jeg er virkelig bange for at få et grimt barn

Anonym skriver:

Hej alle

Jeg er gravid i 6 uge og det var plantlagt men jeg føler absolut ingen glæde... kun tristhed og bekymringer

Lige da jeg testede positiv var jeg glad men glæden var kort.. allerede dagen efter gik virkeligheden op for mig og så fik jeg da virkelig skidt da jeg pludselig slet ikke føler mig klar

Det er meget få børn jeg synes er søde/kønne og når jeg ser en af dem ønsker jeg mit barn bliver lige så charmerende.. jeg skammer mig over det men jeg er virkelig bange for at få et grimt barn som frastøder mig eller jeg intet føler overfor..

Jeg kan på ingen måde forestille mig livet som mor da jeg føler mig som datter 100 % og har ingen små børn i familien som jeg kan relatere til...

Jeg er bange for at få en fødselsdepression og bange for at skade barnet, da jeg også lider af tvangstanker

bange for jeg aldrig kommer til at elske barnet og alle snakker om ih og åh det er så dejligt at være gravid men det er det absolut ikke når man ingen glæde har og ikke kan føle noget for det der nu er i maven

 

Uanset hvordan dit barn ser ud, er jeg sikker på du vil synes at det er det smukkeste, mest vidunderligeste og flotteste modelbarn i verden! og du vil elske dit barn så højt, at de dumme tanker slet ikke vil strejfe dig når du har født. Op med humøret! du får sikkert et rigtig smukt barn .. 

Jeg tror ikke at du er bange for at få et grimt barn, men jeg tror du er bange for, at du ikke ville kunne elske dit barn. Jeg kan næsten love dig, at uanset hvordan dit barn ser ud, så vil du og kun du altid kunne se det smukke i dit barn

Mit gæt er, at du er skræmt fra sans og samling over alt det her, men det bliver bedre, det kan jeg også næsten love dig

Men det skal være legalt at du siger dine frygt og det du tænker. 

Jeg tror først du forstår de her følelser helt, når dit barn er hos dig, men i løbet af graviditeten, så vil dine følelser modnes.

Tillykke med graviditeten, og selvfølgelig bliver dit barn skønt 

Jeg kan kun sige at jeg håber at du kommer af med sådan en tosset tanke og andre der måske vil komme af samme slags...

Tosset at gå og bekymre sig om sådan noget.. Heller brug tiden på at forbedre dig så du ikke skulle ende med at føre sådan en holdning videre til det skønne barn du selvfølgelig får 

Det var jeg også bange for, og jeg var skam klar til at være mor. Det første jeg sagde da jeg så min søn var "eeej han er jo smuk, var så bange for han ville være grim" Jeg har nemlig altid været en af dem der ikke synes nyfødte var særlig smukke, det har så ændret sig MEGET og falder næsten i stimer når jeg ser babyer nu Tror din frygt er meget almindelig, jeg havde perioder i graviditeten hvor jeg var ovenud lykkelig og andre hvor jeg var ved at dø af skræk, det er den største beslutning i livet, så ville da være underligt hvis man ikke var bare lidt nervøs.

nu får lige et stort

Bare rolig. I dine øjne er jeg sikker på dit barn vil være det smukkeste og mest fantastiske. Et smukt indre betyder altså også langt mere for de fleste vil jeg tro.

Kan sagtens sætte mig ind i alle dine tanker, og jeg tror det er helt normalt. Man er nervøs for ikke at være tilstrækkelig som mor og kvinde og at man ikke kan leve op til alle de skide idealer.. Men ved du hvad? Skid hul i det, og sig til dig selv du er god nok som du er.

Når du begynder at mærke barnet sparke og bevæge sig bliver det mere virkeligt for dig og du får et bånd til det lille væsen. Det er jeg sikker på

Op med humøret igen

Tullen85 skriver:

Det var jeg også bange for, og jeg var skam klar til at være mor. Det første jeg sagde da jeg så min søn var "eeej han er jo smuk, var så bange for han ville være grim" Jeg har nemlig altid været en af dem der ikke synes nyfødte var særlig smukke, det har så ændret sig MEGET og falder næsten i stimer når jeg ser babyer nu Tror din frygt er meget almindelig, jeg havde perioder i graviditeten hvor jeg var ovenud lykkelig og andre hvor jeg var ved at dø af skræk, det er den største beslutning i livet, så ville da være underligt hvis man ikke var bare lidt nervøs.

nu får lige et stort

Uanset om dit barn er grimt, smukt, kønt for andre. Er dit barn for dig altid det smukkeste, skønneste, mest fantastiske og vidunderlige. Og der er ikke noget der kan slå en ud af kurs!!

