra deres skole, og at alt rummelighed var slut fra min side

 

Min søn var lettet derefter

Super mor du er Det var nemlig helt sikkert det rigtige du gjorde. Det er nok også sådan det ender her, for jeg frygter godt nok at det her bare fortsætter 

Men jeg kan jo håbe på det bedste 

Endnu en der er blevet mobbet....det bliver sgu mere og mere skræmmende, og giver mig en fornemmelse af, at det enten er meget svært at komme til livs, eller at skolerne bare vender det blinde øje til.

Det er så skrækkeligt sådan noget 

Her har det eskaleret over en kort periode...i starten var det små kommentarer omkring hans udseende, og nu er det så samtidig gået over i det mere fysiske. Og det får bestemt mine alarmklokker til at ringe. Det begynder at minde så frygteligt meget om dengang min lillebror blev mobbet. Der var der også kun et par stykker der var efter ham til at starte med, men det endte ud med at der til sidst var 20-30 elever der var på nakken af ham....kaldte ham grimme ting, slog ham, kastede sig over ham og rev hans tøj i stykker. Det var virkelig voldsomt. Min lillebror var så præget af det, at han gik til samtaler ved skole-psykologen. Så langt skal det bare ikke gå her....derfor gør jeg noget ved det NU.

DAs mor skriver:

Årh hvor er det synd for din dreng!  - lige sådan noget jeg frygter skal ske for min David når han skal i skole om et år!

Jeg har selv skiftet skole fordi jeg blev drillet (vil ikke kalde det direkte mobning - men det kunne det måske vare endt med!) Dråben var da en dreng i min klasse (vi gik i 3. !!!) "afsluttede" en diskussion med "haha - du har bare heller ikke nogen far!" (min far var død 3-4 mdr tidligere )

Jeg gik hjem og sagde til min mor at jeg ville skifte skole! - og det fik jeg lov til. Det var bare det bedste! Jeg faldt hurtigt til og tre af dem er stadig mine bedste veninder i dag!

Det var godt nok også noget af det ledeste at sige til dig  og du sad jo stadig midt i din sorg  det er jo forfærdeligt og må være enormt hårdt at miste en forælder mens man endnu er et lille barn. og så få sådan en tur oveni med drillerier...puha.

Carina1977 skriver:

Det var godt nok også noget af det ledeste at sige til dig  og du sad jo stadig midt i din sorg  det er jo forfærdeligt og må være enormt hårdt at miste en forælder mens man endnu er et lille barn. og så få sådan en tur oveni med drillerier...puha.

Det var jo det han vidste.... Han var bare en møgunge! SLut prut!  Men godt nok skræmmende at børn kan sige så onde ting (helt bevidst!)  når de er 9 år

 

DAs mor skriver:

Det var jo det han vidste.... Han var bare en møgunge! SLut prut!  Men godt nok skræmmende at børn kan sige så onde ting (helt bevidst!)  når de er 9 år

 

Ja og så er det også bare man tænker, hvorfor gør de det? Jeg har en eller anden ide om at nogen forældre måske ubevidst præger deres børn i en forkert retning. Hvis man nu f.eks. sad under aftensmaden og snakkede ned om en person de måske ikke kunne lide....så tror jeg nemt det kan smitte af på børn i den retning at de bl.a. kunne finde på at mobbe. Børnene kender jo ikke baggrunden på hvad deres forældre sidder og siger, men opfanger jo blot udtalelsen.

Jeg ved ikke....måske jeg er galt i byen. Men jeg tænker også, at man skal passe på med, hvad man bringer op til samtale foran sine børn.

Men altså....blot lige nogle tanker sådan en kedelig søndag eftermiddag 

Carina1977 skriver:

Ja og så er det også bare man tænker, hvorfor gør de det? Jeg har en eller anden ide om at nogen forældre måske ubevidst præger deres børn i en forkert retning. Hvis man nu f.eks. sad under aftensmaden og snakkede ned om en person de måske ikke kunne lide....så tror jeg nemt det kan smitte af på børn i den retning at de bl.a. kunne finde på at mobbe. Børnene kender jo ikke baggrunden på hvad deres forældre sidder og siger, men opfanger jo blot udtalelsen.

Jeg ved ikke....måske jeg er galt i byen. Men jeg tænker også, at man skal passe på med, hvad man bringer op til samtale foran sine børn.

Men altså....blot lige nogle tanker sådan en kedelig søndag eftermiddag 

I nogle tilfælde tænker jeg at mobberen har det skidt - men i det her (og det er ikke fordi det var mig det gik ud over) har jeg meget svært ved at forsøge at finde nogen som helst form for sympati! Det var virkeligt ondt og i min verden utilgiveligt. Jeg hader ham stadig for det - og jeg har faktisk ikke set ham siden 1994, hvor jeg gik ud af den klasse/skole

DAs mor skriver:

I nogle tilfælde tænker jeg at mobberen har det skidt - men i det her (og det er ikke fordi det var mig det gik ud over) har jeg meget svært ved at forsøge at finde nogen som helst form for sympati! Det var virkeligt ondt og i min verden utilgiveligt. Jeg hader ham stadig for det - og jeg har faktisk ikke set ham siden 1994, hvor jeg gik ud af den klasse/skole

Det er da kun naturligt at du hader ham. det er jo sådan en kommentar man aldrig glemmer, og en virkelig ond en af slagsen