"eksperternes" svar

Nilleper skriver:

At nogle enkelte teenagermøder føler sig trådt over tæerne, fordi hun (alt alt for pænt i min verden!) fraråder en 17 årig pige at blive gravid og mor som 17-18 årig - er da intet imod den 16 årig, der kan få den skæve indgang til det at være ung mor, at det skulle være "lykken for nogen". For er det "lykken for nogen" så er det det jo nok mig.. Sådan tænker de jo!

En 16 årig må ikke være i tvivl: Det er ikke smart at blive så ung mor. Det er svært, hårdt og der er stor sandsynlighed for, at både mor og barn kommer til at lide under det i mange mange år.

Hvis uheldet er ude - og der ikke er andre veje - så må vi jo tage det, som det kommer. Men det er da ikke noget nogen unge mennesker skal sigte efter !! Det er da synd for mor, far og især barn (og bedsteforældre- der ofte ender som reservemødre/fædre for deres egne børnebørn)

Jeg vil gerne lige starte med at sige jeg ikke føler mig trådt over tæerne.. det har jeg ingen grund til, jeg ved jeg er en god mor, jeg ved mine børn er glade, jeg ved vi har det godt herhjemme og jeg ved at jeg er lykkelig hver dag, ikke hele dagen hver dag, men hver dag - det behøver jeg ikke nogen til at fortælle mig eller bekræfte mig i  

Men jeg svare på TS spørgsmål omkring ekspertens svar, og jeg synes det er en snæversynet måde at rådgive på .. Der hverken tager udganskpunkt i den enkeltes liv, udgangspunkt eller tanker omkring det at få et barn.

Jeg er fuldstændig enig i at det ville være mærkeligt at råde hende til at få et barn uden at vide mere om hendes baggrund, men derfor synes jeg stadig man skal se tingene i et lidt større perspektiv, i stedet for at kører skræmme kampange, for hvornår er det begyndt at hjælpe.. 

Synes også du er lidt for god til at generallisere: "For er det "lykken for nogen" så er det det jo nok mig.. Sådan tænker de jo!".. Øhm hvordan har du fået den super-power at vide hvordan alle teenager tænker !? .. synes den skal lidt mere "jeg synes" og "jeg mener" ind i både ekspertens og dit svar .. 

Og så er det jo ikke en 16 årig pige (som du bliver ved med at sige), det er en pige der vil være 18 år eller tæt på når hun bliver mor.. 

Tvillingemor90 skriver:

Jeg vil gerne lige starte med at sige jeg ikke føler mig trådt over tæerne.. det har jeg ingen grund til, jeg ved jeg er en god mor, jeg ved mine børn er glade, jeg ved vi har det godt herhjemme og jeg ved at jeg er lykkelig hver dag, ikke hele dagen hver dag, men hver dag - det behøver jeg ikke nogen til at fortælle mig eller bekræfte mig i  

Men jeg svare på TS spørgsmål omkring ekspertens svar, og jeg synes det er en snæversynet måde at rådgive på .. Der hverken tager udganskpunkt i den enkeltes liv, udgangspunkt eller tanker omkring det at få et barn.

Jeg er fuldstændig enig i at det ville være mærkeligt at råde hende til at få et barn uden at vide mere om hendes baggrund, men derfor synes jeg stadig man skal se tingene i et lidt større perspektiv, i stedet for at kører skræmme kampange, for hvornår er det begyndt at hjælpe.. 

Synes også du er lidt for god til at generallisere: "For er det "lykken for nogen" så er det det jo nok mig.. Sådan tænker de jo!".. Øhm hvordan har du fået den super-power at vide hvordan alle teenager tænker !? .. synes den skal lidt mere "jeg synes" og "jeg mener" ind i både ekspertens og dit svar .. 

Og så er det jo ikke en 16 årig pige (som du bliver ved med at sige), det er en pige der vil være 18 år eller tæt på når hun bliver mor.. 

Rigtig godt skrevet! Det er også noget i den stil jeg tænker! Man kan ikke skære alle over med en kam!

Enayia skriver:

Hvis barnet vokser op og får alle fornødenheder i form af de ting det skal bruge, samt omsorg og kærlighed. Så kan det godt nok ikke bringe mit pis i kog. Hvad der er økonomisk ansvarligt? Der er sgu dem der er ældre der lever for småt her i Danmark og ja i resten af verden. Der er mange sørgelige historier, men der er også gode!