Jeg har fået nogle kommentarer på begge mine unger, men tror det bunder i misundelse! Og det kan jeg ikk andet end synes er super latterligt!

Anonym skriver:

Hej alle

Jeg er gravid i 6 uge og det var plantlagt men jeg føler absolut ingen glæde... kun tristhed og bekymringer

Lige da jeg testede positiv var jeg glad men glæden var kort.. allerede dagen efter gik virkeligheden op for mig og så fik jeg da virkelig skidt da jeg pludselig slet ikke føler mig klar

Det er meget få børn jeg synes er søde/kønne og når jeg ser en af dem ønsker jeg mit barn bliver lige så charmerende.. jeg skammer mig over det men jeg er virkelig bange for at få et grimt barn som frastøder mig eller jeg intet føler overfor..

Jeg kan på ingen måde forestille mig livet som mor da jeg føler mig som datter 100 % og har ingen små børn i familien som jeg kan relatere til...

Jeg er bange for at få en fødselsdepression og bange for at skade barnet, da jeg også lider af tvangstanker

bange for jeg aldrig kommer til at elske barnet og alle snakker om ih og åh det er så dejligt at være gravid men det er det absolut ikke når man ingen glæde har og ikke kan føle noget for det der nu er i maven

 

Jeg garanterer dig for at dine bekymringer er ubegrundede, for når du ligger med din datter eller søn i armene første gang, vil du føle en kærlighed til det lille væson, som du aldrig har følt før

Anonym skriver:

Hej alle

Jeg er gravid i 6 uge og det var plantlagt men jeg føler absolut ingen glæde... kun tristhed og bekymringer

Lige da jeg testede positiv var jeg glad men glæden var kort.. allerede dagen efter gik virkeligheden op for mig og så fik jeg da virkelig skidt da jeg pludselig slet ikke føler mig klar

Det er meget få børn jeg synes er søde/kønne og når jeg ser en af dem ønsker jeg mit barn bliver lige så charmerende.. jeg skammer mig over det men jeg er virkelig bange for at få et grimt barn som frastøder mig eller jeg intet føler overfor..

Jeg kan på ingen måde forestille mig livet som mor da jeg føler mig som datter 100 % og har ingen små børn i familien som jeg kan relatere til...

Jeg er bange for at få en fødselsdepression og bange for at skade barnet, da jeg også lider af tvangstanker

bange for jeg aldrig kommer til at elske barnet og alle snakker om ih og åh det er så dejligt at være gravid men det er det absolut ikke når man ingen glæde har og ikke kan føle noget for det der nu er i maven

 

jeg tror det bedste ville være at du ventede hvorfor sætte et barn i verden hvor du ikke er sikker på om du kan tage dig af dit barn. hvis nu dit barn ikke er kønt i dine øjne, så kan det være du ikke vil kunne klare at tage sig af det som du ville hvis det måske var et kønt barn. 

jeg syntes du skal vente. du lyder ikke til at kunne være en særlig stabil og heller ikke til at være klar til at tilsidesætte nogle af dine egne behov for et barn... 

et barn er ikke noget man sætter ind i verden fordi man bare bliver gravid.. det er derfor der findes aborter.. og jeg syntes i dit tilfælde at det er den eneste rigtige vej at gå for dig.. og jeg syntes du skal tænke dig om inden du bare dyrker sex fremover, for en graviditet er en konsekvens af at dyrke sex.. også selvom man beskytter sig... 

men det er jo dit valg... 

Det er meget naturligt at blive nervøs, lige pludselig står du jo med et kæmpe ansvar, og så er det klart at der farer en masse følelser igennem dig.

Du vil altid synes at dit barn er det smukkeste væsen på jorden, og det er lige meget hvor grimt det i virkeligheden er.
Du er jo ikke så langt henne, så du har masser af tid til at vænne dig til situationen.

En fødselsdepression kan alle få, men hvis du allerede nu, synes at du har nogle "forkerte" tanker, så tal med en psykolog, og få styr på det i god tid inden fødslen.

Held og lykke med det hele, og op med humøret