Tvillings b begravelse

Kofoed. skriver:

altså moderkagen var meget lille og faktisk lå hun i fosterhinde, hvor moderkagen jo sidder fast på, så øverst var moderkage, så 1 cm med kun fosterhinde og så hende, så der var ikke direkte kontant mellem moderkage og foster. Var det forståeligt?

Nu lå hun både i "kisten", men også i en papkasse med nogle kølelegmer og kulde, så det var rart luft tæt - men ja underligt, selvom det var nødvendigt.

Stærkt at I havde hende med hjemme inden hun skulle begraves..

vi havde først Emma med hjem den dag hun skulle køres i kapellet..hun lå på OUH fra den dag hun døde og indtil vi hentede hende..var så hjemme med hende inden vi kørte til kapellet..

vi var blevet tilbudt at have hende med hjemme fra dag 1 men det magtede vi ikke i vores sorg, så da vi skulle hente hende blev vi tilbudt enten en lift eller også en lille kiste...ingen af os ville have kisten på bagsædet så hun kom hjem i en lift..mærkeligt at forlade OUH med en lift med et dødt barn i, men hellere det end en kiste..

grunden til at vi selv ville hente hende og køre hende hjem var, at vi følte vi skulle være hos hende hele tiden og vise vores kærlighed..og en ligvogn til den bette kiste ville have set så mærkeligt ud..for den var godt nok lille

Kofoed. skriver:

altså moderkagen var meget lille og faktisk lå hun i fosterhinde, hvor moderkagen jo sidder fast på, så øverst var moderkage, så 1 cm med kun fosterhinde og så hende, så der var ikke direkte kontant mellem moderkage og foster. Var det forståeligt?

Nu lå hun både i "kisten", men også i en papkasse med nogle kølelegmer og kulde, så det var rart luft tæt - men ja underligt, selvom det var nødvendigt.

Nessie skriver:

Det skal der også være plads til. Og jeg tror da helt bestemt at roen kommer af, at nu har I fået dét kapital afsluttet på en god måde, og I har stadig et sted hvor I selv kan gå hen, men også et sted hvor I kan fortælle Anastasia at hendes tvillingesøster ligger

Men det er ikke sådan en behagelig ro, det føles lidt som "stilhed før stormen"-agtigt. Men ja det er dejligt nok.

anetteb skriver:

Super smukt søde!

det er så flot af jer at i har gjort dette, og at i er kommet igennem dette så stærkt!

- Selvom jeg var så ond at spørge ind til hende oppe på sygehuset, og der kom en tåre eller to på din kind, så var du stærk og svarede stadig på mit spørgsmål. Og så var der en masse dejlige hormoner der kom sammen med tårene, puha. det var satme hårdt at se dig græde. - men du er en utrolig stærk kvinde!

Se nu tuder jeg igen, hehe, gjorde jeg også første gang jeg læste dit svar (møg bærbar).

Tak søde Synes nu det værste ved dit besøg, var da kapelbetjenten kom forbi. Nyder at folk spørger til hende, så jeg kan fortælle om hende - stolt mor til to

Forresten har du tjekket din postkasse i dag?

STN skriver:

Jo, det tror jeg.. Men nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan det ville have været, hvis ikke jeg havde min søsters grav...

Man kan vel forestille sig, at du fandt et andet sted som var jeres. Men håber, at Ana drager nøtte af, at hun har dette sted at tage hen.

Kofoed. skriver:

Det blev en hurtig affære, hvor kun peter, præsten, kor"drengen" og jeg deltog, grundet regnvejret blev Anastasia passet af bedstemor.

Vi (eller de tre andre) startede med at synge vers 5-7 af "Hil dig frelser og forsonder", så talte præsten meget kort (noget med at mormor må passe hendes barnebarn og om det at miste et foster), derefter lage Peter "kisten" i graven, så læste præsten kort fra bibelen og vi sluttede af med de to sidste vers af "hil dig frelser og forsonder" - denne gang kunne jeg pippe med.

I får lige lidt billeder. Hun er blevet begravet oven på min mor, så min fars plads står stadig ledig.

Synes det var rart at det blev gjort, men havde mest af alt bare lyst til at tage hende med hjem igen (havde hende hjemme i 24 timer).

Åh det må ha været hårdt, men dejligt i fik en god afsked, og sikker på Mormor nok skal passe godt på den lille blomst Synes det er dejligt i har kunne gøre det som i har gjort, så i har et sted at mindes

Og stort tillykke med Anastasia

MaybeBaby skriver:

Hvor er det smukt, søde Betina. Åh, kan slet ikke læse sådan noget uden at stortude! Hvor må det være en mystisk følelse, at den del af din graviditet nu er ovre, men skønt at der nu kan fokuseres på Anastasia uden også at have en masse triste tanker og skulle planlægge noget så frygteligt for en mor. Og jeg ved I nu ser jeres lille prinsesse som en gave (også selv mår hun vågner for 17. Gang) og hun vil helt sikkert blive glad for at have et sted at besøge sin søster stort stort kram

Mange tak søde

Det er super underligt også fordi det stadig er lidt fjernt. Nogle dage føles som en drøm og andre dage virker det som en andens liv og historie. Selvom jeg sidder med Ana i armen lige nu, så kan jeg bare kigge på hende og tænke "er det her virkeligt? hvor meget er sandt? hvad så nu?".

Men jah, hun er den største gave, nyder hende virkelig.

Christina.78 skriver:

Stærkt at I havde hende med hjemme inden hun skulle begraves..

vi havde først Emma med hjem den dag hun skulle køres i kapellet..hun lå på OUH fra den dag hun døde og indtil vi hentede hende..var så hjemme med hende inden vi kørte til kapellet..

vi var blevet tilbudt at have hende med hjemme fra dag 1 men det magtede vi ikke i vores sorg, så da vi skulle hente hende blev vi tilbudt enten en lift eller også en lille kiste...ingen af os ville have kisten på bagsædet så hun kom hjem i en lift..mærkeligt at forlade OUH med en lift med et dødt barn i, men hellere det end en kiste..

grunden til at vi selv ville hente hende og køre hende hjem var, at vi følte vi skulle være hos hende hele tiden og vise vores kærlighed..og en ligvogn til den bette kiste ville have set så mærkeligt ud..for den var godt nok lille

Det tænkte vi slet ikke på, det skulle bare være pratisk, så da vi tirsdag skulle til hørescrening, så kunne vi lige så godt tage hende med.

Jamen hvad skete der med hende? Kan læse lidt på din profil, men det er jo ikke hele historien - hvis du da vil fortælle den.

Ja det er en meget lille kiste, hvis det var den på 40 cm i havde. Kan nu godt forstå jeres valg og igen, det tænkte vi slet ikke over.

Nicolinesmor170510 skriver:

Nu er jeg med

Igen, mange tak for svarende på noget meget personligt..

Tænker på jer!

Så lidt, fortæller med glæde, vil bare ikke komme med alt for mange klemme detaljer før der bliver spurgt

Tak igen

Maja84 skriver:

Åh det må ha været hårdt, men dejligt i fik en god afsked, og sikker på Mormor nok skal passe godt på den lille blomst Synes det er dejligt i har kunne gøre det som i har gjort, så i har et sted at mindes

Og stort tillykke med Anastasia

Tak Det var meget hårdt - som skrevet, så kunne jeg kun synge to ord af vers 5 og så kom papiret ellers frem, puha. Men synes nu også det var nødvendigt.