Så nej jeg stikker ikke min næse ned og peger af andre på den måde. Hvis de kan klare det med bravour så synes jeg sgu det er fint nok -Hver sin lyst!

Denne diskussion skræmmer mig.

Jeg synes det er fantastisk, at der er mennesker, der kan opdrage børn på SU. Hatten af for dem. Det er hårdt - økonomisk - fysisk mv.

Det koster mange penge at have børn. Der er mange måder at gøre det på - men igen - al statistik taler imod fattige børn. Børn, hvis forældre har svært ved at finde penge til fødselsdagsgaverne til klassekammeraterne. Børn, hvis forældre ikke har råd til at de deltager i sociale arrangementer - eller går til fritidsaktiviteter.

At man kan planlægge at bruge et år eller tre på SU med små børn, kan jeg sagtens sætte mig ind i - men at planlægge at blive 10 år af et barns liv på SU??? Er det at være økonomisk ansvarlig?

Nilleper skriver:

Hvor længe er det ok for et lille barn at leve med, at mor har så lav en indtægt som en SU er?

Er det ok, at planlægge, at eens barn skal leve i den form for fattigdom indtil barnet er 10 år?

 

Både min kæreste og jeg er under uddannelse. Og vi er snart færdige dog. Min søn er snart 4 år og jeg har været på SU siden jeg gik fra barsel. Det er ikke mange penge nej, men vi mangler jo ikke noget?

Jeg skal ikke kunne sige hvor længe det er ok at leve med et barn på SU, men så er det jo okay at man ikke længere kan være evighedsstuderende, vi har et vist antal klip jo.

Jeg ville da også forestrække en fed løn frem for en SU, men jeg er nu engang nødt til at leve på SU inden den gode løn.. OG jeg har valgt at få mine børn under SU, og jeg mener at jeg har været gammel nok til at tage den rationelle beslutning Og som sagt.. vi mangler altså ikke noget. Tværtimod er jeg i den heldige situation at jeg ikke skal gå på barsel ligeså snart jeg kommer ud på arbejdsmarkedet

Enayia skriver:

Rigtig godt skrevet! Det er også noget i den stil jeg tænker! Man kan ikke skære alle over med en kam!

Tak !  Dejligt at hører når nogen deler ens synspunkter (i større eller mindre grad)  

Bum bum... Nu har jeg læst alt i denne tråd mere eller mindre.. Synes da tråden har taget en drejning som ikke var til hensigt fra TS's side  

Jeg mener at omtalte "ekspert" ikke burde tage alle over én kam, som hun så tydeligt har gjort i hendes udtalelse, jeg mener heller ikke denne "ekspert" burde være så fordømmende medmindre hun har noget at holde dette i - hvilket man ikke kan se i hendes udtalelse..  Det er helt klart ikke OK at være fordømmende på den måde, jeg savner nogen fakta fra denne "ekspert" - måske kommer de engang ???

Man forventer som spørger at man bliver taget alvorligt uanset spørgsmålets omfang, men at blive nedgjort på den måde.... 

Nilleper skriver:

Denne diskussion skræmmer mig.

Jeg synes det er fantastisk, at der er mennesker, der kan opdrage børn på SU. Hatten af for dem. Det er hårdt - økonomisk - fysisk mv.

Det koster mange penge at have børn. Der er mange måder at gøre det på - men igen - al statistik taler imod fattige børn. Børn, hvis forældre har svært ved at finde penge til fødselsdagsgaverne til klassekammeraterne. Børn, hvis forældre ikke har råd til at de deltager i sociale arrangementer - eller går til fritidsaktiviteter.

At man kan planlægge at bruge et år eller tre på SU med små børn, kan jeg sagtens sætte mig ind i - men at planlægge at blive 10 år af et barns liv på SU??? Er det at være økonomisk ansvarlig?

Hvem siger de ikke har penge til det? SOm hun skrev er de da 2 om det. Det er ganske vidst 2 inkomster. Ikke alle uddannelser tager 10 år1! oh hvis de kan få det til at fungere og barnet ingen overlast lider, så kan jeg dælme ikke se det "skræmmende" i det. At nogle vælger at få deres børn unge og imens de er i uddannelse og klare den rolle fint, det kan jeg ikke forstå er så forkert. Der er mange der klarer det flot.

At der så er nogle imellem der ikke klarer det godt, det er der jo i alle samfundsgrupper. Der er da dem der har penge nok og er uansvarlige og direkte dårlige forældre.

