jeg er virkelig bange for at få et grimt barn

KaLee skriver:

TS :-) 

Du er stadig i fasen hvor du lige har opdaget at du er gravid. Så selvfølgelig er du stadig ved at vænne dig til tanken om at skulle være mor. Og der kommer alle mulige tanker.

Kan jeg klare det her?

kan jeg tilbyde barnet hvad det behøver? behovsmæssigt på alle områder.

Vil jeg elske mit barn?

Tænk hvis mit barn bliver handicappet?

Tænk hvis mit barn bliver sygt?

Tænk hvis mit barn bliver grimt?

Nogle vil måske stejle over at jeg nævner handicappede og syge børn i det her, men det altså naturligt at tænke over alle aspekter og også være bange for nogle af tingene.

Det er for tidligt til at sige om du kunne være truet af en fødselsdepression... det er som sagt nyt for dig, så tankerne flyver.

Jeg har selv haft mange tanker - også om barnet var grimt. Og han var da ikke det smukkeste barn i verdenen da han blev født, men heller ikke decideret grim :-)
Men jeg var smaskforelsket i ham fra første øjeblik da jeg så ham. Og også inden, men det var på en anden måde, og ikke noget som kom allerede i uge 6.

 til dig - cheer up og se bort fra de (i min optik) ubarnhjertelige kommentarer om at du skulle vente.  

hey du glemte én :

tænk hvis mit barn er en møgunge!!

den var jeg panisk angst for!

Åh sikke noget Alle de bekymringer man gør sig når man er gravid....og de virkelige bekymringer kommer først når barnet er kommet og man frygter alt muligt vil ske de dyrebareste man har i sit liv. Kan fortælle dig, at jeg også håbede på et smukt barn og da jeg har fået min datter med en donor havde jeg også de bekymringer Da jeg så min datter første gang syntes jeg at hun var det smukkeste jeg nogensinde havde set og jeg tålte ikke den mindste kritik. Min datter blev født med to ekstra lillefingre og to ekstra lilletæer, men det var aldrig noget jeg syntes ar et problem. Jeg var dog ret sart når jeg så vildt fremmede menneske kigge på dem og jeg havde lyst til at råbe af dem om at de skulle se MIN DATTER og ikke de ekstra lemmer. Vil også indrømme, at når jeg ser billeder af min nyfødte pige så syntes jeg slet ikke hun var så køn, hahaha Men det er hun nu, min smukke pige. Mit råd til dig er at du skal anerkende de følelser du har men heller ikke dvæle ved dem...nyd din graviditet. Det er starten på den vildeste kærlighedsaffære du nogensinde vil få i livet

Maja88 skriver:

ej men jeg bliver forarget..

ja jeg har også haft tvivl i starten af min graviditet, men jeg har aldrig frygtet at få et grimt barn..

i'm so sorry, men det er mine følelser og tanker

Nu var du den første jeg så som skrev udfra den holdning, så derfor jeg citerede dig. Som jeg også skriver, gælder det alle dem som skriver at hun bør vente.. altså inddirekte opfordre til at få en abort.. 

HELT ÆRLIGT - pga hun har nogle tanker omkring sit kommende barns udseende? Så går man efter min mening i alt for små sko. Man kan ikke tillade sig at opfordre til en abort, pga tvivl og tanker.

Hvis du luftede dine tanker - som måske ikke var så mainstream og rosenrøde som andre - ville du så blive beroliget af ord som "bare ærgeligt, synes du skal vente?"
Egentlig ikke vel.

En ting er at skrive sin ærlige mening.. Men nogle gange kunne folk da godt lige bruge en gang sympati.  

KaLee skriver:

TS :-) 

Du er stadig i fasen hvor du lige har opdaget at du er gravid. Så selvfølgelig er du stadig ved at vænne dig til tanken om at skulle være mor. Og der kommer alle mulige tanker.

Kan jeg klare det her?

kan jeg tilbyde barnet hvad det behøver? behovsmæssigt på alle områder.

Vil jeg elske mit barn?

Tænk hvis mit barn bliver handicappet?

Tænk hvis mit barn bliver sygt?

Tænk hvis mit barn bliver grimt?

Nogle vil måske stejle over at jeg nævner handicappede og syge børn i det her, men det altså naturligt at tænke over alle aspekter og også være bange for nogle af tingene.

Det er for tidligt til at sige om du kunne være truet af en fødselsdepression... det er som sagt nyt for dig, så tankerne flyver.