Sikke da en matrialistisk måde at putte andre menneske i kasser på, det er jo det samme som at sige dem der ikke har en fin uddannelse og mnge penge =dårlige forældre. Sådan er verden da ikke skruet sammen!

Vi kan da blive enige om det er synd for de børn som rent faktisk lider en overlast, men det kan man jo aldrig vide på forhånd, uanset alder.

Tvillingemor90 skriver:

Nej, men du siger at det er for stort for en pige på 17 at blive mor, og det har du da sikkert rigtig meget ret i af mange af tilfældende.. men ikke alle. Der er faktisk nogen der klare det til UG, nogen der for udannelse, nogen der ikke ser sig tilbage eller senere ville ønske de havde ventet.. 

Jeg synes ikke hun skulle give et andet råd, men jeg synes hun skulle lade vær med at være snæversynet og skære alle over en kam.. Jeg synes det er et problem at hun ikke anerkender at det rent faktisk er lykken for nogen, og det synes jeg sagtens hun kan samtidig med at hun for sit budskab igennem.. 

 

Tror sku også at pigen der bliver rådgivet ville lytte mere til hende og hendes fakta, hvis hun netop anerkendte at nogen klare det godt og er lykkelige, men at det for mange er svært at nå der til .. 

For mig er det i hvert fald ikke sort/hvidt..

nu spørger du til mine børn og hvordan jeg vil ønske de bliver rådgivet. Det kan jeg nemt svare på: med anerkendelse, både af dem og verden vi lever i - set fra begge vinkler.. 

Du kan simpelhen komme i tanke om situationer, hvor det var prisværdigt, ønskværdigt og hensigtsmæssigt for alle partner, at en 17 årig valgte at blive gravid -med vilje - og får barn som 17-18 årig?

Jeg kan godt se, at vi er forskellige. Jeg har også set en enkelt meget ung mor, der har klaret det fantastisk. Men det var netop imod alle odds. Det var netop op af bakke. Og det var med et støttende bagland.

Har barnet ikke fortjent, at komme til verden, når et IKKE er op af bakke?

Nilleper skriver:

Du kan simpelhen komme i tanke om situationer, hvor det var prisværdigt, ønskværdigt og hensigtsmæssigt for alle partner, at en 17 årig valgte at blive gravid -med vilje - og får barn som 17-18 årig?

Jeg kan godt se, at vi er forskellige. Jeg har også set en enkelt meget ung mor, der har klaret det fantastisk. Men det var netop imod alle odds. Det var netop op af bakke. Og det var med et støttende bagland.

Har barnet ikke fortjent, at komme til verden, når et IKKE er op af bakke?

Så du mener at alle på 17-18 år ikke kan være en hensigtsmæssig forældre? Man kan da ikke skære alle mennesker over med een kam!

Ja vi burde vel leve i et samfund hvor alt skal deles op i hvor mange penge vi har i lommen. Især inden vi får børn! For dem der lever småt eller uden for normen  kan da umuligt være gode forældre

Vi kan isåfald være enige i at være uenige

Gigl skriver:

Undskyld, må lige bryde ind her. Jeg forstå ikke helt, er det en dårlig ting at blive mor på SU?

Jeg synes der er ENORM forskel på at være på KH og måske manglende fremtidsplaner når man planlægger barn og så til at være i gang med sin fremtid (en med en videregående uddannelse) .. som jeg har sagt før så råder mange eksperter os til at få vores børn under uddannelse, da det giver visse fordele når man skal ud på arbejdsmarkedet osv.

Men du mener da ikke at dét at være på SU er på niveau med at være på KH? Selvom SU'en er mindre er det da en langt mere ønskværdig situation at man faktisk er i gang med en fremtid.

Undskylder hvis jeg har misforstået et sted

Jeg synes det er fantastisk, hvis man kan klare sig på SU - og få studeret færdig. Jeg synes det er knap så fantastisk - hvis man bevidst sætter sig ned som 16 årig og regner på livet - og beslutter sig for, at det vil være smart at blive mor til et barn som 17 år - og beregne at den eneste reelle indtægt til mor og barn de kommende 10 år er en SU. Det synes jeg bestemt ikke lyder ansvarsfuldt.

At man vælger, at blive mor nogle år før uddannelsen er færdig kan sagtens være hensigtsmæssigt. Der kan være mange ting, der taler for.

Men er der ikke også en forskel? Den 16-17 årige har måske kun lige afsluttet 10. klasse - eller 1. g.