Jeg har selv haft mange tanker - også om barnet var grimt. Og han var da ikke det smukkeste barn i verdenen da han blev født, men heller ikke decideret grim :-)
Men jeg var smaskforelsket i ham fra første øjeblik da jeg så ham. Og også inden, men det var på en anden måde, og ikke noget som kom allerede i uge 6.

 til dig - cheer up og se bort fra de (i min optik) ubarnhjertelige kommentarer om at du skulle vente.  

Nemlig..Its normal.. Der er intet at frygte

Syntes de der skriver så nedladene burde undskylde for at have påbeduttet dig de tanker TS. Et liv som nygravid byder på tanker man ikke troede man kunne tænke,og mange af de tanker griner man af bagefter. Du skal ikke være bange..Med de tanker du viser så viser du allerede bekymring,en kærlighed til det barn du venter 

KaLee skriver:

Nu var du den første jeg så som skrev udfra den holdning, så derfor jeg citerede dig. Som jeg også skriver, gælder det alle dem som skriver at hun bør vente.. altså inddirekte opfordre til at få en abort.. 

HELT ÆRLIGT - pga hun har nogle tanker omkring sit kommende barns udseende? Så går man efter min mening i alt for små sko. Man kan ikke tillade sig at opfordre til en abort, pga tvivl og tanker.

Hvis du luftede dine tanker - som måske ikke var så mainstream og rosenrøde som andre - ville du så blive beroliget af ord som "bare ærgeligt, synes du skal vente?"
Egentlig ikke vel.

En ting er at skrive sin ærlige mening.. Men nogle gange kunne folk da godt lige bruge en gang sympati.  

Dobbelt op 

nettemor skriver:

hey du glemte én :

tænk hvis mit barn er en møgunge!!

den var jeg panisk angst for!

Jeg mangler en million tanker som kom bare i løbet af min graviditet.. Accepterede tanker og uaccepterede... 

Den med møgungen... Den er så gået i opfyldelse her (til tider) :-P

KaLee skriver:

Nu var du den første jeg så som skrev udfra den holdning, så derfor jeg citerede dig. Som jeg også skriver, gælder det alle dem som skriver at hun bør vente.. altså inddirekte opfordre til at få en abort.. 

HELT ÆRLIGT - pga hun har nogle tanker omkring sit kommende barns udseende? Så går man efter min mening i alt for små sko. Man kan ikke tillade sig at opfordre til en abort, pga tvivl og tanker.

Hvis du luftede dine tanker - som måske ikke var så mainstream og rosenrøde som andre - ville du så blive beroliget af ord som "bare ærgeligt, synes du skal vente?"
Egentlig ikke vel.

En ting er at skrive sin ærlige mening.. Men nogle gange kunne folk da godt lige bruge en gang sympati.  

i min verden har jeg aldrig tænkt på abort.

KaLee skriver:

Jeg mangler en million tanker som kom bare i løbet af min graviditet.. Accepterede tanker og uaccepterede... 

Den med møgungen... Den er så gået i opfyldelse her (til tider) :-P

hehe ja det er alle børn vel men den fyldte godt nok meget her..

men jeg er 100% enig med dig i den her debat. livet som mor og som kommende mor er fyldt med bekymringer. nogle 'reele' og andre mindre 'reele'

I min optik er alle nyfødte grimme - inkl min egen. Han var dælme ikke særlig køn Men det blev han, da rynkerne blev rettet ud. Det med at du er bange for en fød.dep synes jeg du skal tage op med læge og jordmoder. De vil kunne følge dig under din garviditet og efter fødslen. Ang moderfølelsen - så er det noget, der kommer. Ikke alle har den lige så snart de får barnet i armene.

isabellamor skriver:

jeg tror det bedste ville være at du ventede hvorfor sætte et barn i verden hvor du ikke er sikker på om du kan tage dig af dit barn. hvis nu dit barn ikke er kønt i dine øjne, så kan det være du ikke vil kunne klare at tage sig af det som du ville hvis det måske var et kønt barn. 

jeg syntes du skal vente. du lyder ikke til at kunne være en særlig stabil og heller ikke til at være klar til at tilsidesætte nogle af dine egne behov for et barn... 

et barn er ikke noget man sætter ind i verden fordi man bare bliver gravid.. det er derfor der findes aborter.. og jeg syntes i dit tilfælde at det er den eneste rigtige vej at gå for dig.. og jeg syntes du skal tænke dig om inden du bare dyrker sex fremover, for en graviditet er en konsekvens af at dyrke sex.. også selvom man beskytter sig... 

men det er jo dit valg... 

Arhh synes du er liiidt hård i din udmelding....herre Gud havde du aldrig forbudte tanker og bekymringer da du ventede din dreng?